Byvåben Holstebro Kommune
Søg
Lån af offentlige grønne områder
De kommunale grønne områder, d.v.s. parker, skove og naturområder, kan anvendes til en bred vifte af aktiviteter uden at kommunen skal spørges.

For at sikre at alle tilgodeses ligeligt og får mulighed for at planlægge og tilrettelægge arrangementer, er der imidlertid nogen situationer hvor kommunen skal ansøges om tilladelse. Det gælder: 

  • Alle arrangementer hvortil der kræves entre.
  • Alle arrangementer hvor der ønskes opsat skilte, boder, telte, afspærring eller postmarkeringer.
  • Alle arrangementer som annonceres offentligt.
  • For øvrige arrangementer med mere end 50 deltagere anmodes arrangørerne om at orientere kommunen , så konflikter med flere sammenfaldende arrangementer kan undgås.

Arrangementer, hvortil der er søgt og givet tilladelse, har førsteret til et kommunalt areal. Arrangementer, som ikke er ansøgningspligtige, kan derfor kun sikre sig at et areal er til rådighed, ved at indsende en ansøgning.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om følgende:

  • Arrangør
  • Ansvarlig kontaktperson, (navn, adresse, telefonnummer, E-postadresse)
  • Aktivitet
  • Sted
  • Dato og tidsrum.
  • Kort beskrivelse af arrangementet.

Tilladelser til afholdelse af arrangementer kan som hovedregel kun gives for indeværende og næstfølgende kalenderår. For større arrangementer skal der påregnes en sagsbehandlingstid på 4 uger. Ansøgningen skal sendes til Teknik og Miljøforvaltningen.

Kontakt
Teknik- og Miljøforvaltningen
Trafik og Park
Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Tlf.: 9611 7555
Fax: 9611 7602
teknik.miljoe@holstebro.dk