Holstebro Kommunes politik for billed- og lyddækning af byrådets møder
Lokale, regionale og landsdækkende billed- og lydmedier kan frit optage og lave direkte transmissioner fra Holstebro Byråds åbne møder efter følgende retningslinier:
- Holstebro Byråds møder starter kl. 17. Senest kl. 12 samme dag skal Holstebro Kommune have besked om, at billed- og lydmedier (TV og Radio) ønsker at optage under byrådsmødet.
- Forud for byrådsmødet må billedmedier optage dækbilleder med håndholdt kamera i hele byrådssalen.
- Fra starten af byrådsmødet må der i både billeder og lyd kun optages fra en fast plads i byrådssalen med stationært kamera/mikrofon. Den faste plads anvises af Holstebro Kommune.
- Eventuelle interviews med byrådsmedlemmer skal foregå udenfor byrådssalen.
- De samme retningslinier gælder for de trykte mediers fotografering under byrådets møder.