Træning

 

Formål

 

Formålet med træning er, at du kan generhverve eller vedligeholde dit funktions- og færdighedsniveau, så du har mulighed for at leve en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt, ud fra de ønsker og muligheder, du har.

 

Hvem kan få træning?

 

Du kan få træning hvis:

 

  • dit funktions- og færdighedsniveau pludseligt er nedsat, f.eks. efter en ulykke eller ved sygdom
  • dit funktions- og færdighedsniveau er truet pga. svækkelse eller kronisk, fremadskridende sygdom
  • du i henhold til en genoptræningsplan fra sygehuset har behov for ambulant genoptræning

 

For at kunne modtage et træningstilbud skal du være lægeligt udredt mht. diagnose og prognose, ligesom det fagligt skal vurderes, at du vil kunne få et godt udbytte af træningen.

 

Leverandører af træningen

 

Ergoterapeuter og/eller fysioterapeuter, ansat i Rehabiliteringscenteret.

 

Hvad består træningen af?

 

Målrettet og tidsbegrænset genoptræning eller vedligeholdelsestræning, der tilrettelægges ud fra dine individuelle behov.

 

Den fysioterapeutiske træning kan indeholde grundtræning som træning af:

 

  • styrke
  • udholdenhed/kondition
  • bevægelighed
  • balance og koordination

 

Den ergoterapeutiske træning kan omhandle fysiske, psykiske, kognitive og sociale funktioner som:

 

  • strukturering
  • organisering
  • tilrettelæggelse af daglige gøremål
  • tale, læsning og regning
  • problemløsning i forbindelse med de daglige gøremål, handlinger og færdigheder
  • skabe og fastholde sociale relationer
  • motivation 

 


Træningen tager udgangspunkt i aktiviteter som:

 

  • at spise
  • at drikke
  • at bade
  • at vaske sig
  • at pleje kroppen
  • at klæde sig på
  • toiletbesøg
  • at færdes i boligen
  • indkøb
  • at lave mad
  • at gøre rent
  • at vaske tøj
  • at benytte kollektive transportmidler
  • forflytninger
  • forebyggelse af fald i funktionsevnen
  • sikring af sammenhæng i hverdagen

 


I træningen indgår endvidere råd og vejledning i forbindelse med:

 

  • sundhedsfremme og forebyggelse
  • kriser
  • ergonomi
  • fritidsaktiviteter

 


Træningen er rettet mod dine behov, men i træningen indgår også råd og vejledning i forhold til dine pårørende.

 

Henvendelse og visitation

 

Enhver kan søge om træningen og har du en genoptræningsplan med fra sygehuset er du umiddelbart berettiget til træningen. Har du ikke genoptræningsplan tilbydes et visitationsbesøg af en ergoterapeut eller fysioterapeut, hvorunder det afklares, om du er berettiget til træningen.

 

Der foretages i forbindelse med træningen relevante undersøgelser og tests, ligesom der i fællesskab med dig udarbejdes en handleplan indeholdende målbare mål for træningen.

 

Henvendelse ved ansøgning om træning sker ved kontakt til terapeuterne i distrikterne.


Ventetid

 

Som udgangspunkt er der ikke ventetid på denne træning, men der kan være ordineret en venteperiode, før genoptræning må påbegyndes. 

 

Genoptræning

Opdateret 06-10-2011

Redaktør: Elisabeth Haahr Christensen

Se også

www.borger.dk kan du finde yderligere oplysninger.

Kontakt Rehabiliteringscentret

Rehabiliteringscentret
Thorsvej 65 - 69
7500 Holstebro
Tlf.: 9611 4800
Fax: 9611 4802
 
Døgnrehabilitering,
Thorsvej 65 - indgang B
Tlf.: 9610  5416
 
 

rehabilitering@holstebro.dk

 

Nyheder

Psykisk sårbare kursister bekæmper fordomme

 
14 psykisk sårbare midt- og vestjyder vil undervise og holde foredrag om deres eget liv
Den 22-05-2012

Center for Sundhed bygges på Hostrupsvej

 
Aftale med JRK Invest og MT Højgaard om køb af arealer til formålet
Den 16-05-2012

Borgerne bidrager til det nære sundhedsvæsen

 
Borgerpaneler om Center for Sundhed er i gang
Den 26-04-2012

Tilmeld nyhedsmail

Gør som over 2000 andre: Tilmeld dig nyhedsmailen 

 

- og deltag i konkurrencen om en iPod Touch. Vi trækker lod blandt de første 2500 tilmeldte.