Kaostempel af Fritjoff Johansen

 

Et af Holstebros mest originale og spændende kunstværker er Frithioff Johansens kæmpemæssige laserskulptur Kaos Tempel. Kaos-templet er placeret mellem Vandkraftsøen og Folkeparken.

 

Skulpturen blev opført i 1989 samtidig med opførelsen af TV Midt Vest. Dengang havde skulpturen også et rent praktisk formål, da den også fungerede som sendemast for TV Midt Vest.

 

Kaos-templet er en 400 kvadratmeter stor jernkonstruktion der er blevet beskrevet som et kæmpemæssigt ”sammenkrøllet” metalgitter der hviler på fire 18 meter høje søjler. Konstruktionen oplyses af to laserstråler. Den ene er en bevægelig laserstråle der scanner og oplyser gitterkonstruktionen – og konstant danner nye og næsten uforudsigelige former.

 

Den anden laser sendes mod et spejl på Kaos Templets top, og derfra videre 1,5 km ind mod Holstebros centrum, hvor den oplyser Black Box Theatre.

 

Den avancerede teknologi i Kaos Templet har ikke været helt uden problemer. Efter ganske få år begyndte de første driftsproblemer at vise sig og til sidst virkede teknologien simpelthen ikke længere.

 

I 2009 startede et omfattende renovationsarbejde hvor den københavnske laserspecialist Allan Collins har udskiftet og opgraderet en masse af teknikken – naturligvis i tæt samarbejde med Frithioff Johansen. Laserskulpturen blev atter tændt i maj 2010.

 

 

 

Læs om genindvielsen af Kaos Tempet.

 

Mere om Kaostemplet på Frithioff Johansens hjemmeside.

Opdateret 23-08-2011

Redaktør: Inger-Lise Black

visitholstebro.dk

 

Besøg visitholstebro.dk og få inspiration til oplevelser i Holstebro Kommune.

Nyheder

Gigantisk ”bygge-boom” i Holstebro

 
Storebæltsbroen, Eifeltårnet, ARoS og Gåsetårnet opføres på Spejdernes Lejr 2012
Den 15-05-2012

Koncert med MGK MidtVest onsdag den 16. maj

 
Der spilles bl.a. værker af Mozart, Bach og Brahms
Den 15-05-2012

Turist i din egen kommune

 
Mange muligheder for oplevelser på Turismens Dag lørdag den 26. maj - gratis eller til nedsat pris
Den 15-05-2012