I dag er ca. 9.000 bygninger fredede i Danmark. En bygning kan blive fredet, hvis den opfylder bestemte kriterier. Fx kan en bygning fredes, hvis den er del af en bestemt bygningskategori, en bestemt arkitekts værk eller del af en bestemt egn. Alle kan foreslå fredning, så har du forslag til fredning af en bygning, kan du indsende dit forslag til Kulturarvsstyrelsen.
Kulturarvsstyrelsen står for den daglige administration af bygningsfredningsloven og vejleder i spørgsmål om bygningsfredning. Før en fredning kan blive godkendt af Kulturarvsstyrelsen, skal den anbefales af Det Særlige Bygningssyn. Det Særlige Bygningssyn er et rådgivende udvalg, som består af 12 medlemmer, der alle har en særlig ekspertise inden for bl.a. arkitektur, kultur- og kunsthistorie.
Alle bygninger fra før 1536 er automatisk fredet. Derudover kan man frede bygninger eller dele af bygninger, haver, pladser og mindesmærker m.m., hvis de er over 50 år og har en væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Det er også muligt at frede yngre bygninger, hvis der er helt særlige fredningsinteresser tilknyttet dem.
Når en bygning bliver fredet, får det en række konsekvenser for bygningen og for dens ejer. Fra den dag bygningen er fredet, har du som ejer og bruger pligt til at holde bygningen i en forsvarlig stand.
Er du ejer af en fredet bygning, skal du i forbindelse med ethvert ændrings-, restaurerings- eller istandsættelsesarbejde, der rækker ud over almindelig vedligeholdelse, søge Kulturarvsstyrelsens tilladelse og have tilladelse, før du kan gå i gang.
Kulturarvsstyrelsen (nyt vindue)
Du kan få økonomisk tilskud til at restaurere og istandsætte fredede bygninger, hvis arbejdet er godkendt af Kulturarvsstyrelsen. Du skal ansøge styrelsen, før du påbegynder arbejdet. Ønsker du at starte et større restaurerings- og istandsættelsesarbejde, kan du også søge om at få materialer til restaureringen fra Kulturarvsstyrelsens materialedepoter.
Kulturarvsstyrelsen (nyt vindue)
Er du uenig med Kulturarvsstyrelsens beslutning, kan du klage til kulturministeren. Klagefristen er fire uger fra den dag, hvor du har modtaget brev fra Kulturarvsstyrelsen. Du skal sende klagen til Kulturarvsstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale.
Kulturarvsstyrelsen (nyt vindue)
På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, kan du læse mere om det at frede en bygning og konsekvenserne heraf.
Kulturarvsstyrelsen
Du kan se de gældende love og regler om bygningsfredning i 'Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer' på Retsinformations hjemmeside.
Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (nyt vindue)
Kulturministeriet er den øverste myndighed på området.