Vandløbsregulativ Storå

Regulativet for det kommunale vandløb Storå angiver vandløbets dimensioner og hvilken vedligeholdelse vandløbet skal have. Natur og Miljø vedligeholder normalt vandløbet en gang omåret, hvor der skæres grøde så der sikres en strømmende hvor vandet kan strømme frit. Endvidere fjernes væltede træer og ting der er smidt i åen, som cykler og indkøbsvogne.

• Læs Storå regulativ fra 1989 her.
• Læs også Storå sejladsbestemmelser tillægsregulativ 2001.
• Kortbilag til regulativ

Afstrømningsforhold i 1994

Under oprensningen af Vandkraftsøen i vinteren 1993-94 blev noget sand og slam frigjort fra Vandkraftsøen og skyllet ud i åen. Det resulterede i at der visse steder i åen var sandaflejringer. Holstebro Kommune foretog i sommeren 1994 en opmåling af bunden og vandføringsevnen blev sammenlignet med forholdene i 1989. Der blev opmålt 20 profiler på steder, hvor der skønnedes at være aflejringer.

Det kunne således konkluderes:

• at forventningen fra 1989 om at bunden til stadighed sænkes kan bekræftes
• at vandføringsevnen er forøget i forhold til 1989
• at søoprensningen ikke havde medført væsentlige forringelser af vandføringsevnen
• at regulativets krav til vandføringsevnen var overholdt

Man bør være opmærksom på, at den stadige uddybning af åen efterhånden kan få brinker til at skride ud. Dette kan medføre skader på broer og bygninger. Det bør derfor overvejes at sikre bunden og brinken på udvalgte steder med sten. Selv om sandaflejringerne ikke forringede vandføringsevnen nævneværdigt, blev de i sensommeren 1994 fjernet for en sikkerheds skyld.
 

Afstrømningsforhold i 1989

I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt regulativ i 1989 blev Storå opmålt. Åens vandføringsevne, samt betydningen af broer, grøde, skråningsbevoksning og overløbsrampe blev gennemregnet ved hjælp af MIKE 11, der er en EDB-model til beregning af vandspejl under forskellige situationer.

Man konkluderer følgende:

• at de opmålte forhold giver en smule dårligere vandføringsevne end foreskrevet i det gamle regulativ for Storå, svarende til en højere vandstand på ca. 5 cm.
• at vandløbets ustabile bund uddybes til stadighed ved naturlige processer, der efterhånden kan gøre skråningerne ustabile
• at Store Bro og Vesterbro stuver vandet en smule ved store afstrømninger
• at overløbsrampen ved slyngningen ved Vængerne og skråningsbevoksningen nedstrøms for jernbanebroen næsten ingen betydning har for vandstande