Børnebidrag må ikke forveksles med hverken børne- og ungeydelsen, børnechecken, eller børnetilskuddet, som ydes af det offentlige.
Børnebidraget kan bestå af tre dele:1. fast grundbeløb
2. fast tillæg og
3. eventuelt tillæg afhængig af forældrenes bruttoindtægt og antallet af børn.
Det normale bidrag består af et grundbeløb og et fast tillæg.
Grundbeløb per måned: 1.087 kr. (2012).
Tillæg per måned: 141 kr. (2012).
Alt efter forældrenes bruttoindtægt og antallet af børn, man skal forsørge, kan der lægges et yderligere tillæg til bidraget. Dette tillæg beregnes ud fra det faste grundbeløb.
Statsforvaltningerne om gældende satser for børnebidrag (nyt vindue)
Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag 2012 (nyt vindue)
Når forældrene ikke bor sammen, skal den, der ikke har barnet boende, betale børnebidrag til den anden. Kan I ikke blive enige om beløbet, kan I overlade afgørelsen til statsforvaltningen, der så fastsætter børnebidragets størrelse.
Ansøgning om børnebidrag eller forhøjelse af børnebidrag
Statsforvaltningen kan også bestemme, at faren skal betale bidrag til:
En forælder kan også søge om at få særlige bidrag fra den anden forælder til:
Når der er fælles forældremyndighed over barnet, kan begge forældre selv vælge, hvordan de vil opfylde deres forsørgelsespligt i anledning af konfirmationen. Det betyder, at der ikke fastsættes konfirmationsbidrag, hvis den anden forælder eksempelvis selv har holdt en fest for barnet i anledning af konfirmationen eller har taget barnet med på en ferierejse i anledning af konfirmationen, og forælderen derved skønnes at have opfyldt sin forsørgelsespligt.
Når der er eneforældremyndighed, fastsætter statsforvaltningen normalt konfirmationsbidrag, hvis bidragsmodtageren har haft udgifter i anledning af konfirmationen. Statsforvaltningen tager kun hensyn til udgifter, som bidragsbetaleren efter aftale med bidragsmodtageren har afholdt i anledning af konfirmationen.
Læs mere om uddannelsesbidrag på borger.dk, og læs mere om de særlige bidrag på statsforvaltningernes hjemmeside.
Statsforvaltningerne om særlige bidrag (nyt vindue)
Barnets indkomst kan have betydning for børnebidragets størrelse.
Statsforvaltningen lægger også vægt på, om barnet fremover må forventes at have en indkomst på samme niveau. Den omstændighed, at indkomsten i en kortere periode – f.eks. sommerferien – er højere, kan ikke i sig selv begrunde, at bidraget bliver nedsat eller helt bortfalder.
Hvis bidragsbetaleren ikke betaler bidrag, kan du bede kommunen om at opkræve og inddrive bidraget. Det gælder bidrag, der er fastsat af statsforvaltningen. Det er bidragsbetalerens kommune, der opkræver bidraget hos bidragsbetaleren.
Hvis bidragsbetaleren ikke betaler til tiden, kan du i nogle situationer søge om at få bidraget udbetalt forskudsvis fra kommunen:
Du kan højst få udbetalt normalbidraget og eventuelle særlige bidrag på forskud.
Ansøg om udbetaling/afkrævning af børnebidrag og ægtefællebidrag (Underholdsbidrag)
Ansøg om fortsat udbetaling af børnebidrag og ægtefællebidrag (Underholdsbidrag)
Hvis kommunen har udbetalt bidraget på forskud, opkræver kommunen beløbet hos bidragsbetaleren.
Hvis du ikke opfylder betingelserne for at få bidraget udbetalt på forskud, eller du har krav på bidrag ud over normalbidraget, skal du henvende dig til kommunen for at få opkrævet bidraget.
Kommunen opkræver bidraget hos bidragsbetaleren. Hvis bidraget stadig ikke bliver betalt, sender kommunen dit krav på bidrag til SKAT, der inddriver det. Det kan foregå ved lønindeholdelse, udpantning eller modregning.
Ankestyrelsen om opkrævning og inddrivelse af bidrag (nyt vindue)
Hvis du har en bidragsafgørelse fra et andet land, er det SKAT Syddanmark, der opkræver og inddriver bidraget hos dig.
Hvis du har en afgørelse om bidrag, og du hverken får bidraget udbetalt forskudsvis af kommunen eller har krav på bidrag ud over det danske normalbidrag, kan du læse mere på Ankestyrelsens hjemmeside.
Nordiske afgørelser om bidrag (nyt vindue)
Hvis du har en afgørelse om bidrag fra et Haagerkonventionsland, kan du læse mere på Ankestyrelsens hjemmeside.
Liste over Haagerkonventionslande (nyt vindue)
Afgørelser om bidrag fra Haagerkonventionslande (nyt vindue)
Hvis du har en afgørelse om bidrag fra et FN-konventionsland, kan du læse mere på Ankestyrelsens hjemmeside.
Lister over FN-konventionslande - børnebidrag m.v. (nyt vindue)
Afgørelser om bidrag fra FN-konventionslande (nyt vindue)
Hvis du har en afgørelse om ægtefællebidrag fra Belgien, Ungarn eller Østrig, kan du læse mere på Ankestyrelsens hjemmeside.
Afgørelser om bidrag fra Belgien, Ungarn eller Østrig (nyt vindue)
Børnebidrag til børn under 18 år kan trækkes fra på selvangivelsen. Børnebidrag til børn over 18 år kan ikke trækkes fra. Betaler man bidrag til flere børn, er fradraget tilsvarende højere.
Børnebidraget skal beskattes hos det barn, der modtager børnebidraget. Normalbidraget er dog skattefri indkomst for børn under 18 år.
Du kan klage til Ankestyrelsen over statsforvaltningens afgørelser om bidrag. Klagen skal sendes til statsforvaltningen, der sender klagen med bilag til Ankestyrelsen.
Du kan se de gældende love og regler om børnebidrag i loven om børns forsørgelse på Retsinformations hjemmeside.
Bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse (nyt vindue)
Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag 2012 (nyt vindue)
Vejledning om inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet (nyt vindue)
Øverste myndighed på området:
Det, som populært kaldes børnepenge, er ikke en officiel betegnelse, men bruges i dagligdagen om tre forskellige ydelser:
Børnebidrag til børn over 18 år kan ikke trækkes fra på selvangivelsen.
Statsforvaltningen har en vejledningsside om børnebidrag, hvor du finder flere oplysninger om børnebidrag.
Ankestyrelsen om bidrag (nyt vindue)
Tidligere satser for børne-, ægtefælle- og uddannelsesbidrag (nyt vindue)