AKTIV TORSDAG kører videre indendørs fra den 6. september 2012. Alle dage startes kl. 09.15. Du finder progammet i boksen til højre.
Styrk kroppen og fællesskabet. Holstebro Kommunes Sundhedscenter, DGI og en lang række frivillige ildsjæle arrangerer nu Aktiv Torsdag. Hver TORSDAG FORMIDDAG i vinterhalvåret kl. 09.15-11.45 kan du få rørt alle muskler og led og samtidig hygge dig sammen med andre.
Hver Aktiv Torsdag foregår i Idrætscenter Vest og begynder med en kop kaffe/te, et stykke brød og en sang. Herefter går det løs med en god gang opvarmning i samlet flok, og det sker under vejledning af kyndige instruktører.
Instruktørerne er vant til at instruere i bevægelse på mange niveauer, så alle kan være med. Efter opvarmningen er der frit valg mellem rigtig mange former for bevægelse, som bringer smilet og sveden frem. Du kan vælge: badminton, ballebold, bob, boccia, bordtennis, bouncerball, bowling, bowls, dart, frisbee, golf, hockey, krocket, minitennis, ogo, petanque, ringo, vikingespil og volleyball.
Midt på formiddagen er der en kort pause. Efter den kan du prøve kræfter med en ny aktivitet.
- Vi tilpasser så vidt muligt de forskellige aktiviteter efter den enkeltes muligheder og behov og efter, hvad deltagerne efterspørger. Det betyder også, at deltagerne kan komme med deres egne idéer til aktiviteter, som så bliver en del af programmet, hvis det er muligt. Og alle, der har lyst, er velkomne til at blive en del af det energiske team af frivillige, der står bag aktiviteterne, fortæller Dorthe Meldgård Madsen fra Sundhedscentret.
Tilbuddet skal ses som et supplement til de mange andre gode motionstilbud, der er i Holstebro Kommune. Idéen med Aktiv Torsdag er at oplive og opleve med motion og fællesskab som drivkraft. Deltagerne vil opleve, at det er sjovt at holde sig i form.
- Vi ønsker at give et ekstra tilbud til både dem, der i forvejen er godt i gang med bevægelse og en del af et fællesskab og til dem, der ikke allerede dyrker motion, men som har lyst til sammen med andre at snuse til de mange forskellige muligheder, der er for bevægelse, forklarer Dorthe.
Så uanset om du er veltrænet eller ej, er du meget velkommen. Dette tilbud er muligheden for at komme i gang med bevægelse på et niveau, der passer lige netop dig. Og til at blive en del af et fællesskab, hvor man har gavn af hinanden.
Aktiv Torsdag er tilpasset bybus linje 3, som holder lige uden for Idrætscenter Vest kl. 08.59 og kører igen kl. 11.59. Du kan frit møde op og deltage uden forhåndstilmelding. Det koster 30 kr. pr. gang at deltage i aktiviteterne, og så får du endda kaffe/te og brød med i købet.
- Vi råder over hele Idrætscenter Vest i tidsrummet og håber at kunne fylde det til bristepunktet hver torsdag. Så tag naboen og vennerne under armen og få styrket både kroppen, fællesskabet og humøret, lyder Dorthes opfordring.
Aktiv Torsdag i Idrætscenter Vest styrker både kroppen, humøret og fællesskabet, og alle kan deltage.
AKTIV TORSDAG - et samarbejde mellem Holstebro Kommunes Sundhedscenter, DGI og en lang række frivillige ildsjæle.
Opdateret 17-07-2012
Redaktør: Jesper Ejstrup
Her er program, pris og aktiviteter
AKTIV TORSDAG begynder INDE sæsonen torsdag d. 6. september kl. 09.15 i Idrætscenter Vest.
Holstebro Sundhedscenter
Danmarksgade 13 B
7500 Holstebro
Tlf. 9611 4850
sundhedscenter@holstebro.dk
Den 21-05-2013 |
|||
|
|
|||
Den 16-05-2013 |
|||
|
|
|||
Den 03-05-2013 |
|||
|
|
|||
Gør som over 2500 andre: Tilmeld dig nyhedsmailen
- og deltag i konkurrencen om en iPod Touch. Vi trækker lod blandt de første 3000 tilmeldte.