Gadebelysningen er reduceret

Fra 3. januar 2011 blev gadebelysningen reduceret i Holstebro Kommune. Gadelyset slukkes 4 timer om natten. Perioden for natreduktion, hvor dele af gadelyset slukkes, bliver udvidet, og i sommerperioden vil gadelyset forblive slukket.

 

Det er Vestforsyning, som driver gadebelysningen i Holstebro Kommune. Men det er Holstebro Kommune, der som vejmyndighed bestemmer, hvor og hvor meget gadelys der skal være.

 

Af hensyn til trafiksikkerheden vil der fortsat være gadebelysning ved signalregulerede vejkryds og ved fodgængerovergange. Det betyder også, at man i nærheden af disse vejstrækninger vil opleve en uændret gadebelysning i 2011.

 

I løbet af 2011 vil Vestforsyning ændre de tekniske installationer, så der kun er lys ved de signalregulerede vejkryds og ved fodgængerovergange, medens resten af gaderne i kommunen bliver mørkelagt.

 

Hvis man ønsker at klage over kommunens afgørelse, kan man henvende sig  til Holstebro Kommune på tlf. 9611 7655 eller på mail trafikogpark@holstebro.dk .

 

På Vestforsynings hjemmeside www.vestforsyning.dk kan man se, hvilke veje er omfattet af slukningen.

 

Fakta: Gadebelysning

  • Holstebro Kommune er vejmyndighed, og har ansvaret for belysningens omfang.
  • Vestforsyning ejer og driver gadebelysningen i Holstebro Kommune på kontrakt.
  • Fra 3. januar 2011 bliver gadebelysningen slukket i perioden fra kl. 01:00 til 05:00 - dog ikke på strækninger ved signalregulerede vejkryds og ved fodgængerovergange.
  • Hidtil har natreduktionen bestået i, at man slukker for hver 2. gadelampe fra kl. 22:45 til 06:30.
  • Natreduktionen bliver fremover udvidet, så den træder i kraft fra kl. 21:15 til 06:45.

 

Den samlede besparelse ventes at udgøre 1.600.000 kr. i 2011 og årene fremover.

 

Kontakt
Teknik- og Miljø
Trafik og Park
Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Tlf.: 9611 7555
trafikogpark@holstebro.dk

Opdateret 15-12-2011

Redaktør: Aase Larsen

Gadelys

Nyheder

Betjeningen med bybusser i Holstebro skal moderniseres

 
Borgerne kan på tre møder i maj komme med ideer til et nyt bybusnet
Den 03-05-2012

Navn til ny sti mellem Sletten og Lægårdvej

 
Stjernestien er navnet på ny sti mellem Sletten og Lægårdvej med forlængelse til nyt boligområde ved Hornshøj.
Den 30-04-2012

Stinavn til eksisterende sti ved Måbjerg Kirkesti

 
Navngivning af eksisterende sti mellem Måbjerg Kirkesti og Valdemar Poulsens Vej, Holstebro.
Den 30-04-2012

Tilmeld nyhedsmail

Gør som over 2000 andre: Tilmeld dig nyhedsmailen 

 

- og deltag i konkurrencen om en iPod Touch. Vi trækker lod blandt de første 2500 tilmeldte.