Vandværkerne har ansvaret for, at drikkevandets kvalitet er i orden. Kvalitetskravene betyder, at der er fastsat grænseværdier for en lang række stoffer, herunder jern, mangan, nitrat, pesticider og for bakterier. Grænseværdien for Coliforme bakterier og E. Coli er <1, mindre end 1, så de må med andre ord slet ikke findes i drikkevandet.

Det er kommunernes opgave at føre tilsyn med vandværkerne, herunder at vandet bliver analyseret og renset via det lokale vandværk. Vandværkets størrelse afgør, hvor ofte vandet bliver målt.
Alle analyser bliver indberettet, men der er ikke fastsat tidsfrister for, hvornår tallene skal offentliggøres. Du kan se de seneste registreringer af drikkevandskvaliteten fra dit vandværk ved at bruge selvbetjeningen 'Tjek din vandkvalitet'.
Hvis dit vand er forurenet, kan det skyldes en lokal forurening i ejendommens vandrør. Du kan få mere at vide om, hvordan du kan få kontrolleret dit eget drikkevand hos kommunens tekniske forvaltning. Du skal selv betale for vandanalysen. På borger.dk kan du læse, hvad du skal gøre i tilfælde af en akut forurening.
Find dit lokale vandværk (nyt vindue)
Foreningen af vandværker (nyt vindue)
Nogle ejendomme har egen vandboring eller brønd. Hvert femte år bliver vandet fra private brønde og boringer kontrolleret af et godkendt laboratorium. Som ejer skal du selv bestille og betale for analysen.
Nogle små, private vandboringer og brønde kan ikke overholde kravene for rent drikkevand. I disse tilfælde kan kommunen forlange, at boringerne bliver lukket eller ændret, så vandet opfylder kvalitetskravene.
Det er kommunen, der fører tilsyn med, at anlæggene opfylder vandkvalitetskravene.
Der er begrænsede mængder af rent drikkevand. Derfor forsøger det offentlige at begrænse vandforbruget ved hjælp af vandafgifter og oplysningskampagner. I alle private huse samt lejeboliger, hvor det er teknisk muligt, skal der fra 1. januar 1999 være installeret separate vandmålere. Dermed afregner du vandforbruget direkte med vandværket. Vandmåleren skal medvirke til, at hver enkel husstand bliver opmærksom på eget forbrug og dermed bliver motiveret til at spare på vandet.
Du kan finde oplysninger om kommunens afgifter for vandforbrug, målerforbrug mv. i Kommunefakta. I mange kommuner er det muligt at indberette måleraflæsning online.
Måleraflæsning og målerindberetning
Hvis du vil klage over drikkevandets kvalitet, skal du først kontakte vandværket. Hvis det ikke hjælper, eller du har mistanke on noget virkelig alvorligt, skal du gå til kommunen.
Vandværkerne sørger for vandforsyningen.
Find dit lokale vandværk (nyt vindue)
Kommunen fører tilsyn med vandværkerne
Besøgsadresse:Holstebro KommuneKirkestræde 117500HolstebroTlf: 96117500Fax: 96117002E-Post: kommunen@holstebro.dkTelefontid:ma-on 8-14, to 8-17, fr 8-14Se flere oplysninger om Holstebro KommuneVis på kort (nyt vindue)
Den overordnede myndighed:
Reglerne for vandforsyning bliver reguleret gennem Lov om vandforsyning. Du kan se 'Vandforsyningsloven' på Retsinformations hjemmeside.
Vandforsyningsloven (nyt vindue)
'Miljømålsloven' fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand
Du kan læse, hvordan kommunerne skal lave vandhandleplaner i 'Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner' og føre tilsyn med vandkvaliteten i 'Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg'.
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nyt vindue)
Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (nyt vindue)
Øverste myndighed på området:
Landbrug, industri og forurening
Danmarks Miljøportal (nyt vindue)
Find dit lokale vandværk (nyt vindue)