Referat

fra møde i

Arbejdsmarkedsudvalget

Referat åben

Mødedato 25. marts 2009

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 207

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Mødet sluttede kl. 15.00

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Status på Beskæftigelsesplan 2009. 3

2......... Forslag til Kommuneplan 2009 - 21. 4

3......... Budgetopfølgning pr. 28.02.2009 - Arbejdsmarkedsudvalget 6

4......... Udfordringsret i forbindelse med afbureaukratisering - Arbejdsmarked. 8

5......... Rettidighed i beskæftigelsesindsatsen. 9

Lukket del 10

6......... Meddelelser 10

 


Åben del

1.         Status på Beskæftigelsesplan 2009

001397-2009

 

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Arbejdsmarkedsdirektør Helle Bro orienterer.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Anne Lise Holst Jensen deltog ikke under behandlingen af punktet.

 

 


2.         Forslag til Kommuneplan 2009 - 21

009654-2009

 

Sagsfremstilling

OWJ - ØK og fagudvalg - ØK - BY

Kommuneplan 2009 - 21, forslag.

Der foreligger nu et forslag til Kommuneplan 2009 - 21 for Holstebro Kommune. Den digitale kommuneplan kan ses på følgende hjemmeside adresse: http://holstebro.odeum.com/

Kommuneplanen foreligger kun i en digital udgave og består af hovedstruktur, rammer for lokalplanlægning, retningslinier og en redegørelse. Indholdet i den digitale udgave er det samme som i en trykt udgave, men den digitale udgave giver læserne et bedre overblik end den trykte udgave. Der vil alene blive trykt en mindre folder der meget kort fortæller om kommuneplanen og hvor den kan læses.

Kommuneplanen er en konkretisering af de overordnede mål for udvikling i Holstebro Kommune som Byrådet tidligere har besluttet i forbindelse med vedtagelse af strategien den 10. juni 2008. Kommuneplanen fortæller hvilke mål og retningslinier byrådet mener der skal være styrende for udviklingen de kommende 12 år. Planen bygger videre på den hidtidige planlægning, den tidligere vedtagne strategi og er derfor også en sammenskrivning af kommuneplanerne for de tre sammenlagte kommuner og regionplan 2005.

Planen behandles to gange i Økonomiudvalget og i fagudvalgene inden den vedtages endelig til offentliggørelse i Byrådet. Det er tanken at fagudvalgene alene drøfter de temaer der er relevant for udvalget eller som udvalget har været involveret i udarbejdelsen af.

Tidsplan for den politiske behandling i fagudvalgene:

Økonomiudvalget 1. gang          Den 25. marts

Arbejdsmarkedsudvalget           Den 25. marts

Teknisk udvalg                            Den 30. marts

Natur og Miljøudvalget                Den 30. marts

Kultur og fritidsudvalget              Den 1. april

Børn- og Ungeudvalget              Den 2. april

Socialudvalget                            Den 7. april

Økonomiudvalget 2. gang         Den 15. april

Byrådet til vedtagelse                Den 21. april.

Bilag

I bilaget er der en vejledning om ændringer / tilpasninger i kommuneplanen. En læse- vejledning der i overordnede træk giver en fornemmelse af indholdet og et overblik over hvor der kan være interessante ændringer.

Offentliggørelse

Offentliggørelse forventes at ske i en 8 ugers periode fra onsdag den 29. april til onsdag den 24. juni 2009. Der lægges op til at der afholdes et borgermøde i Holstebro by. Derforuden opfordres borgerforeningerne til at arrangere borgermøder i de enkelte lokalsamfund, hvis de mener der er behov for det. Udgifterne i forbindelse med arrangementerne afholdes af kommunen.

Arkitekt Olaf Witt Jensen deltager under behandlingen af punktet.

 

Indstilling

Det indstilles at Økonomiudvalget og fagudvalgene drøfter forslaget til kommuneplan og evt. kommer med forslag til ændringer, der kan indarbejdes inden 2. behandling i Økonomiudvalget den 15. april.

 

Beslutning

 

Der ønskes to ændringer i teksten under service /Arbejdsmarked:

 

1. Ordet "alle" indsættes under overskriften mål for første bullet. Teksten bliver herefter: at støtte alle kommunens borgere i at få / og eller bevare...

2. Der indsættes et nyt afsnit under overskriften handling med følgende ordlyd:

For borgere med nedsat arbejdsevne vil vi have fokus på at sikre meningsfuld beskæftigelse

 

Anne Lise Holst Jensen deltog ikke under behandlingen af punktet

 

Bilag

Vejledning om ændringer og tilpasninger i kommuneplanen


3.         Budgetopfølgning pr. 28.02.2009 - Arbejdsmarkedsudvalget

006629-2009

 

Sagsfremstilling

HB/DØN - AMU

Området for Forsørgelsesydelser er overførsler, hvorimod Jobcenter dækker over den aktive beskæftigelsesindsats, overførsler samt enkelte tilbud, som er serviceudgifter.

