Referat
fra møde i
Arbejdsmarkedsudvalget

Referat åben

Mødedato 18. juni 2008

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 207


 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

 

 

Åben del

1            Status på Beskæftigelsesplan 2008 (fast punkt)........................................... 3

2            Oprettelse af motivations/afklaringsforløb for sygedagpengemodtagere - Projekt Vamos / Café Arbejdsliv........................................................................................................... 4

3            Projekt fra daglejer til "gods"ejer - samarbejdsprojekt med Skovvang...... 6

T2-1      Årlig redegørelse om amtskommunens revalideringstilbud......................... 7

T3-1      Beskæftigelsesplan 2009 - udkast................................................................. 9

 

Lukket del

4            Forlængelse af aftale...................................................................................... 10

5            Meddelelser..................................................................................................... 11

 

             

 


Åben del

 

1.

015340-2007

Status på Beskæftigelsesplan 2008 (fast punkt)

 

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Arbejdsmarkedsdirektør Helle Bro orienterer.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Helle Bro orienterede om møde med Beskæftigelsesregionen tidligere i dag samt den løbende opfølgning på mål og resultatkrav.
Orienteringen taget til efterretning.
Anne Lise Holst Jensen (F) deltog ikke under behandlingen af sagen.

 

 

 

Bilag

 

Oversigt over afklaringsforløb på Creativ Company 15.05.07 - 15.05.08

Resultatkrav 2008 - opfølgning juni

 


 

2.

017096-2008

Oprettelse af motivations/afklaringsforløb for sygedagpengemodtagere - Projekt Vamos / Café Arbejdsliv.

 

Sagsfremstilling

HB/EDS/OBL - AMU

 

Sygedagpengeområdet har været under pres gennem en længere periode. Der er 815 løbende sygemeldte borgere i uge 21, 2008, og 145 af disse borgere har modtaget sygedagpenge i mere end 52 uger (udgiften er her 100% kommunal). 

 

Det er derfor nødvendigt løbende at kunne få en kvalificeret afklaring af de borgere, hvor der vurderes at være behov for en særlig indsats for afklaring rent arbejdsmæssigt, og en motivation af borgeren til det videre forløb.

 

Jobcenter Holstebro har siden november 2006 samarbejdet med en privat aktør på området.

 

Motivations/afklaringsforløb for sygedagpengemodtagere - Projekt Vamos (lad os bevæge os fremad)

 

Der er behov for, at afklaringen af sygemeldte borgere sker med et mindre og mere variabelt  ugeforbrug, og der er stigende behov for, at afklaringen sker meget individuelt og målrettet mod arbejdsmarkedet.

 

Der er derfor - i et samarbejde mellem Jobcentret og Projektgården - beskrevet et motivations- og afklaringsforløb – kaldet Vamos. Tilbuddet skal være forankret på Projektgården ledelsesmæssigt og fysisk.

 

Ud over et mere fleksibelt tilbud er det også vægtet, at et tilbud i eget regi giver mulighed for at udvikle og opkvalificere egne medarbejdere, så kompetencerne findes i organisationen og dermed bidrager til at skabe attraktive arbejdspladser.

 

Tilbuddet er opdelt i tre faser, hvor kun den første fase på 4 uger er obligatorisk for alle. Derefter er forløbet individuelt. Der skal tilknyttes medarbejdere med kompetencer inden for coaching, motion, arbejdsmarked og kompetenceafklaring.

Der henvises i øvrigt til tilbudsbeskrivelsen (bilag 1).

 

Borgeren skal være omfattet af revalideringsafsnittet i Aktivloven for at kunne deltage.

 

 

 

 

 

Café Arbejdsliv

 

Udover afklaringsprojektet ønskes igangsat et tilbud for sygedagpengemodtagere, som har været sygemeldt i en kortere periode – helst kortere end 13 uger – Café Arbejdsliv.

 

Forløbet betragtes som en udvidet opfølgning, og underviserne er gengangere fra afklarings- og motivationstilbuddet.

 

De sygemeldte skal møde to gange ugentligt á 3 timer, hvor der arbejdes med tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og målet er at styrke indsatsen i opfølgningen, så den enkelte hurtigere motiveres til jobskifte, tilbagevenden eller delvis raskmelding, hvis det er muligt.

 

Indstilling

Det indstilles, at tilbuddene Vamos og Café Arbejdsliv godkendes til opstart medio august 2008.

 

Konsekvenser

Udgiften til tilbuddene vurderes at være udgiftsneutral i forhold til udgiften hos ekstern aktør, men tilbuddene omfatter et større antal ledige og med et hurtigere afklaringsforløb.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.
Anne Lise Holst Jensen (F) deltog ikke under behandlingen af sagen.

 

 

 

Bilag

 

Motivation - og afklaringsforløbet "Vamos" - beskrivelse af tilbuddet - 11.06.08

Tilbuddet Café Arbejdsliv - 11.06.08

Status pr. 16.05.2008 - AS3 Employment og Holstebro Kommune - sygedagpengehold

 

 


 

3.

