Mit Holstebro - Min fritid 2013

Fortæl os om dit fritidsliv! 

Hvad bruger du din fritid på i Holstebro Kommune? Spiller du fodbold med vennerne, er du frivillig, griller du på terrassen med familien, løber, cykler eller sejler du i naturen eller er du måske mest til bylivet og kulturelle oplevelser?

 

Uanset hvad du får din fritid til at gå med, så fortæl os om det og bliv ambassadør for fritidslivet i Holstebro Kommune. Din fortælling kan måske give inspiration til andre. 

 

Alle kan være med

Alle aldersgrupper kan deltage i konkurrencen, så vi kan få et så mangfoldigt billede af fritidslivet i kommunen som muligt, så uanset om du er barn, ung eller voksen, så vil vi meget gerne høre om, hvorfor dit fritidsliv er med til at gøre Holstebro Kommune til et godt sted at bo.

 

Du er også velkommen til at lave dit bidrag sammen med andre.

 

Film, billeder eller på skrift? – Du bestemmer selv!

Uanset om du udtrykker dig bedst via billeder, tekst, musik eller andet, er der mulighed for at gøre det. Du kan således vælge enten at lave:

 

  • En film på maks. 3 min. Filmen kan både være levende billeder eller lavet på baggrund af fotografier. 
  • Artikel eller kronik maks. 8000 anslag.
  • En status om ”Mit Holstebro – Min Fritid” på Facebook på maks. 1000 anslag.

 

Derudover skal vi kunne modtage dit bidrag pr. mail enten som en vedhæftet fil (artikel/kronik), eller et link enten til din opdatering eller til din video på youtube.

 

Praktisk information

Dit bidrag samt dit fulde navn, alder og tlf. nr. skal sendes pr. mail til: lene.thomsen@holstebro.dk, og titlen skal starte med Mit Holstebro – Min Fritid – efterfulgt af din egen titel.

 

Fristen for indsendelse af dit bidrag er den 15. september 2013. Hvis du laver en video eller film skal dette uploades på youtube og have titlen: Mit Holstebro – Min fritid – efterfulgt af din/ jeres egen titel.

 

Hvis du i stedet laver en statusopdatering på Facebook, skal du give den titlen Mit Holstebro – Min Fritid – efterfulgt af din statusopdatering, og tagge Holstebro kommune, således at vi kan se den.

 

I selve teksten, filmen, sangen, dansen eller hvad du får lavet, må du/I gerne være anonyme, men vi skal kende dit fulde navn.

 

Vinderne af konkurrencen udnævnes den 30. september 2013. Præmien er et gavekort på 500 kr.

 

Holstebro kommune forbeholder sig retten til at benytte og offentliggøre indsendte indslag.

 

Hvis du har spørgsmål angående konkurrencen, kan du skrive til udviklingskonsulent Lene Thomsen: lene.Thomsen@holstebro.dk