Det er en god ide at undersøge, om I som forældre har sikret hinanden tilstrækkeligt gennem forsikringerne i din pension. Måske har jeres behov for sikring ændret sig, fordi I har fået børn.
Børnene kan være sikret forskelligt gennem jeres arbejdsmarkedspensioner, ATP-ordning og eventuelle individuelle ordninger.
Pension, hvis I flytter sammen
Ægteskab, registreret partnerskab og pension
Det er en god ide, at du tager stilling til, om der skal ændres på forsikringerne i din pensionsordning, når du får børn. Måske ønsker du, at pengene i tilfælde af din død udbetales til din ægtefælle, registrerede partner eller samlever. Eller måske foretrækker du, at pengene går til dine børn - i så fald skal du være opmærksom på, at pengene skal forvaltes af myndighederne, indtil børnene bliver myndige, hvis der er tale om en engangsudbetaling, eller af værgen, hvis der er tale om en løbende udbetaling.
Jeres fælles børn vil altid arve efter jer begge. Men det gælder ikke sammenbragte børn. Derfor kan du ikke gå ud fra, at din partners egne børn bliver dækket af dine forsikringer.
Du kan i nogle tilfælde indsætte en begunstigelse i din pension, der sikrer, at udbetalingen fra din pensionsordning sker til dine børn eller sammenbragte børn. En begunstigelse er en aftale om, hvem pensionsselskabet eller pensionskassen skal udbetale pengene til ved din død.
Hvis du ikke indsætter en begunstiget, får dine nærmeste pårørende pengene fra forsikringen. Din nærmeste pårørende er din ægtefælle og i nogle tilfælde din samlever.
ATP Livslang Pension indeholder et engangsbeløb til børn under 21 år, hvis du dør, før din pension bliver udbetalt. Børn under 21 år har som hovedregel ret til 50.000 kr. (2012). Der gælder dog forskellige regler, afhængigt af om du har indbetalt til ATP Livslang Pension før eller efter 1. januar 2002.
ATP Livslang Pension om udbetaling ved død (nyt vindue)Nogle pensionsordninger indeholder en børnepension ved invaliditet eller dødsfald. Dit pensionsselskab eller din pensionskasse kan oplyse dig, om du har en børnepension, eller om du kan oprette en.
I tjenestemandspensionsordningen er der en obligatorisk børnepension, der gælder, indtil barnet er 21 år. Børnepensionen omfatter også din ægtefælles børn, hvis I bor sammen, og du er med til at forsørge dem.
Du kan kontakte dit pensionsselskab, dit pengeinstitut, din pensionskasse eller en advokat, hvis du har brug for oplysninger, om hvad der sker med din pension, når du får børn.
Du kan finde andre kontaktoplysninger under beskrivelserne af de enkelte ordninger.
Justitsministeriet er overordnet ansvarlig for forsikringsaftaleloven og arveregler.
Besøgsadresse:JustitsministerietSlotsholmsgade 101216København KTlf: 72268400Fax: 33933510E-Post: jm@jm.dkTelefontid:ma-to 9-16, fr 9-15Se flere oplysninger om JustitsministerietVis på kort (nyt vindue)Arveloven om slægtninges arveret (nyt vindue)
Lov om ændring af forsikringsaftaleloven (nyt vindue)
Ægteskabsretsvirkningsloven om ægtepagter og andre retshandler mellem ægtefæller (nyt vindue)
ATP-loven - Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (nyt vindue)
Tjenestemandspensionsloven om børnepension (nyt vindue)
ATP-loven - Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (nyt vindue)
