Revalidering er en hjælp, du kan få, hvis du har begrænsninger i din arbejdsevne af fysiske, psykiske eller sociale årsager.
Revalideringen skaber mulighed for, at du enten kan blive på din arbejdsplads eller komme videre i et job, der passer til dine behov.
Revalidering er både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. Den økonomiske hjælp kan være kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse.
En revalidering vil typisk være uddannelse, optræning eller omskoling.
En revalidering kan også foregå som en virksomhedspraktik hos en privat eller offentlig arbejdsgiver.
Virksomhedspraktik tilbydes normalt, hvis du har erhvervserfaring og består af faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling.
Under praktikken får du revalideringsydelse eller som minimum udbetalt den mindste overenskomstmæssige løn.
Jobnet om virksomhedspraktik (nyt vindue)
Du søger om revalidering i kommunen.
Før du går i gang med den egentlige revalidering, skal du sammen med en sagsbehandler fra kommunen udarbejde en jobplan. Jobplanen skal bl.a. beskrive, hvilken type arbejde du sigter mod, de planlagte initiativer og en tidsplan.
Du kan finde flere informationer om reglerne for revalideringstilbud, fx godkendelse af revalideringen, indholdet af jobplanen osv. på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.
Arbejdsmarkedsstyrelsen om revalidering (nyt vindue)
For at kunne afklare disse spørgsmål skal du ofte igennem en kortere forrevalidering. Den indeholder som regel en såkaldt arbejdsprøvning, hvor du kan prøve dine kræfter, evner og muligheder af i forskellige arbejdsfunktioner.
En forrevalidering kan foregå på en arbejdsplads eller en revalideringsinstitution, men det kan også være et højskoleophold, hf-kurser, undervisning på 9.-10. klasses niveau, erhvervsintroducerende kurser mv.
Under en forrevalidering kan du bevare fx sygedagpenge eller kontanthjælp.
Revalidering kan også foregå via ansættelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver - såkaldt virksomhedsrevalidering.
Ordningen bruges normalt, hvis du har meget erhvervserfaring. Denne revalidering kan bestå i en egentlig faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling.
Under forløbet får du udbetalt et beløb, der svarer til revalideringsydelsen, dvs. 17.073 kr. pr. måned (2012) eller den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle område.
En revalideringsydelse svarer til det højeste dagpengebeløb, du kan få som arbejdsløs. Det vil sige 17.073 kr. pr. måned (2012). Hvis du er under 25 år, får du dog normalt kun den halve revalideringsydelse.
Ydelsen er skattepligtig og uafhængig af en evt. ægtefælles indkomst og formue.
Du kan højst få revalideringsydelse i fem år. Hvis revalideringen er gået efter planen, har du fundet et arbejde og kan forsørge dig selv efter de fem år. Har du ikke fundet et arbejde i løbet af denne periode, kan du søge om at overgå til fleksjob eller eventuelt kontanthjælp.
Hvis du vil klage over kommunens afgørelse om revalidering, skal du inden fire uger efter afgørelsen sende klagen til kommunen.
Hvis de ikke er enige i klagen, sender de den videre til Beskæftigelsesankenævnet i den statsforvaltning, som hører til den region, hvor du bor.
Statsforvaltningerne om Beskæftigelsesankenævnet (nyt vindue)
Du kan klage over afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Ankestyrelsen om Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (nyt vindue)
Hvis du vil søge om revalidering eller revalideringsydelse, skal du henvende dig til kommunen
Besøgsadresse:Holstebro KommuneKirkestræde 117500HolstebroTlf: 96117500Fax: 96117002E-Post: kommunen@holstebro.dkTelefontid:ma-on 8-14, to 8-17, fr 8-14Se flere oplysninger om Holstebro KommuneVis på kort (nyt vindue)
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet i beskæftigelsesankenævnene, under Statsforvaltninger.
Besøgsadresse:Ankestyrelsens BeskæftigelsesudvalgAmaliegade 251022København KTlf: 33411200Fax: 33411400E-Post: ast@ast.dkTelefontid:ma-fr 9-15Se flere oplysninger om Ankestyrelsens BeskæftigelsesudvalgVis på kort (nyt vindue)
Du kan se de gældende love og regler om revalidering i "Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik" på Retsinformations hjemmeside.
Aktivloven (nyt vindue)
I loven kan du læse mere om, hvordan psykisk sygdom i denne forbindelse nærmere bliver defineret.
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (nyt vindue)
Du kan læse om virksomhedsrevalidering i "Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats".
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (nyt vindue)