Forsørgelsesydelser og Jobcenter

Som følge af nedgangen i konjunkturerne og den øgede ledighed forventes der et større pres på forsørgelsesydelserne. De største udfordringer er områderne for ledighedsydelse og kontanthjælp.

I januar og februar måned i år har der gennemsnitligt været 784 personer på kontanthjælp mod 748 i samme periode sidste år. Til gengæld er andelen af aktiverede ledige væsentlig højere end forudsat i budgettet. Refusionsgraden for aktiverede er 65 % hvorimod der er 35 % refusion af passiv kontanthjælp.

Stigningen i antallet af personer på ledighedsydelse er næsten 40 % i forhold til januar og februar sidste år, så det er et væsentligt indsatsområde i år. Hvis det ikke lykkes at få stoppet nettotilgangen, forventes et merforbrug på omkring 5 millioner.

På sygedagpenge overholdes budgetforudsætningerne, og der er særligt fokus på at nedbringe antallet af forløb over 52 uger.

Regnskabstallene pr. 28. februar giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af aktiviteterne. På 5.98 Beskæftigelsesordninger er der f.eks. på forhånd hjemtaget en del af statsrefusionen, før udgifterne har været afholdt, og for fleksjob og revalideringstilbud sker betalingerne med en vis forsinkelse.

Det tidlige tidspunkt for denne budgetopfølgning gør, at der knytter sig en vis usikkerhed til vurderingerne, men samlet set må det forventes, at det bliver vanskeligt at overholde budgettet på Arbejdsmarkedsudvalgets område i 2009.

 

Indstilling

Det indstilles, at

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.

 

Anne Lise Holst Jensen deltog ikke under behandlingen af punktet.

 

Bilag

Bilag 1 - Oversigt personer februar 2009

Bilag 2 - Essentia rapport februar 2009


4.         Udfordringsret i forbindelse med afbureaukratisering - Arbejdsmarked

010893-2009

 

Sagsfremstilling

HB - AMU

Som et led i Regeringens afbureaukratiseringsprogram får kommunerne en udfordringsret, idet kommunale institutioner kan søge om fritagelse fra statslige, kommunale og overenskomstmæssige regler.

Muligheden for at søge om fritagelse er en opfølgning på økonomiaftalen for 2009 og er et af regeringens redskaber i arbejdet med forenkling af statslige regler, og har også som formål, at kommunerne kan afprøve nye måder at gøre tingene på. Udfordringsretten skal også ses som mulighed for forsøg med kommunernes egne regler over for institutionerne samt mulighed for at søge om dispensation fra overenskomstmæssige bestemmelser.

 

Indstilling

Der indstilles til en drøftelse af, hvilke områder, det evt. kunne være aktuelt at tage op i forbindelse med udfordringsretten.

 

Beslutning

 

Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der henvises til de allerede indsendte forslag om af-bureautratisering.

 

Anne Lise Holst Jensen deltog ikke under behandlingen af punktet.

 

 


5.         Rettidighed i beskæftigelsesindsatsen

010735-2009

 

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Arbejdsmarkedsstyrelsen, Beskæftigelsesregion Midtjylland, har den 3. marts 2009 fremsendt brev til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Holstebro Kommune med kopi til Beskæftigelsesudvalget i Holstebro Kommune.

Brevet sætter fokus på jobcentrenes resultater i forhold til de landsdækkende ministermål og især på rettidighed i beskæftigelsesindsatsen som et centralt aspekt, hvis gode resultater - bla. i forhold til at nedbringe arbejdskraftreserven - skal opnås.

Det påpeges, at der ud fra de aktuelle målinger af rettidigheden i www.jobindsats.dk synes at være forbedringskuligheder særligt i forhold til rettidigheden for de kommunale målgrupper, og de lokale beskæftigelsesråd opfordres til at dagsordensætte emnet til møderne i de lokale råd. Der opfordres endvidere til, at rettidigheden og den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen får en særlig opmærksomhed i den kommende beskæftigelsesplan for 2010.

Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at Holstebro Kommune er placeret som 3. bedste kommune på landsbasis mht. rettidigheden i forbindelse med afholdelse af jobsamtaler.

Dagsordenen medsendes udkast til svarbrev til Arbejdsmarkedsstyrelsen, Det Regionale Beskæftigelsesråd i Region Midtjylland og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Holstebro Kommune.

 

 

Indstilling

Til udvalgets orientering og drøftelse.

 

Beslutning

 

Udvalget besluttede, at det vedlagte svarbrev sendes.

 

Anne Lise Holst Jensen deltog ikke under behandlingen af punktet.

 

Bilag

Brev til Arbejdsmarkedsstyrelsen og de 2 beskæftigelsesråd


Lukket del

6.         Meddelelser

000953-2008