Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. For at få valgret, altså stemmeret, og kunne stemme til kommunale og regionale valg skal du være over 18 år og have fast bopæl i kommunen og/eller regionen. Derudover skal du:
Opfylder du disse krav, optages du automatisk på valglisten. Du skal som udgangspunkt være tilmeldt folkeregistret for at være stemmeberettiget. Valglisten indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdato.
Dog gælder det, at hvis en person er under værgemål og har fået frataget sin retlige handleevne, kan denne ikke stemme.
Når der udskrives valg, får hver kommune en valgliste fra Det Centrale Personregister (CPR), med navnene på alle de personer, der skal have tilsendt et valgkort.
Senest fem dage før valget modtager du et valgkort fra kommunen. Valgkortet oplyser bl.a. om, hvor du skal stemme. Hvis du har stemmeret, men ikke har modtaget et valgkort, skal du henvende dig til folkeregistret i kommunen.
Hvis du flytter fra en kommune til en anden kort tid før et valg, kan du risikere, ikke at kunne afgive din stemme. For at kunne stemme skal du anmelde din flytning til folkeregistret senest syv dage inden valget.
Hvis du er flyttet hjem til Danmark fra udlandet kort før et valg, er det vigtigt, at du hurtigt får tilmeldt dig folkeregistret. Man kan kun stemme, hvis man har meldt flytningen senest syv dage inden valget.
Du kan få flere oplysninger hos Økonomi- og Indenrigsministeriet eller hos kommunen.