15 oktober 2012
Når man går på museum, får man ofte at vide: ”Nok se, men ikke røre” eller ”Her rører vi med øjnene”. Det er i hvert fald sætninger, vi på museet ofte hører lærere og pædagoger sige til børnene, inden de påbegynder et besøg på museet. Men hvem har ikke, børn som voksne, gået og kigget på de mange spændende genstande i museumsmontren og ønsket, at man kunne røre – bare en lille smule …
Denne pilfingerdrøm kan nu gå i opfyldelse. Tirsdag, onsdag og torsdag sidder to af museets medarbejdere, Ole Melthin og Susanne Bang Nielsen, i henholdsvis våbensamlingen og legetøjsudstillingen og øser af deres store viden om genstandene i samlingen og - ikke mindst – giver mulighed for at se og røre udvalgte genstande. Du kan få en stengun brugt af modstandsbevægelsen under anden verdenskrig i hånden. Eller du kan se dampmaskinen køre i legetøjsudstillingen og trække den mekaniske legetøjsrobot op og se, hvordan den bevæger sig – helt uden batterier.
Kom og kig, spørg og rør.
Hvor: Holstebro Museum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Hvornår: Tirsdag den 16. oktober – torsdag den 18. oktober 2012 kl. 12-16
Opret bruger
Hvis du ikke allerede er tilmeldt som bruger skal du gøre det nu for at kunne indsende kommentarer.
Opret dig her