Det Centrale Personregister (CPR)

Siden 1968 har Danmark haft et register over alle folk, der bor eller har boet i Danmark.  Dette folkeregister hedder Det Centrale Personregister (cpr). Hver dag bliver registret ajourført af de kommunale folkeregistre, som har oplysninger om de borgere, der bor i deres kommune. De kommunale folkeregistre modtager deres oplysninger fra forskellige relevante myndigheder, som fx kirkekontoret eller de sociale myndigheder.

Der er en lang række oplysninger om hver enkelt borger i cpr-registret, som kommer fra forskellige myndigheder. Du har ret til at få at vide hos dit lokale folkeregister, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Hvis du mener, nogle af oplysningerne skal ændres, skal du ikke henvende dig til cpr, men til den relevante myndighed, fx kommunen.

De oplysninger, som registreres om borgerne, er:

• navn, adresse og evt. stilling
• civilstand (fx gift, ugift, fraskilt, enke, enkemand, registreret partner, tidligere registreret partner)
• fødselsregistreringsoplysninger (fx oplysninger om fødselssted)
• statsborgerskab eller evt. andet opholdsgrundlag
• slægtskab (fx oplysninger om forældre og forældremyndighed)
• forhold til folkekirken (fx medlem, eller tidligere medlem)
• evt. oplysninger om umyndighed
• evt. oplysninger om beskyttelse (fx navne- og adressebeskyttelse)
• evt. oplysninger fra kommunen og Indenrigsministeriet (fx oplysninger om man er plejebarn eller er anbragt)

Desuden har hver enkelt registreret borger et personnummer knyttet til sig.

Alle registrerede får tilknyttet et personnummer, som består af 10 cifre. De første 6 cifre, er den registrerede persons fødselsdag, og de sidste fire tal er såkaldte løbenumre, som er 'tilfældige'. Det er dog sådan, at kvinder altid har lige numre og at mænd har ulige numre.

Personnummeret bliver bl.a. brugt til at identificere folk, og ikke to personnumre er ens.

En række af de oplysninger, som er registreret i cpr, kan både private og virksomheder få adgang til. Hvis du ønsker at begrænse adgangen til dine oplysninger, kan du søge om adressebeskyttelse. Dette kan fx beskytte dig mod at få tilsendt reklamer fra forskellige virksomheder.

• Adressebeskyttelse

Du har ret til at få udleveret en udskrift af alle de oplysninger, som cpr har på dig. Udskriften kan du søge om digitalt eller ved at skrive til cpr-kontoret. Oplysningerne er gratis.

Hvis du har brug for at dokumentere din nuværende eller tidligere adresser, kan du bede folkeregistret om en bopælsattest. En bopælsattest koster 75 kr. (2013).

Hvis du henvender dig personligt, kan du få bopælsattesten udleveret. Du kan kun få bopælsattest for en anden person, hvis du har skriftlig fuldmagt fra vedkommende.

Ved telefonisk eller skriftlig henvendelse sendes bopælsattesten til personens folkeregisteradresse.

Du kan henvende dig til kommunens folkeregister, hvis du ønsker oplysninger om andre personer. De oplysninger, du umiddelbart kan få, er aktuelle navne- og adresseoplysninger - med mindre personen har navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.

For at få udleveret oplysninger skal du dog kunne identificere den person, du ønsker oplysninger om ved navn samt enten fødselsdato eller adresse.

Hver henvendelse koster op til 75 kr. (2013)

Virksomheder kan også få adgang til personoplysninger i cpr. Ligesom for privatpersoner gælder det også for virksomheder, at de skal kunne identificere personen, før de kan få udleveret oplysninger. Desuden må virksomheder kun få oplysninger om personer, fx kunder eller ansatte, som de i forvejen er i forbindelse med.

Der er regler for, hvilke oplysninger de offentlige myndigheder må registrere om borgerne. Der er også regler for, hvad oplysningerne må bruges til og hvem de må videregives til.

Når du flytter, har du pligt til at melde det til det kommunale folkeregister. Folkeregistret kan også selv vælge at ændre den registrerede adresse, hvis de ikke mener, at den er korrekt.

Når jeg skal flytte