Der er forskel på valgmulighederne afhængigt af, hvilken pensionstype der er tale om. Du har flere valgmuligheder i forhold til individuelle pensioner og færre i forhold til de lovbaserede pensioner som fx folkepension:
Der er ofte en sammenhæng mellem valgmuligheder og omkostninger. Jo flere valgmuligheder, desto højere vil omkostningerne typisk være.
Du har forskellige valgmuligheder i forhold til de lovbaserede ordninger:
Du ret til at vente med at gå på pension, selvom du har nået folkepensionsalderen. På den måde bliver din folkepension større, når du senere får den udbetalt.
Du kan tidligst få din pension fra ATP, når du har nået folkepensionsalderen. Du kan udsætte udbetalingen af ATP Livslang Pension, til du fylder 75 år. Du forhøjer din pension for hver måned, du udskyder den.
Hvis du har en opsparing hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, har du siden 2000 haft mulighed for selv at investere nogle af de opsparede penge i en række puljer. Din pension i LD afhænger af, hvilke investeringer du har foretaget, og hvordan afkastet har været. Du kan også vælge at flytte din LD–konto til en anden ordning. Endelig kan du selv vælge, hvornår du ønsker at få din opsparing hos LD udbetalt, efter at du er fyldt 60 år.
Folkepension, førtidspension m.m.
Det er meget forskelligt, hvordan en arbejdsmarkedspension er sat sammen. Nogle arbejdsmarkedspensioner indeholder ingen valgmuligheder. Andre arbejdsmarkedspensioner giver dig mulighed for at vælge mellem forskellige ting. Det kommer an på, hvilken arbejdsmarkedspension du har.
I de fleste arbejdsmarkedspensioner sparer du op til din pension, samtidig med at du er dækket af en forsikring, hvis du får nedsat arbejdsevne, bliver alvorligt syg eller dør.
Din arbejdsmarkedspension er obligatorisk, så du kan ikke frit flytte til en anden pensionsudbyder, medmindre det fx er i forbindelse med et jobskifte. Men der kommer flere og flere muligheder for, at du kan sætte dit personlige præg på din arbejdsmarkedspension.
Dine valgmuligheder kan fx være:
Du kan spørge din arbejdsgiver eller dit eventuelle fagforbund, hvis du er i tvivl om, hvor du har din arbejdsmarkedspension, eller hvilke valgmuligheder du har. Du kan også få oplysninger om din arbejdsmarkedspension på Pensionsinfo.
Hvis du vil oprette en pension i et pensionsselskab eller pengeinstitut, har du en række valgmuligheder. Du skal typisk tage stilling til følgende:
Du vil ofte også kunne vælge at flytte din pensionsordning til et andet selskab. Det kan dog koste et gebyr. Gebyret er forskelligt fra selskab til selskab.
Du har mulighed for at tale med en pensionsrådgiver om de forskellige valg, inden du beslutter dig.
Dine valg har forskellige konsekvenser. Derfor er det en god ide, at du i forhold til alle typer af pensioner løbende overvejer, om de valg, du har truffet, stadig passer til din situation. Det gælder især, når der sker større ændringer i dit liv: Du bliver gift eller får en samlever, du får børn, eller du køber fast ejendom.
Forsikring & Pension: Passer din pension til dig? (nyt vindue)
