Cirka fem procent af Danmarks areal er fredet.
En fredning kan enten begrænse eller udvide retten til at færdes i et område. Fredning kan ske af to grunde: Landskabspleje eller naturgenopretning. Ved landskabspleje bevares landskabet i sin nuværende form, mens landskabet ved naturgenopretning ændres tilbage til sin oprindelige form.
Hvis du er ejer, bruger eller har andre rettigheder til et område, der bliver fredet, kan du få erstatning for det tab, som fredningen har påført. Hvis en privat ejer af et fredet område ikke selv vil gennemføre bestemmelserne i forbindelse med en fredning, kan myndighederne overtage retten til landskabspleje eller naturgenopretning. Du kan læse mere om fredninger hos Naturstyrelsen. Se kort over fredningsbælter for fiskeri i Danmark.
Naturstyrelsen om fredning (nyt vindue)
Fredningsbælter for fiskeri (nyt vindue)
Fredningsnævnene behandler naturfredningssager og ansøgninger om dispensation fra eksisterende fredninger. Der er i alt 13 fredningsnævn; to i henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland samt tre i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Nævnene består af en formand og to medlemmer. Formanden skal være dommer og udpeges sammen med det ene medlem af miljøministeren. Det sidste medlem udpeges af den kommune, hvor det pågældende fredningsareal ligger.
Naturstyrelsen om fredningsnævn (nyt vindue)
Miljøministeren, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening kan fremsætte forslag til naturfredning. Forslaget skal sendes til fredningsnævnet, der vurderer og tager stilling til sagen. Hvis fredningen bliver gennemført, skal nævnets afgørelse forklare fredningens formål og de fastsatte fredningsbestemmelser - herunder hvad arealet må bruges til. Fredningsnævnet skal desuden fastsætte den erstatning, som ejere, brugere og andre kan få for det tab, fredningen påfører dem. Hvis et forslag om fredning ikke bliver gennemført, kan fredningsnævnet tilkende ejerne af et område erstatning for ikke at have kunnet bruge deres ejendom, mens sagen blev behandlet.
Danmarks Naturfredningsforening (nyt vindue)
En taksationskommission er en ankeinstans, der træffer den endelige afgørelse om erstatning i fredningssager, hvor Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan blive enig med ejeren om erstatningens størrelse. Kommissionen består af en formand, der skal være landsdommer, og to medlemmer. Alle medlemmerne bliver udpeget af miljøministeren. Naturstyrelsen er sekretariat for kommissionen.
Natur- og Miljøklagenævnet (nyt vindue)
Hvis du vil klage over fredningsnævnets afgørelse, skal du indsende en skriftlig klage til Natur- og Miljøklagenævnet senest fire uger efter, afgørelsen er blevet bekendtgjort. Naturklagenævnet kan ændre fredningsnævnets afgørelse om fredningens omfang og indhold samt erstatningens størrelse. Nævnet kan ligeledes pålægge fredningsnævnet at gennemføre et afvist fredningsforslag.
Det koster et gebyr på 500 kr. (2012) at klage. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis du får medhold, delvist medhold eller hvis Natur- og Miljøklagenævnet er ude af stand til at behandle klagen. Ejere, brugere og myndigheder, der skal betale erstatning, kan klage over Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse til Taksationskommissionen.
Natur- og Miljøklagenævnet (nyt vindue)
Hvis du vil vide mere om fredning generelt, kan du få oplysninger hos Naturstyrelsen. Du kan få flere oplysninger om klagemuligheder på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, hvor der findes vejledninger om, hvornår og hvordan du kan klage over forskellige typer afgørelser.
Naturstyrelsen
Besøgsadresse:NaturstyrelsenHaraldsgade 532100København ØTlf: 72543000Fax: 39279899E-Post: nst@nst.dkTelefontid:ma-fr 9-16Se flere oplysninger om NaturstyrelsenVis på kort (nyt vindue)
Du kan se de gældende love og regler om naturfredning i 'Naturbeskyttelsesloven' på Retsinformations hjemmeside.
Naturbeskyttelsesloven (nyt vindue)
'Gebyrbekendtgørelsen' fastsætter reglerne for klage til Naturklagenævnet.
Gebyrbekendtgørelsen (nyt vindue)
Miljøministeriet er den øverste myndighed på området.