Ejendomsskat m.m.

Ejendomsskatter og afgifter pålignes ejendommen for kalenderåret og udsendes i januar måned.
Ved ejerskifte bedes ejendomsskattebilletten og evt. girokort afleveret til ny ejer.

 

Betaling

Ejendomsskatten betales i 2 rater.
1. rate har sidste rentefri indbetalingsdag den 1. februar. 2. rate har sidste rentefri indbetalingsdag den 1. august.
Efter sidste rettidig indbetalingsdag beregnes renter med 1 procent pr. påbegyndt måned og inddrivelse overgår til inkassokontoret.
Kommunen er tilmeldt PBS (Pengeinstitutternes betalingsservice). Hvis man ikke allerede er tilmeldt, kan det anbefales, at man via sit pengeinstitut tilmelder sig ordningen og undgår forglemmelser, der kan medføre irriterende rykkergebyrer.

 

Beskatningsgrundlag
Ejendomsskatten for indeværende år beregnes på baggrund af den ansatte grundværdi ved vurderingen pr. 1. oktober det foregående år.
Henvendelse ang. Ejendomsvurdering  på www.vurdering.skat.dk eller ring på tlf. nr. 72 22 18 18. 

 

Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen på grundskyldspromillen.
Den kommunale grundskyldspromille skal være mellem 16 og 34.
Holstebro Kommune har fastsat grundskyldspromillen til 24,12 (for landsbrugsejendomme 12,3)

 

Afgifter

  • På ejendomsskattebilletten opkræves diverse afgifter som f.eks.: 
  • Renovation – Henvendelse til www.nvraffald.dk, tlf.: 96 10 62 40 
  • Containerplads/Genbrugs – Henvendelse til www.nvraffald.dk, tlf.: 96 10 62 40 
  • Statsafgift til staten for vand fra egne boringer – Henvendelse til Natur & Miljø (Nupark) tlf.: 96 11 75 57
  • Spildevandsafgift til staten for ejendomme uden tilslutning til kloakering – Henvendelse til Natur & Miljø (Nupark) tlf.: 96 11 75 57
  • Septiktanktømning – Henvendelse til www.vestforsyning.dk, tlf.: 96 12 73 00 
  • Rottebekæmpelse – Henvendelse til Mortalin, tlf.: 88 81 88 01 
  • Skorstensfejningsafgift – Henvendelse til skorstensfejning

 

Lån til betaling af ejendomsskatter

Får du pension, er du på efterløn eller er du fyldt 65 år, kan du få lån til betaling af ejendomsskatter og afgifter.
Lånet forrentes med halvdelen af diskontoen pr. 1. oktober året før.
Lånet med renter forfalder ved ejerskifte.
Det er en betingelse for lånet, at der er friværdi i boligen, idet der kræves pant heri.
Henvendelse skal ske til Borgerservice, herunder Pension – Boligstøtte tlf.nr. 96 11 75 90 
 


Kontakt
Teknik og Miljø
Bygeri og Ejendomme
Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Tlf.: 9611 7556
ejendomsskat@holstebro.dk

Opdateret 18-08-2011

Redaktør: Aase Larsen

Nyheder

Grøde i grundsalget i Holstebro Kommune

 
Salget af byggegrunde er allerede over halvdelen af niveauet sidste år
Den 11-05-2012

Ændringer i bygningsreglementet pr 01.07.11

 
Fra 1. juli 2011 skal opførelse af garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger ikke længere anmeldes til kommunen hvis de er under en vis størrelse.
Den 14-07-2011

Tilmeld nyhedsmail

Gør som over 2000 andre: Tilmeld dig nyhedsmailen 

 

- og deltag i konkurrencen om en iPod Touch. Vi trækker lod blandt de første 2500 tilmeldte.