Skat, mens du sparer op til pension

Du får et afkast af de penge, du sparer op til din pension. Al afkast af din pension bliver beskattet med 15,3 pct. (2012).

Afkastets betydning for størrelsen af din pension

Du får afkast af de penge, du sparer op i en pensionsordning. Afkastet kan være en rente, udbytte af fx aktier eller kursgevinster fra fx obligationer. Det afhænger af, hvilken slags pension du har.

Afkastet bliver i første omgang ikke udbetalt til dig, men bliver lagt til din pensionsordning.  Det betyder, at din pension samlet set vokser med både dine indbetalinger og afkastet.

Afkastet på din pensionsordning bliver løbende beskattet med 15.3 pct. (2012). Der er derfor ikke noget afkast, du skal betale skat af i optjeningsperioden.


Eksempel: Afkast af pension

Din pension på 600.000 kr. har på et år haft et afkast på 50.000 kr. i form af renter, kursgevinster, udbytter og aktieavancer. Du skal betale 15,3 pct. i skat af de 50.000 kr. Det betyder, at din pension bliver forhøjet med 50.000 kr. minus 15,3 pct. – altså 42.350 kr. I alt vil din pension altså vokse til 642.350 kr. alene på grund af afkastet. Hertil kommer, hvad du selv indbetaler.


Du betaler ikke bidrag til en tjenestemandspension, men optjener en ret til engang at få en livsvarig pension udbetalt. Der er derfor ikke noget afkast, du skal betale skat af i optjeningsperioden.

Skat af indbetalinger til pension

Skat af din udbetalte pension

Skat af udenlandsk pension

 

Besøgsadresse:Skattecenter StruerFabriksvej 137600StruerTlf: 72221818Åbningstider:ma 10-16, ti-fr 10-14. Nummerpladeekspeditioner: ma 9-16, ti-fr 9-14 Telefontid:ma 9-17, ti-to 9-16, fr 9-14Se flere oplysninger om Skattecenter StruerVis på kort (nyt vindue)