Førtidspension, gammel ordning

Du får førtidspension, fordi din arbejdsevne er nedsat varigt. Du må gerne arbejde i et vist omfang. Men det betyder noget for din pensions størrelse, hvilke indtægter du har, og om du har en ægtefælle eller samlever.

Sammensætningen af din pension

Den 1. januar 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Begyndte kommunen at behandle din førtidspensionssag før denne dato, er du omfattet af de gamle regler.

Som førtidspensionist modtager du enten højeste førtidspension, mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension:

  • højeste førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb
  • mellemste førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg og invaliditetsbeløb
  • forhøjet almindelig førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg, førtidsbeløb og ekstra tillægsydelse
  • almindelig førtidspension består af grundbeløb, pensionstillæg og ekstra tillægsydelse.

Du kan søge om forskellige tilskud til fx varme, tandpleje, medicin og fodpleje.

Personligt tillæg

Helbredstillæg

Varmetillæg

Generelle betingelser for pension

Din førtidspensions størrelse - grundsatser

Førtidspensionens grundbeløb er 68.556 kr. om året (2012). Hvis du er enlig, er dit pensionstillæg 71.196 kr. årligt (2012). Er du gift eller har en samlever, er pensionstillægget 34.416 kr. årligt (2012).

Erhvervsudygtighedsbeløbet er 46.008 kr. årligt (2012).

Invaliditetsbeløbet er 33.336 kr. årligt (2012).

Førtidsbeløbet er 17.436 kr. årligt (2012).

Den ekstra tillægsydelse er 15.900 kr. årligt (2012), hvis du modtager forhøjet almindelig førtidspension. Modtager du almindelig førtidspension, er den ekstra tillægsydelse 33.336 kr. årligt (2012).

Nedsættelse af din førtidspension

Din førtidspension bliver beregnet ud fra din overordnede økonomiske situation. Det har derfor betydning for din førtidspensions grundbeløb og pensionstillæg, hvor mange indtægter du og din eventuelle ægtefælle eller samlever har ved siden af din pension.

De supplerende indtægter, som kan få betydning for dit grundbeløb og dit pensionstillæg, er:

  • indtægt ved personligt arbejde - løn, honorar mv.
  • udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension
  • underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
  • anden indkomst ud over førtidspensionen, du skal betale skat af
  • aktieindkomst
  • positiv kapitalindkomst

Grundbeløb

Grundbeløb er 68.556 kr. om året (2012). Du får hele beløbet udbetalt, hvis du kun har mindre eller slet ingen supplerende indtægter.

Grundbeløbet bliver reguleret, hvis du er gift og har supplerende indtægter på mere end 197.600 kr. om året (2012). Er du ikke gift, men enlig eller samlevende, bliver grundbeløbet reguleret, hvis du har supplerende indtægter på mere end 291.200 kr. om året (2012). Dit grundbeløb bliver sat 60 kr. ned, for hver 100 kr. dine supplerende indtægter overstiger 197.600 kr. årligt (2012) for gifte og 291.200 kr. årligt (2012) for andre. 

Pensionstillæg

Pensionstillægget bliver ligesom grundbeløbet sat ned, hvis du har supplerende indtægter over en vis størrelse ved siden af pensionen. Pensionstillæggets størrelse kan påvirkes af både din egen indtægt og din eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt.

Er du enlig eller samlevende?

Din pensionens størrelse er afhængig af, om du er enlig eller ej. Pensionstillæg til en enlig pensionist er større end til en pensionist, der er gift eller samlevende. Du kan kun få satsen for pensionstillæg til enlige, hvis du er ’reelt enlig’. Kommunen ser blandt andet på din og din partners folkeregisteradresser, hvor ofte din partner overnatter hos dig, og om han eller hun bidrager til din økonomi. Kontakt kommunen for at høre, hvad det betyder for din pension, hvis du bliver gift eller skilt, flytter fra din samlever eller får en ny.

