Du kan være med til at bringe mere balance i vores klima. Ved at ændre dine vaner og følge en stribe råd kan du mindske CO2-udledningen i din hverdag. Nøgleordene er transport og energi, og du er godt på vej, hvis du flyver mindre, kører mindre i bil, spiser årstidens lokale grøntsager og spiser mindre kød.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har samlet 35 råd til en mere klimavenlig hverdag. På Energisparebolig kan du få et hurtigt overblik over din egen boligs energiforbrug og mulighederne for energibesparelser.
På borger.dk kan du få inspiration ved at læse om miljøvenlig opvarmning, daglig transport og rejser, vedvarende energi, elspareråd samt mærkning af boliger og hvidevarer.
Energisparebolig.dk - test dit hus på 2 minutter
Mærkning af boliger og hvidevarer
CO2 er en luftart, som dannes ved afbrænding af organisk materiale. Den kendes også som kuldioxid eller kultveilte. Der er CO2 i menneskers og dyrs udåndingsluft – og der dannes CO2 ved forskellige gæringsprocesser. CO2og vanddamp H2O er de vigtigste naturlige drivhusgasser.
Vi udleder også CO2, når vi producerer varme og el, og når vi bruger benzin og diesel i vores biler. Vi bidrager desuden til CO2-udledningen, når vi køber mad og andre produkter, som det har krævet energi at fremstille og transportere.
En del af den CO2, der dannes på jorden, optages af jordens planter, der bruger den, når de vokser, men med voksende udslip og færre skove og planter er der opstået en mærkbar ubalance. Jordens klima opleves som i et drivhus, hvor varmen får sværere og svære ved at slippe ud.
I 2005 var CO2- udledningen i Danmark på 52,0 mio. ton, mens den samlede udledning af alle drivhusgasser var på 65,5 mio. ton. Da der i 2005 var 5.427 mio. indbyggere i Danmark giver det henholdsvis 9,6 og 12,1 ton pr. indbygger.
Du kan læse mere om CO2 og drivhuseffekten på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets hjemmeside.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om drivhuseffekten (nyt vindue)
Når det bliver varmere påvirker det hele jordkloden, men det er forskelligt, hvordan det påvirker og hvor store følger det får for mennesker i forskellige dele af verden.
De kendte forandringer er:
Du kan læse mere om den globale opvarmning og konsekvenserne af den globale opvarmning på Klima, Energi- og Bygningsministeriets hjemmeside samt på den fællesoffentlige portal Klimatilpasning.
Danmark er på den ene side ét af de lande, som udleder mest CO2 per indbygger. På den anden side arbejder Danmark aktivt på at nedsætte CO2-udledningen, blandt andet gennem omlægning af energiforbruget fra kul og olie til vind, sol og andre vedvarende energikilder.
Du kan læse mere om Danmarks klima- og energipolitik på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets hjemmeside.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (nyt vindue)
Klimapolitisk redegørelse(2010) (nyt vindue)
Energipolitisk redegørelse(2009) (nyt vindue)
I marts 2008 nedsatte regeringen en national klimakommission bestående af ti forskere med specialviden inden for blandt andet klima, transport, landbrug og økonomi. Den fik til opgave at komme med et bud på, hvordan Danmark på længere sigt kan frigøre sig fuldstændigt fra fossile brændstoffer. I september 2010 offentliggjorde kommissionen rapporten ’ Grøn Energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler’.
Læs mere om Klimakommissionen, dens medlemmer og kommissorium og hent den færdige rapport.
Klimakommissionen (nyt vindue)
Grøn Energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler (nyt vindue)
Klima- og Energiministeriet har udnævnt seks danske byer til energibyer. De er foregangsbyer for, hvordan man lokalt kan arbejde med klima- og energiudfordringerne. De arbejder målrettet med og inspirerer andre byer til at nedsætte det energiforbrug, der bruger fossile brændstoffer og medvirker til den globale opvarmning.
Du kan læse mere om energibyerne generelt på Energistyrelsens hjemmeside og om de enkelte byers mål, planer og resultater på kommunernes egne hjemmesider.
Energibyer i Danmark (nyt vindue)
Albertslund som energiby (nyt vindue)
Herning som energiby (nyt vindue)
Kolding som energiby (nyt vindue)
København som energiby (nyt vindue)
Skive som energiby (nyt vindue)
Århus som energiby (nyt vindue)
Klima og miljø kender ikke til landegrænser. Derfor arbejder verdens lande sammen mod klimaforandringer. Først og fremmest gennem FN – United Nation Framework Convention on Climate Change. Hvert år holder landene bag FN’s Klimakonvention en klimakonference kaldet ’Conference of Parties’ (COP). Her mødes repræsentanter fra de 192 lande, som har underskrevet Klimakonventionen.
Du kan læse mere om FN-samarbejdet, og aftalerne om indsatsen mod den globale opvarmning, fx Kyoto-aftalen på FN´s hjemmeside. Siden er på engelsk, spansk og fransk. Regionalt arbejder Danmark sammen med de øvrige EU-lande samt med de nordiske lande. Mange miljøorganisationer arbejder hver for sig og sammen om at fremme klimatilpasningerne. Danske miljø- og udviklingsorganisationer startede samarbejdet i 92-gruppen i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.
United Nations Framework Convention on Climate Change (nyt vindue)
Nordisk råd om klima (nyt vindue)
Danmark var vært for den 15. klimakonference under FN’s Klimakonvention, som fandt sted i Bella Centret i København fra den 7. til 18. december 2009. På klimakonferencen – kaldet COP15 - deltog ministre fra over 170 lande. Samlet deltog 12.-15.000 embedsmænd, ministre samt repræsentanter fra NGO’er og erhvervsliv. COP16 blev holdt i Mexico i Mellemamerika fra 29. november til 10. december 2010. COP17 blev holdt i Durban i Sydafrika fra den 28. november til den 9. december 2011. COP18 bliver holdt fra den 26. november til 7. december 2012 i Doha, hovedstaden i Qatar.
Læs mere om COP15 og COP17
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Besøgsadresse:Klima-, Energi- og BygningsministerietStormgade 2-61470København KTlf: 33922800Fax: 33922801E-Post: kebmin@kebmin.dkSe flere oplysninger om Klima-, Energi- og BygningsministerietVis på kort (nyt vindue)
Begrænsningen af udledningen af CO2 bliver reguleret af 'Lov om CO2-kvoter'.