Nu skal ALLE børn have et pas

1 juni 2012


Efter 26. juni 2012 er det ikke længere tilstrækkeligt, at børn er indskrevet i forældrenes pas, når de rejser til udlandet.

Enhver, der udrejser fra eller indrejser til Danmark, skal være i besiddelse af selvstændigt pas - altså nu også ALLE børn.

Hvis der er indskrevet børn i passet, vil passet stadig være gyldig til udløbsdatoen for forælrene, men børnene skal have eget pas.

Bestil derfor dit barns pas i god tid, da leveringstid på 2-3 uger kan forekomme.

Bestilling af pas kræver personligt fremmøde for både voksne og børn. Når det gælder ansøgning om børnepas, er det især vigtigt, at samtykkeerklæringen på pasansøgningen  på forhånd er udfyldt af den eller de personer, som har forældremyndigheden over barnet.

På kommunens hjemmeside kan du læse mere om pas til børn.

Borgerservice holder ekstraordinært åbent for pasekspeditioner
lørdag den 16. og lørdag den 23. juni fra kl. 10 - 12 i Borgerservice i Holstebro.

 Priser
• Børn under 12 år  115 kr.
• Børn over 12 år 140 kr.

Pas til børn under to år, er gyldigt i to år. Pas til børn over to år, skal fornyes hvert femte år.

Man skal også huske passet, selv om man kun rejser i Skandinavien eller i Schengenlandene i EU. Selv om man kan rejse ind i disse lande uden pas, så skal man alligevel have passet med. Hvis man af politiet bliver bedt om at identificere sig selv, er passet den eneste gyldige form for legitimation, som beviser dit statsborgerskab.