Forældre kan frit henvende sig til Pædagogisk- Psykologisk-Rådgivning (PPR) i Holstebro. Børn og Unge kan også selv henvende sig til PPR.
Du er velkommen til at henvende dig til PPR, hvis du bliver opmærksom på, at dit barn har det vanskeligt i hjemmet, daginstitutionen eller skolen.
Andre, som har jævnlig kontakt med barnet, vil måske iagttage, om dit barn trives dårligt eller har problemer. Det kan for eksempel være lærere, pædagoger, læger eller sundhedsplejersker, som også kan henvende sig til PPR, men kun hvis forældrene er indforstået med det.
PPR’s rådgivning henvender sig til børn og unge med vidt forskellige vanskeligheder. Det kan for eksempel dreje sig om børn eller unge, der har tale- eller hørevanskeligheder udvikler sig langsomt viser tegn på nervøsitet eller angst udviser voldsom adfærd har svært ved at følge skolens undervisning eller har behov for specialpædagogisk bistand eller anden støtte på grund af et handicap.
Det kan også være børn eller unge, hvis trivsel giver anledning til bekymring.
Sammen med forældrene søger vi at nå til en forståelse af problemets karakter og kommer med forslag til at afhjælpe problemet.
Hos PPR kan du møde psykologer, tale-hørepædagoger og ergoterapeuter.
Der arbejdes tæt sammen med skoleafdelingens konsulenter.
PPR’s medarbejdere har fast kontakt til skolerne og daginstitutionerne i kommunen.
PPR tilrettelægger specialundervisning i samarbejde med skolerne.
PPR er en del af Rådgivningsafdelingen, hvor der samarbejdes med Familiesektionen, Sundhedsplejen og Spiren. Desuden samarbejdes der med Skoleafdelingen og Afdelingen for Dagtilbud.
PPR formidler - i samarbejde med forældrene - kontakt til andre sagkyndige.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
Opdateret 04-10-2011
Redaktør: Peter Høgsberg
Den 23-05-2012 |
|||
|
|
|||
Den 08-05-2012 |
|||
|
|
|||
Den 02-05-2012 |
|||
|
|
|||
Gør som over 2000 andre: Tilmeld dig nyhedsmailen
- og deltag i konkurrencen om en iPod Touch. Vi trækker lod blandt de første 2500 tilmeldte.