Referat
fra møde i
Arbejdsmarkedsudvalget

Referat åben

Mødedato 07. maj 2008

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 207


 

 

 

Bemærkninger

Mødet sluttede kl. 16.00

 

 


 

Indholdsfortegnelse

 

 

Åben del

1            Status på beskæftigelsesplan 2008 (fast punkt)........................................... 3

2            Integrationspolitik.............................................................................................. 4

3            Budgetforslag 2009-2012 - Arbejdsmarkedsforvaltningen.......................... 5

 

Lukket del

4            Meddelelser....................................................................................................... 7

 

             

 


Åben del

 

1.

031910-2006

Status på beskæftigelsesplan 2008 (fast punkt)

 

Sagsfremstilling

AMU - HB

Arbejdsmarkedsdirektør Helle Bro orienterer.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Supplerende oplysninger

Ingen.

 

Konsekvenser

Ingen.

 

Beslutning

 

Orienteringen taget til efterretning.

 

Bilag

Ingen.

 

 

 

 


 

2.

036321-2007

Integrationspolitik

 

Sagsfremstilling

HB/OW - AMU

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 2. april 2008 blev Arbejdsmarkedsudvalget givet en orientering om processen, hvor arbejdsgrupper i løbet af første halvdel af 2008 har arbejdet med udarbejdelse af en integrationspolitik.

Første udkast til Holstebro Kommunes integrationspolitik foreligger nu og vil mandag blive fremsendt til Udvalget. Desuden foreligger forslag til revideret tidsplan, som medsendes dagsordenen.

 

Indstilling

Der indstilles til drøftelse af første udkast til Holstebro Kommunes integrationspolitik samt til godkendelse af den reviderede tidsplan.

 

Beslutning

 

Den reviderede tidsplan blev godkendt og sendes videre til behandling i Byrådet sammen med forslag til vision, værdier og overordnede mål med de ændringer, som blev aftalt på mødet. Sammenskrivningen af arbejdsgruppernes samlede forslag, hvor delmål også indgår, sendes med som baggrundsmateriale.

 

 

 

 

 


 

3.

014303-2008

Budgetforslag 2009-2012 - Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har den 2. april 2008 fastsat foreløbige budgetrammer for budgetperioden 2009-2012. For overførselsudgifter skal budgettet holdes indenfor rammerne i budgetoverslag 2009-2011 fra sidste års budgetvedtagelse (fremskrevet til 2009-priser).

 

I forlængelse af rammeudmeldingen skal fagforvaltninger og fagudvalg forholde sig til det konkrete indhold i rammerne. Fagudvalgene skal sende deres budgetoplæg og -forudsætninger til Budgetafdelingen senest den 30. maj 2008. I løbet af juni måned drøfter Økonomiudvalget direktionens status på budgetlægningen. Økonomudvalget orienteres om indholdet i den kommende aftale mellem regeringen og KL den 25. juni 2008.

 

98 % af Arbejdsmarkedsudvalgets budget er overførselsudgifter.

 

På baggrund af budgetopfølgningen vedrørende første kvartal af 2008 er det tydeligt, at det især er udgifterne til sygedagpenge, der skaber problemer i forhold til budgetrammen. Derfor vil der her sættes fokus på sygedagpenge som det første emne i budgetbehandlingen. 

 

Antallet af personer på sygedagpenge, herunder særligt antallet af personer på sygedagpenge af længere varighed har været kraftigt stigende den seneste periode.

 

Samtidig er udgifterne til sygedagpenge Arbejdsmarkedsudvalgets største enkeltpost med budgetterede nettoudgifter på knap 66 mio. kr. i 2008, svarende til ca. 35 pct. af det samlede budget. Budgetrammen for 2009 er på 69,3 mio. kr. (2009-priser).

 

I økonomisk henseende er det interessant dels at holde øje med den samlede bestand og særligt at holde øje med antallet af forløb på mere end 52 uger, hvor udgiften er 100 % kommunal.

 

Nedenfor skitseres udviklingen i antal personer på sygedagpenge i 2007, 1. kvartal 2008, budget 2008 samt et forslag til budgetforudsætning 2009.

 

Sygedagpenge

Gennemsnit 2007

1. kvt. 2008

Budgetforudsætning 2008

Budgetforudsætning 2009

Sygedagpenge over 52 uger

124

146

112

124

Sygedagpenge i øvrigt

668

693

681

668

I alt

792

839

793

792

 

I løbet af 2007 var der en betydelig stigning i antallet af personer på sygedagpenge over 52 uger og i første kvartal af 2008 ligger antallet af sygedagpengemodtagere over 2007. Samlet er antallet af personer på sygedagpenge i 1. kvartal 2008 ca. 6 pct. over niveauet i 2007.

 

Det er forventningen, at antallet af sygedagpengesager kan reduceres i løbet af 2008 – både de korte og længerevarende. Forventningen skal ses i sammenhæng med en forstærket prioritering af indsatsen, særligt i forhold til de lange sygedagpengesager.

 

På baggrund heraf vurderes det på nuværende tidspunkt, som realistisk at niveauet i 2009 vil kunne bringes ned på 2007-niveauet.

 

Økonomisk betyder dette, at sygedagpengeområdet kan holde sig indenfor den udmeldte budgetramme 2009 på 69,6 mio. kr. Der er tale om en forventet forbedring i forhold til 2008 på ca. 3 mio. kr. (2009- priser).

 

Det skal afslutningsvis bemærkes, at indsatsen i forhold til sygedagpengeområdet også vil være højt prioriteret i 2009, idet området forventes at indgå som et fokusområde i Beskæftigelsesplan 2009, og regeringen forventes også at udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet. 

 

Indstilling

Til drøftelse. Overvejelserne indgår i den videre budgetproces, hvor udvalget på mødet den 21. maj 2008 behandler det samlede budget 2009-2012.

 

Beslutning

 

Oplægget drøftet. Til videre behandling på det kommende møde i forbindelse med det samlede budgetforslag.

 

 

 

 

 


Lukket del

 

4.

000953-2008

Meddelelser