Klimaplan 2011 - 2025

Klimaforandringer udgør en stadig stigende udfordring. Ændringerne ses i form af øget årlig nedbør, ændret fordeling af nedbøren, temperaturstigning og stigende vandstande i hav, fjord og vandløb. Nutidens klimaforandringer forstærkes af menneskelige aktiviteter, herunder specielt brugen af de fossile brændstoffer, kul, olie og gas.


Der er behov for handling, for at reducere den menneskelige påvirkning af klimaet samt for at tilpasse os de klimaforandringer, vi oplever. Både på internationalt, nationalt og lokalt niveau. Holstebro Kommunes klimaplan er en drejebog for, hvordan en lokal indsats i kommunen skal være med til at løfte klimaudfordringerne.


Planen vil danne grundlag for fremtidige energimæssige satsninger samt energibesparende initiativer. Endvidere vil planen danne grundlag for kommunal planlægning i forhold til de klimaændringer, vi fremover vil opleve.

Opdateret 09-05-2012

Redaktør: Haris Nuhanovic