Brand & Redning har ansvaret for indsatsen ved ulykker, som finder sted indenfor kommunens grænser og varetager blandt andet brandslukning og forebyggelse af brand.
Beredskabet varetager også opgaver med lovpligtige brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, beredskabsplanlægning, tilladelse til fyrværkeri, godkendelser af overnatning og vejledning af borgerne om brandsikkerhed.
Desuden har beredskabet ansvar for indkvartering og forplejning af evakuerede og andre nødstedte i tilfælde af katastrofer og lign.
Beredskabet afholder ligeledes kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.
Holstebro Kommune har brandstationer i Ulfborg, Vinderup og Holstebro.
I alt er ca. 60 deltidsbrandfolk fra Falck tilknyttet de tre brandstationer, og ca. 45 frivillige er tilknyttet det frivillige beredskab på Beredskabsgården i Holstebro.
Brand & Redning er organisatorisk placeret på Holstebro Rådhus i Byggeri og Ejendomme, Teknik og Miljø.
Opdateret 09-01-2012
Redaktør: Aase Larsen
Teknik og Miljø
Byggeri og Ejendomme
Brand & Redning
Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Tlf.: 9611 7559
brandogredning@holstebro.dk