Referat
fra
møde i
Arbejdsmarkedsudvalget
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
Åben del
1 Status på Beskæftigelsesplan 2008
(fast punkt)........................................... 3
2 Budgetopfølgning 30/6 2008 -
Arbejdsmarkedsforvaltningen..................... 4
3 Budgetforslag 2009-2012 -
Arbejdsmarkedsforvaltningen.......................... 5
4 Aktivering i samarbejde med Netværkscaféen
(forsøgsprojekt)................. 6
Lukket del
015340-2007
Sagsfremstilling
HB/SGH - AMU
Arbejdsmarkedsdirektør Helle Bro orienterer.
Nye tal for opfølgning på mål og resultatkrav for Jobcenter Holstebro vil foreligge på mødet.
Indstilling
Til orientering.
Beslutning
De forventede nye tal var endnu ikke kommet. Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
023577-2008
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget har bedt forvaltningerne om at udarbejde en budgetopfølgning med udgangspunkt i forbruget pr. 30. juni 2008. For at skabe et overblik over kommunens samlede økonomiske situation har budgetafdelingen derefter samlet budgetopfølgningsmaterialet, som er sendt til direktionen og skal behandles i Økonomiudvalget i august måned.
På mødet orienteres om budgetopfølgningen på Arbejdsmarkedsudvalgets budgetområde.
Indstilling
Til orientering
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
014303-2008
Sagsfremstilling
På mødet vil der blive orienteret om status for budget 2009, ud fra den foreløbige budgetramme, udgiftsudviklingen i de første 6 måneder i 2008 samt de anbefalinger, der indgår i økonomi-aftalen fra juni mellem regeringen og de kommunale parter. Der ønskes herudover en drøftelse i udvalget af indsatser, der kan medvirke til budgetoverholdelse i 2009.
Forvaltningen peger på følgende forslag:
Indstilling
Til drøftelse
Beslutning
Udvalget godkendte budgetoplægget til videresendelse til
Økonomiudvalget, herunder de indsatsområder, der skal være fokus på for at
overholde budgetrammen for 2009.
(På mødet blev omdelt 2 bilag, som fremgår af bilagsoversigten).
022907-2008
Sagsfremstilling
HB - AMU
Jobcenter Holstebro har sat fokus på en højere aktiveringsgrad for matchgruppe 4 og 5 - ledige længst væk fra Arbejdsmarkedet.
For at sikre fremmøde og effekt af indsatsen er det afgørende, at de aktiveringstilbud, vi møder de ledige med, er målrettet de lediges behov og foregår i et miljø, hvor der er kendskab til målgruppen. Der er ofte behov for at opkvalificere de lediges sociale og personlige kompetencer.
Til matchgruppe 4+ (de svageste ledige i match 4) og matchgruppe 5 er der etableret et aktiveringstilbud på Skovvang, og på Projektgården er der ligeledes et tilbud med hovedvægten på social aktivering. Der er i alt 115 personer i match 5, hvoraf 75 er passive.
For at forstærke indsatsen foreslås det, at der i en tidsbegrænset periode fra 1.8. - 31.12.2008 gøres forsøg med yderligere aktivering i Netværkscaféen i samarbejde med medarbejdere fra Projektgården. Der er allerede i dag ledige i aktivering på Netværkscaféen. Målet er at få flere ledige aktiveret og ikke mindst at øge kvaliteten i tilbuddet.
Formålet er at skabe et anerkendende miljø med en gennemgående mentor fra Netværkscaféen, der skal være tilstede og sætte rammerne for en fast struktur og afpassede opgaver, hvor de ledige får optimale funktioner for at kunne fungere som medarbejdere. De ledige har behov for, at der er arbejdspladslignende opgaver og et arbejdsmiljø med både forventninger og opmærksomhed.
Netværkscaféen er kontaktled til den frivillige sektor, hvilket kan udnyttes med det formål at etablere yderligere aktiveringspladser til ressourcesvage ledige.
Det foreslås, at der tilknyttes de aktiverede en mentor i Netværkscaféen. Mentoren skal forstærke aktiveringsindsatsen i samarbejde med medarbejdere fra Projektgården. Mentoren ansættes 8 timer pr. uge.
Der skal foretages en evaluering af den forstærkede indsats primo december 2008.
Indstilling
Der indstilles til godkendelse af forsøgsprojekt med aktivering i Netværkscaféen med tilknyttet mentor i perioden 1.8. - 31.12.2008.
Supplerende oplysninger
Udgiften til mentor i 8 timer pr. uge i forsøgsperioden udgør i alt ca. 40.000 kr.. Udgiften afholdes indenfor budgetrammen til aktivering.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Anne Lise Holst Jensen deltog ikke under sagens behandling.
Bilag
Ansøgning fra Netværkscaféen af 11.7.2008
Lukket del
036321-2007
000953-2008