Alle borgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.
For at have stemmeret skal følgende krav være opfyldt:
Når disse krav er opfyldt, kommer du automatisk på valglisten.
Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. De borgere, der opfylder kravene for valgret, optages automatisk på valglisten. Du skal som udgangspunkt være tilmeldt folkeregistret for at blive optaget på valglisten.
Valglisten indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdatoer.
Alle borgere, der er på valglisten, vil modtage et valgkort i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemning.
Valgkort og valglister til folketingsvalg
For at kunne stemme til danske valg, skal du som udgangspunkt have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne, men der er undtagelser for:
Hvis du er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for Danmark, anses du alligevel for at have fast bopæl her, hvis du er rejst ud efter den 1. juli 2000. Statsudsendte anses derfor for at have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne uanset deres ophold i udlandet.
Personer, der opholder sig i udlandet, anses også for at have fast bopæl i Danmark, hvis de har i sinde at vende tilbage inden for to år efter udrejsen.
Udlandsdanskere, der lever op til et af disse krav, kan søge om at komme på valglisten ved at sende en ansøgning til den danske kommune, de sidst har boet i.
Hvis der er tvivl om afgørelsen, skal kommunen sende din ansøgning til Valgnævnet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Hvis du bliver optaget på valglisten, kan du herefter stemme til de danske folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg i op til to år, der er den periode, optagelsen gælder. Når du bliver optaget på valglisten, får du et brev om, hvor længe optagelsen gælder og om muligheden for at få din optagelse forlænget.
Folketingsvalgloven (nyt vindue)
Ansøg om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der opholder sig i udlandet
Umyndige personer, der er sat under værgemål og har fået frataget deres retlige handleevne, har ikke valgret. Personer, der er sat under andre former for værgemål, beholder deres valgret.
At være valgbar betyder, at man kan stille op og vælges ind i Folketinget. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, dvs. hvis:
Man kan stille op til folketingsvalg enten som kandidat for et parti eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Hvis du vælger at stille op for et parti, skal du godkendes af partiet. Vælger du at stille op som løsgænger, skal minimum 150 vælgere i opstillingskredsen anbefale dig.
Du kan miste din valgbarhed, selvom du lever op til kravene, hvis du bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af Folketinget.
Det er Folketinget, der tager stilling til værdighedskravet.
Hvis du ønsker at klage over en kommunes afgørelse vedrørende din stemmeret som udlandsdansker, kan du henvende dig til Valgnævnet.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om Valgbarhedsnævnet (nyt vindue)
Du kan få flere oplysninger om valgbarhed og stemmeret hos Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Hvis du er udlandsdansker, er det din seneste danske kommune, der behandler din sag i forbindelse med indskrivning på valglisten.
Besøgsadresse:Holstebro KommuneKirkestræde 117500HolstebroTlf: 96117500Fax: 96117002E-Post: kommunen@holstebro.dkTelefontid:ma-on 8-14, to 8-17, fr 8-14Se flere oplysninger om Holstebro KommuneVis på kort (nyt vindue)
Den ansvarlige myndighed på området er:
Besøgsadresse:Økonomi- og IndenrigsministerietSlotsholmsgade 10-121216København KTlf: 72282400Fax: 72282401E-Post: oim@oim.dkSe flere oplysninger om Økonomi- og IndenrigsministerietVis på kort (nyt vindue)
Reglerne om stemmeret og valgbarhed kan findes i loven om valg til Folketinget.
De specifikke regler om valgret til udlandsdanskere kan findes i lovens § 2.