KOL-projekt

Holstebro Kommunes indsats til borgere med KOL er et projekt udviklet i samarbejde mellem Holstebro Sundhedscenter og Hospitalsenheden Vest. Det finansieres af Holstebro Kommune og Region Midtjylland.

 

Baggrund og formål

 

Projektet indgår i Holstebro Kommunes Sundhedsaftale med Region Midtjylland og er del af udredningsarbejdet forud for implementeringen af forløbsprogrammerne for kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), diabetes type 2 og hjertekarsygdom i Region Midtjylland. Projektets formål er, at

  • sikre at borgere med KOL oplever sammenhæng i indsatserne på tværs af sektorer og internt i den kommunale organisation gennem ansættelse af en kommunal KOL-konsulent (forløbskoordinator)
  • styrke kommunens opsøgende og forebyggende indsats overfor borgere med KOL for herved at skabe mulighed for et bedre hverdagsliv og øge muligheden for tilknytning til arbejdsmarkedet
  • sikre at borgere med KOL mødes af et personale i Hjemmeplejen, der har de nødvendige faglige kompetencer ift. KOL

 

Målgruppe og indsatsområder

 

Målgruppen er borgere med KOL i Holstebro Kommune. Indsatsområderne er:

  • udvikling og implementering af en forløbskoordinerende funktion, der sikrer én indgang til de kommunale tilbud til borgere med KOL og deres pårørende samt kan oplyse om ikke-kommunale tilbud. Der er i en toårig periode ansat en sygeplejerske som KOL-konsulent i Sundhedscentret
  • etablering af et kursustilbud til borgere med KOL og deres pårørende med 8 undervisningsgange og tilbud om fysisk træning i 12 uger
  • etablering af et henvisningssamarbejde med almen praksis i forbindelse med kursustilbud til borgere med KOL i kommunen
  • uddannelse og implementering af 12 KOL-nøglepersoner i Hjemmeplejen, der fungerer som kontakt- og ressourcepersoner for borgere med KOL og deres pårørende samt for Hjemmeplejens øvrige personale
  • undersøgelse af mulighederne for en fleksibel visitation til borgere med meget svær KOL
  • etablering af et udskrivningssamarbejde med Lungemedicinsk afdeling M2, Regionshospitalet Holstebro
  • tidlig opsporing af KOL via tilbud om lungefunktionsmålinger på virksomheder og i særligt udsatte miljøer

Evaluering

 

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) understøtter og dokumenter udviklingen af den kommunale forløbskoordinatorfunktion.
DSI's rapport

 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål kan du kontakte Inga Bøge på tlf. 9611 4859 eller på inga.boge@holstebro.dk

Opdateret 15-02-2012

Redaktør: Jesper Ejstrup

Kontakt

Holstebro Sundhedscenter
Danmarksgade 13 B
7500 Holstebro

Tlf. 9611 4850 / Fax 9611 4852

sundhedscenter@holstebro.dk 

 

Find Sundhedscentret

Nyheder

Psykisk sårbare kursister bekæmper fordomme

 
14 psykisk sårbare midt- og vestjyder vil undervise og holde foredrag om deres eget liv
Den 22-05-2012

Center for Sundhed bygges på Hostrupsvej

 
Aftale med JRK Invest og MT Højgaard om køb af arealer til formålet
Den 16-05-2012

Borgerne bidrager til det nære sundhedsvæsen

 
Borgerpaneler om Center for Sundhed er i gang
Den 26-04-2012

Tilmeld nyhedsmail

Gør som over 2000 andre: Tilmeld dig nyhedsmailen 

 

- og deltag i konkurrencen om en iPod Touch. Vi trækker lod blandt de første 2500 tilmeldte.