Hvis du er enlig

Hvis du er enlig, kan du have supplerende indtægter på op til 64.300 kr. om året (2012), før det påvirker pensionstillægget. Pensionstillægget bliver sat 30,9 kr. ned, for hver 100 kr. din supplerende indtægt overstiger 64.300 kr. om året (2012).

Hvis din partner er pensionist

Er du gift eller samlevende med en pensionist, kan I sammenlagt have supplerende indtægter op til 128.900 kr. om året (2012), før det påvirker pensionstillægget.

Er du gift eller samlevende med en pensionist, bliver pensionstillægget sat 16 kr. ned for hver 100 kr. jeres samlede supplerende indtægter overstiger 128.900 kr. om året (2012).

Hvis din partner ikke er pensionist

Er din ægtefælle eller samlever ikke pensionist, kan I se bort fra halvdelen af hans eller hendes indtægt op til 201.100 kr. om året (2012). Dette fradrag kan derved højst udgøre 100.550 kr. årligt (2012). Jeres samlede indtægter ud over din pension kan efter dette fradrag udgøre op til 128.900 kr. om året (2012), uden at det påvirker pensionstillægget. For hver 100 kr. jeres samlede indtægter overstiger 128.900 kr. (2012), bliver pensionstillægget sat 32 kr. ned.

 

 

Eksempel:

Du er førtidspensionist på den gamle ordning og gift med en ikke-pensionist. Din ægtefælle tjener 200.000 om året.  

  • Grundbeløb:
    Dit grundbeløb udregnes på grundlag af dine supplerende indtægter ud over pensionen. Har du ingen supplerende indtægter ud over pensionen, modtager du det fulde grundbeløb på 68.556 kr. årligt (2012).
  • Pensionstillæg:
    Dit pensionstillæg udregnes på grundlag af jeres samlede indtægt, men der ses bort fra  halvdelen af din af din ægtefælles indtægt, dog højst halvdelen af 201.100 kr. (2012).  Hvis din ægtefælles indtægt er 200.000 kr., bliver der således fratrukket halvdelen af 200 .000 kr., dvs. 100.000 kr. (2012), ved beregningen af dit pensionstillæg. Din ægtefælles indtægter indgår således i beregningen med: 200.000 kr. fratrukket 100.000 kr. lig med 100.000 kr. (2012). Hvis jeres samlede indtægter ud over førtidspensionen er under 128.900 kr. årligt (2012), kan du modtage hele pensionstillægget på 34.416 kr. årligt (2012).

Arbejde og førtidspension

Du må gerne arbejde, når du får førtidspension på gammel ordning.

Kommunen skal vurdere om din pension skal ’gøres hvilende’, hvis der er en formodning om, at du vedvarende kan tjene mere end ca. 137.112 kr. om året (2012). At pensionen bliver gjort hvilende betyder, at udbetalingen af din pension stopper i de perioder, hvor du arbejder.

Du kan godt tjene mere end 137.112 kr. om året (2012), uden at kommunen gør din pension hvilende. Kommunen skal se helt konkret på din situation, på grunden til at du får førtidspension og på, hvilken slags arbejde du har.

Du kan kontakte kommunen og få genoptaget udbetalingen af din førtidspension, hvis din pension er gjort hvilende, og du ikke længere vil arbejde, eller hvis du mener, du fremover vil tjene mindre end hidtil.

Du modtager automatisk invaliditetsydelse, hvis du får gjort din pension hvilende. Invaliditetsydelse er 33.552 kr. årligt (2012).

Kommunen kan ikke gøre din pension hvilende, hvis du er over 60 år.

Du kan ikke få frakendt din førtidspension

Du kan ikke få frakendt din førtidspension. Heller ikke, hvis du arbejder.

Skat og førtidspension

Du skal betale skat af førtidspensions grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb. De andre dele af førtidspensionen er skattefrie.

Skat af pension

ATP Livslang Pension

Du har mulighed for frivilligt at indbetale til ATP Livslang Pension. Det sikrer dig en ekstra indtægt, når du går på folkepension.