029781-2005

Projekt fra daglejer til "gods"ejer - samarbejdsprojekt med Skovvang

 

Sagsfremstilling

HB/CB - AMU

 

Projektet fra daglejer til godsejer er et beskæftigelsesprojekt, som i 2006 blev etableret på forsorgshjemmet Skovvang i et samarbejde med Holstebro Kommune.  Projektet, der altovervejende har været finansieret af statslige midler, har haft de socialt udsatte som målgruppe.

 

Projektfinansieringen udløber ultimo august måned 2008, og en slutevaluering er på vej. Projektet har vist, at de ressourcesvage ledige profiterer af aktivering i et struktureret og anerkendende miljø, hvor der er viden om og forståelse for deres særlige behov under aktivering.

 

Styregruppen vurderer, at projektet med fordel kan forlænges foreløbigt indtil udgangen af 2008 eller primo 2009 med henblik på at afklare situationen i forbindelse med Holstebro Kommunes overtagelse af Skovvang og at opnå tættere samspil med Projekt GPS, der varetager en anden form for beskæftigelse/aktivering af disse svage målgrupper.

 

Merudgiften ved en forlængelse af projektet anslås til 177.000 kr. brutto for et halvt år.    

 

Indstilling

Det indstilles, at projektet forlænges forløbigt indtil udgangen af 2008 eller primo 2009.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.
Anne Lise Holst Jensen (F) deltog ikke under behandlingen af sagen.

 

 

 

Bilag

 

Skovvangs opgørelse over merudgifter ved forlængelse af projektet

 

 


 

T2-1.

017204-2006

Årlig redegørelse om amtskommunens revalideringstilbud

 

Sagsfremstilling

HB/ÅP - AMU - BY 

Kommunerne overtog som følge af opgave- og strukturreformen ansvaret for revalideringstilbud, forløb og projekter, som hidtil har ligget i amtsligt regi. For at sikre, at der er findes de nødvendige tilbud til målgrupper med behov for en særlig revalideringsindsats, skal de nye beskæftigelsesregioner i en overgangsperiode på 4 år overvåge udviklingen i den specialiserede revalideringsindsats.

 

Byrådet skal senest den 1. september i årene 2006 til og med 2009 sende en redegørelse til Beskæftigelsesregionen om kommunens behov og forventede brug af de revalideringstilbud, som amtskommunerne hidtil har drevet.

 

Forvaltningen har udarbejdet forslag til redegørelse vedlagt som bilag.

Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og Handicaprådet skal have forslag til redegørelsen til udtalelse, således at udtalelsen kan indgå i redegørelsen.

 

Indstilling

Det indstilles, at forslag til redegørelse - vedlagt som bilag - sendes til Det Lokale Beskæftigelsesråd og Handicaprådet til høring og efterfølgende fremsendes til Byrådet til godkendelse.

 

Konsekvenser

Udgifterne til den specialiserede revalideringsindsats afholdes inden for budgetrammen til revalideringstilbud.

 

Beslutning

 

På mødet blev omdelt 2 nye bilag, der erstatter det udkast til redegørelse, som blev sendt ud sammen med dagsorden.
Udvalget godkender indstillingen og sender følgende materiale til høring i Handicaprådet og Det Lokale Beskæftigelsesråd: Den årlige redegørelse til Beskæftigelsesregionen samt 2 medfølgende bilag - "Brug af specialiserede revalideringstilbud" og "Tabeloversigt over antal brugere i 2008".
Anne Lise Holst Jensen (F) deltog ikke under behandlingen af sagen.

 

 

 

Bilag

 

Redegørelse om den specialiserede revalidering

skabelon redegørelse den spec. reva.indsats 2008

Redegørelse 2008 revalideringsindsats (ny)

Redegørelse 2008 bilag (ny)

 

 


 

T3-1.

012189-2008

Beskæftigelsesplan 2009 - udkast

 

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Det første udkast til beskæftigelsesplan 2009 foreligger nu.

Udover ministerens udmeldte mål og resultatkrav bygger planen på de forslag, som fremkom på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 16. april d.å. og mødet med Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29. maj. d.å..

Udgangspunktet for planen er herudover en videreførsel af den linie, der blev lagt med beskæftigelsesplan 2008. De hidtidige fokusområder - manglen på kvalificeret arbejdskraft og ungeindsatsen - vil således blive videreført i 2009.

Herudover peges der i planen på sygedagpengeindsatsen som et nyt fokusområde.

Tidsplanen for det videre arbejde med beskæftigelsesplanen ser ud som følger:

1. juli

Beskæftigelsesplanen sendes til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd

31. august

LBR afgiver høringssvar

10. september

Arbejdsmarkedsudvalget behandler LBR’s høringssvar.

7. oktober

Godkendelse af beskæftigelsesplanen i Byrådet/driftsregionen

31. oktober

Beskæftigelsesplanen fremsendes til LBR

 

 

Indstilling

Beskæftigelsesplanen indstilles til drøftelse og godkendelse.

 

Beslutning

 

Udvalget ønsker, at afsnit 3.3.1 udbygges inden planen sendes til høring.
Anne Lise Holst Jensen (F) deltog ikke under behandlingen af sagen.

 

 

 

Bilag

 

1. udkast til Beskplan 2009.doc

 

 


Lukket del

 

4.

034553-2006

Forlængelse af aftale

 

 

 

 

 


 

5.

000953-2008

Meddelelser