Du får ikke automatisk tilsendt en oversigt over, hvilke registre du er registreret i. Men som hovedregel har du som borger ret til at få at vide, hvad der står om dig i et pågældende register.
Gælder det et register, som er inden for det offentlige, skal du henvende dig til den myndighed, der har registret dine personoplysninger. I helt særlige tilfælde kan den offentlige myndighed (fx af hensyn til offentlige eller private interesser) dog nægte at give dig registerindsigt.
Hvis du vil vide, hvilke oplysninger myndigheden ellers har om dig i journaler og arkiver, kan du bede om aktindsigt.
Har du en digital signatur, kan du bruge den og med det samme få registerindsigt.
Bestil NemID - Privat - NemID (nyt vindue)
Ønsker du at få oplyst, om du er registreret i et privat edb-register, skal du kontakte den pågældende virksomhed og bede om registerindsigt. Virksomheden skal normalt give dig oplysningerne (registerindsigten omfatter ikke manuelle registre).
Hvis det viser sig, at du ikke er registreret, skal du have det at vide. Virksomheden kan så selv bestemme, om den vil give skriftlig eller mundtlig besked.
Hvis du beder om at få skriftlig besked, kan virksomheden kræve betaling.
Besøgsadresse:Holstebro borgerservicecentreKirkestræde 117500HolstebroTlf: 96117500Fax: 96117002E-Post: borgerservice@holstebro.dkTelefontid:ma-on 8-14, to 8-17, fr 8-14Se flere oplysninger om Holstebro borgerservicecentreVis på kort (nyt vindue)
Du kan læse mere om reglerne for registerindsigt i 'Vejledning om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger'.
Persondataloven - Lov om behandling af personoplysninger (nyt vindue)