ATP Livslang Pension

Supplerende arbejdsmarkedspension

Du har mulighed for at indbetale til den Supplerende arbejdsmarkedspension, hvis du er førtidspensionist. Den ekstra pensionsopsparing giver dig mere at leve af, når du går på folkepension.

Supplerende arbejdsmarkedspension

Folkepension

Hvis du får førtidspension, ændres din førtidspension automatisk til folkepension, når du når folkepensionsalderen. Du beholder  som udgangspunkt ikke dine tillæg, og kommunen skal derfor vejlede dig grundigt om din fremtidige økonomiske situation. Kommunen skal bl.a. vurdere, om du har behov for anden hjælp, fx hjælpemidler, hjemmehjælp osv.

Der er dog  enkelte situationer, hvor du har ret til at bevare dine tillæg som folkepensionist:

  • du beholder bistands- eller plejetillæg, hvis du har modtaget tillæggene som førtidspensionist op til overgangen til folkepension
  • du beholder førtidsbeløb, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb, til du er 67 år, hvis du har modtaget tillæggene, lige før du fylder 65 år, og du har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før den 1. januar 2002. Du kan altså beholde tillægget i to år som folkepensionist.

 Folkepension

Din førtidspension efter din død - efterlevelsespension

Udbetalingen af din førtidspension fortsætter i op til tre måneder efter din død, hvis din ægtefælle eller samlever selv modtager enten førtidspension eller folkepension. Det kaldes også efterlevelsespension.

Din ægtefælle eller samlever kan kun få efterlevelsespension, hvis I lever sammen inden din død.

Din partner kan ikke få efterlevelsespension, hvis din førtidspension er reguleret ned til nul inden din død på grund af jeres indtægtsforhold.

Efterlevelsespension omfatter også et eventuelt bistands- eller plejetillæg.

Sådan søger du om førtidspension

Du kan ikke længere ansøge om førtidspension efter gammel ordning. Får du førtidspension eller invaliditetsydelse efter gammel ordning, kan du søge kommunen om at ændre ydelsen til en anden type pension inden for den gamle ordning.

Klagemuligheder

Du kan klage til Det Sociale Nævn, hvis du er uenig i kommunens afgørelser om din førtidspension.

Du kan få flere oplysninger om førtidspension hos kommunen, der har ansvaret for at administrere førtidspension.

Besøgsadresse:Holstebro KommuneKirkestræde 117500HolstebroTlf: 96117500Fax: 96117002E-Post: kommunen@holstebro.dkTelefontid:ma-on 8-14, to 8-17, fr 8-14Se flere oplysninger om Holstebro KommuneVis på kort (nyt vindue)

Det Sociale Nævn

Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen er 1. klageinstans over kommunens afgørelser om førtidspension.

Du skal sende klagen til kommunen, senest fire uger efter at du har fået afgørelsen. Hvis kommunen fastholder sin beslutning, bliver klagen automatisk sendt videre til Det Sociale Nævn.

Besøgsadresse:De Sociale NævnSe flere oplysninger om De Sociale NævnVis på kort (nyt vindue)

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen er 2. klageinstans, men kan kun behandle sager, som har generelle eller principielle problemstillinger.

Besøgsadresse:AnkestyrelsenAmaliegade 251022København KTlf: 33411200Fax: 33411400E-Post: ast@ast.dkTelefontid:ma-fr 9-15Se flere oplysninger om AnkestyrelsenVis på kort (nyt vindue)

Er du enlig eller samlevende?

Din pensions størrelse er afhængig af, om du er enlig eller ej. Pensionstillæg til en enlig pensionist er større end til en pensionist, der er gift eller samlevende. Du kan kun få satsen for pensionstillæg til enlige, hvis du reelt er enlig. Kommunen ser bl.a. på din folkeregisteradresse, om du bor sammen med nogen, om I har fælles økonomi osv. Kontakt kommunen for at høre, hvad det betyder for din pension, hvis du bliver gift eller skilt, flytter fra din samlever eller får en ny.