12 september 2012

Sundhedsplejerskestuderende i aktion under "Kun med Kondom" kampagne på Holstebro Handelsskole
(Foto: Thomas Maxe)
- De unge ved faktisk en del om, hvad der skal til for at passe på sig selv og hinanden. Men når det kommer til at huske at bruge kondom, så kniber det. Mange fortæller, at de er blevet testet for klamydia, at kæresten jo bruger p-piller, eller at der ikke sker noget for dem. Når vi kigger på statistikken, kan de dog se, at Holstebro ligger på en kedelig sjetteplads i landet, når det drejer sig om klamydiasmittede unge, siger sundhedsplejerske og projektleder i Holstebro Kommune, Lone Kjær Hein.
Hun understreger, at kampagnen ikke handler om at skræmme, men om dialog med de unge.
- Det er sjette gang, vi er med i kampagnen. Tirsdag var 10 sundhedsplejerske-studerende med på handelsskolen. De valgte at bruge en fridag i Holstebro på at tale om sikker sex, instruere i brug af kondomer og slikkelapper. Det er en stor hjælp for os. Så når vi langt flere unge. Samtidig får de studerende erfaringer med at lave kampagner, som de kan tage med tilbage til de kommuner, hvor de er i praktik, siger Lone Kjær Hein.
Onsdag den 19. september kører kampagnen videre på Holstebro Gymnasium og HF og torsdag den 20. september på Holstebro Tekniske Skole.

Dialog om sexsygdomme, prævention og graviditet på Holstebro Handelsskole
(Foto: Thomas Maxe)

10 sundhedsplejerske-studerende hjalp til i ”Kun med kondom” kampagnen på Holstebro Handelsskole.
Her ses de sammen med bl.a. sundhedsplejerske og projektleder Lone Kjær Hein (nr. 2 fra venstre i forreste række)
(Foto: Thomas Maxe)
Opret bruger
Hvis du ikke allerede er tilmeldt som bruger skal du gøre det nu for at kunne indsende kommentarer.
Opret dig her