Hegn

Hegn og et godt naboskab
Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag.
Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud. Men der er undtagelser. I lokalplaner eller andre lokale regler, kan der være begrænsninger, som man skal overholde - også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo. Hvis man ikke kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven. 
Denne vejledning handler om hegnsloven og beskriver hovedreglerne for hegn ved boligbebyggelse. I nogle sager kan forholdene dog være så specielle, at man ikke kan følge disse hovedregler. Vejledningen beskriver ikke reglerne for f.eks. industrigrunde og landejendomme.

Hvad er et hegn?
Hegn opdeles i "fælleshegn", "egne hegn" og "indre hegn".
Fælleshegn står i skellet mellem to grunde.
Eget hegn står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter.
De to typer hegn hører under hegnsloven. 
Indre hegn er et hegn, som enten ikke følger skellinien, eller som står mere end 1,75 meter fra skellet. Loven gælder ikke for indre hegn.

Et hegn kan have mange udformninger. Det kan f.eks. være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn eller en mur.

Regler for fælleshegn og eget hegn
Naboerne må selv bestemme, hvordan deres hegn skal se ud. Hvis man ikke kan blive enige er udgangspunktet, at hegnet skal være 1,8 meter højt. 
Et fælleshegn skal stå i selve skellet. Hegnet skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de to grunde. 

Egne hegn må være 1,8 meter plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn.

Opsætning og vedligeholdelse af hegn 
Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. 
Hvis begge naboer har en interesse i at opsætte et fælleshegn, har de ifølge hegnsloven pligt til at deltage i opsætningen af hegnet. Desuden skal man sammen med sin nabo finde ud af, hvilken slags hegn man vil have. 

Hvis man skal opsætte et hegn, der grænser op til en vej, sti eller plads, skal det stå på ens egen grund. Hegnet må ikke vokse ud på vejen, stien eller pladsen. Denne regel gælder kun, hvis vejen, stien eller pladsen bliver brugt til almindelig færdsel, eller er udlagt til brug for flere private grundejere.

Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving. 

Eget hegn og hegn, der grænser op til vej, sti eller plads, skal man normalt selv opsætte, vedligeholde og betale. 

Et hegn skal holdes i god stand og må ikke blive beskadiget. Det betyder, at en hæk normalt skal klippes en til to gange om året. Naboerne må selv finde ud af, hvornår det skal ske. Den jord, der støder op til fælleshegnet, må ikke anvendes, så det skader hegnet. 

Hvis man har lejet en ejendom, skal man normalt også vedligeholde de hegn, som hører med til ejendommen.

Vil man klage over et hegn, der hører til en udlejet ejendom, skal man henvende sig til ejeren.

Ændring af hegn
Hvis man ønsker at ændre et fælleshegn, skal man være enig med sin nabo om det. Kan man ikke blive enig - og ønsker man fortsat at ændre hegnet - skal man henvende sig til hegnsynet i kommunen.
Egne hegn må man derimod gerne ændre eller fjerne. Hvis der ikke er et andet hegn mellem de to ejendomme, skal naboen have besked mindst en måned før, man foretager ændringerne.

Træer
Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. 
Hegnssynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Den vurdering bygger bl.a. på, hvor mange træer der er, og om de er ensartede og af samme størrelse. Træerne skal stå på række og med kort indbyrdes afstand og ikke længere end 1,75 meter fra skellet. Endelig skal træerne udgøre en væsentlig del af skellets længde. 

Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin grund med haveredskaber eller lignende. 

Hvis man ønsker at klage over, at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over ens grund eller lignende, kan man lægge sag an ved den lokale underret. 

Hvis træerne udgør et hegn, kan man i stedet henvende sig til hegnsynet i kommunen.

Bygninger
Hegnsynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet. 
Carporte, udhuse og lignende bygninger skal opfylde reglerne i Bygningsreglementet. Carporte og udhuse må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de står. I skellet må bygningerne normalt ikke være højere end 2,5 meter. 

Der er også regler for, hvor lang en bygning i skellet må være.

Hvis man vil klage over bygninger i skellet, skal man i Holstebro Kommune henvende sig til Byggeri og Ejendomme. 

Hvor er skellet?
Hvis man er i tvivl om, hvor skellet mellem to grunde ligger, kan man bede en landinspektør foretage en "skelforretning". Det betyder, at man betaler en landinspektør for at afsætte skellet. Man bør være opmærksom på, at en skelforretning kan være en ret dyr affære.
 

Hegnsyn

I første omgang bør naboer selv prøve at lave en aftale eller et forlig om det hegn, de er uenige om. Hvis det ikke er muligt, kan man skrive til hegnsynet og bede om at få foretaget et hegnsyn. I brevet skal der stå hvem og hvad, man klager over. Læs om Hegnsynet.

Kontakt
Teknik og Miljø
Byggeri og Ejendomme
Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Tlf.: 9611 7550
byggeriogejendomme@holstebro.dk