Skat af pension til og fra udlandet

Der gælder forskellige skatteregler, alt efter om du får udbetalt en dansk pension i udlandet eller har oprettet en udenlandsk pension.

Du bor i udlandet og har en dansk pension

Hvis du tager din danske pension med til udlandet, skal du typisk stadig betale skat i Danmark. Det gælder både lovbaserede pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner.

I mange af de såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler Danmark har indgået, er der taget udtrykkelig stilling til, om det er Danmark eller det pågældende land, du skal betale skat til.

Ønsker du at vide mere om dine konkrete skatteforhold, kan du kontakte SKAT.

SKATs pjece Skat og pensionsordninger - til dig som har en pensionsordning i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land (nyt vindue) 

Du bor i Danmark og har en udenlandsk (privat) ordning

Dette afsnit gælder kun for private pensioner (fx bank eller privat pensionsselskab). Ikke for offentlige, sociale pensioner (der svarer til en folkepension).

De danske skattemyndigheder kan godkende din private pensionsordning, hvis den er oprettet i et EU- eller EØS-land.

Når myndighederne har godkendt ordningen, betaler du i det store og hele skat af udbetalingerne som ved en dansk pensionsordning. Desuden har du de samme skattefordele i form af fradrag mv., der er for danske ordninger. Du vil også skulle betale 15,3 pct.(2012), dog 15 pct.(2011) i skat af det afkast, du får af ordningerne.

Du skal kontakte SKAT for at få godkendt en udenlandsk ordning.

Har du tidligere boet i udlandet og er flyttet til Danmark, skal du kun betale skat eller afgifter af den del af udbetalingerne fra den udenlandske ordning, som du har kunnet fradrage ved opgørelsen af din personlige indkomst. Det er en betingelse, at du kan dokumentere, at du ikke har kunnet fradrage dine indbetalinger ved opgørelsen af din personlige indkomst i Danmark eller i udlandet.

Der er særligt gunstige skatteregler for din udenlandske pensionsordning, hvis du er omfattet af EU-reglerne som såkaldt ’vandrende arbejdstager’. Du kan få nærmere oplysninger om EU-reglerne hos SKAT.

Bopæl eller job i udlandet

SKATs pjece om dobbeltbeskatning af pensionsafkast (nyt vindue)

SKAT om aftaler vedr. dobbeltbeskatning (nyt vindue)

SKATs pjece Skat og pensionsordninger - til dig der kommer fra et andet land for at arbejde i Danmark (nyt vindue)

 

Besøgsadresse:Skattecenter StruerFabriksvej 137600StruerTlf: 72221818Åbningstider:ma 10-16, ti-fr 10-14. Nummerpladeekspeditioner: ma 9-16, ti-fr 9-14 Telefontid:ma 9-17, ti-to 9-16, fr 9-14Se flere oplysninger om Skattecenter StruerVis på kort (nyt vindue)

EU-lande

EU-landene er (2011): Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

EØS-lande

EU-landene kaldes sammen med Island, Liechtenstein og Norge for EØS-landene på baggrund af en aftale mellem EU og de tre lande.