Referat

fra møde i

Arbejdsmarkedsudvalget

Referat åben

Mødedato 26. august 2009

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 207

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Mødet sluttede kl. 15.15.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Status på Beskæftigelsesplan 2009. 3

2......... Beskæftigelsesplan 2010. 5

3......... Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionens rolle - henvendelse fra Beskæftigelsesregion Midtylland. 6

4......... Strategi for aktivering af forsikrede ledige. 7

5......... Mødekalender 2010. 8

6......... Udpegning af nyt integrationsråd 2009. 9

7......... Integrationspuljen - indstilling fra Integrationsrådet 11

8......... Opnormering til 35 elever på Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) 13

9......... Budgetopfølgning pr. 31. juli 2009, Arbejdsmarkedsudvalget 15

10...... Årlig redegørelse om tidligere amtskommunale revalideringstilbud. 16

Lukket del 17

11...... Sag på dagsordenen. 17

12...... Sag på dagsordenen. 18

13...... Meddelelser 19

 


Åben del

1.         Status på Beskæftigelsesplan 2009

001397-2009

 

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Af bilaget ”Resultatkrav 2009” fremgår status på Jobcenterets mål og resultatkrav som de så ud efter 1 halvår 2009.

 

Som bekendt har situationen på arbejdsmarkedet ændret betydeligt i negativ retning i forhold til det forudsatte, da resultatkravene blev fastsat.

 

For de konjunkturfølsomme mål har alene den negative udvikling på arbejdsmarked bevirket, at det ikke har været muligt at realisere de opstillede resultatmål.

 

Det gælder særligt for Beskæftigelsesministerens mål 1( Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed skal nedbringes 5 pct.) og Beskæftigelsesministerens mål 3 (Antallet af unge ledige skal nedbringes 5 pct. i forhold til året før.).

 

Ved den seneste opgørelse for juni 2009 vist Mål 1 en samlet stigning på 170 pct. og mål 3 en stigning på 85 pct.

 

Med de ændrede forudsætninger for at realisere målene, kunne det overvejes at fastsætte nye resultatmål. Det kunne eventuelt overvejes at fastsætte et mål, som foreslået i udkastet til Beskæftigelsesplan 2010, hvor udviklingen i Holstebro holdes op mod udviklingen i kommunerne i landsdelen (Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer, Skive, Viborg, Ikast-Brande og Herning).

 

I praksis vil det imidlertid ikke ændre på den måde resultaterne vil blive vurderet på hos andre end Jobcenteret/kommunen. Det indstilles derfor, at fastholde målene, men at udviklingen i landsdelens Jobcentre inddrages i kommende opgørelser.

 

For de øvrige resultatmål ser udviklingen generelt tilfredsstillende ud. Her skal blot kort bemærkes, at den faldende aktiveringsgrad (lokalt resultatkrav 2) for de forsikrede ledige skal ses i sammenhæng med den store stigning i antallet af forsikrede ultimo 2008 og primo 2009. Det betyder, at en stor del af de ledige har relativt kort tids ledighed bag sig, og derfor endnu ikke har haft krav på aktivering. Ligeledes har det af kapacitetsmæssige grunde ikke været muligt at opretholde den tidlige og hyppige aktiveringsgrad over for de ledige i takt med den betydelige ledighedsstigning.

 

Sekretariatet vil på mødet orientere om bilagene.

 

Indstilling

Det indstilles, at resultatmålene fastholdes, og at orienteringen tges til efterretning.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning, og resultatmålene fastholdes.

 

Bilag

resultatoversigt juni

Resultatkrav 2009 - 01.08.09

Jobcenterets konkrete initiativer til understøtning målene i Beskæftigelsesplan  2009


2.         Beskæftigelsesplan 2010

018805-2009

 

Sagsfremstilling

HB/SGH

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 24. juni 2009 at sende udkast til beskæftigelsesplan 2010 til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

Planen blev behandlet på LBRs møde den 20. august 2009.

På mødet blev der generelt udtrykt tilfredshed med planen.

Formuleringen vedr. ministerens mål, hvor der i mål 1 og 3 henvises til navngivne nabo-kommuner blev vendt, og der blev generelt opfordret til konkrete mål for indsatsen.

 

Indstilling

LBR's bemærkninger drøftes med henblik på, at planen videresendes til godkendelse i Byrådet.

 

Beslutning

 

Udvalget beslutter at sende planen videre til godkendelse i Byrådet - efter indarbejdelse af LBR´s ændringsforslag.

 

 


3.         Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionens rolle - henvendelse fra Beskæftigelsesregion Midtylland

029553-2009

 

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Beskæftigelsesrådet/Beskæftigelsesregionen har i brev af 3. juli d.å. anmodet om bud på Det Regionale Beskæftigelseråd og Beskæftigelsesregionens rolle, herunder hvordan Rådet/Regionen kan være med til at styrke det lokale beskæftigelsespolitiske arbejde.

Baggrunden for henvendelsen er, at den regionale og statslige indsats styrkes i forbindelse med, at beskæftigelsesindsatsen for ledige samles i kommunerne fra den 1. august 2009. I forbindelse hermed styrkes den regionale, statslige indsats for at sikre en sammenhængende national beskæftigelsesindsats.

Konkret betyder det bl.a. følgende nye tiltag:

 

Indstilling

Til udvalgets drøftelse og stillingtagen.

 

Beslutning

 

Udvalget ønsker, at beskæftigelsesregionen har fokus på geografiske delområder i regionen ved analyser m.v.

 

Bilag

Brev til De lokale beskæftigelsesråd og Jobcentrene i Midtjylland

Notat om Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregionens aktiviteter ift. jobcentre og LBR


4.         Strategi for aktivering af forsikrede ledige

029594-2009

 

Sagsfremstilling

HB/KR - AMU

Der ønskes en politisk drøftelse af, hvordan vi bedst prioriterer og tilrettelægger indsatsen i forhold til de forsikrede ledige på baggrund af de aktuelle og fremadrettede problemer på arbejdsmarkedet.

Vedlagte strategioplæg skitserer de lovgivningsmæssige rammer for indsatsen for forskellige målgrupper samt nogle af de tilknyttede strategiske overvejelser, f.eks.

Oplægget sætter fokus på følgende 3 målgrupper:

1. Ungegruppen

2. Ufaglærte mellem 30 – 59 år

3. Ledige med mere end 2½ års ledighed

Jobcentret har et ønske om at indlede et meget tæt samarbejde med a-kasserne, f.eks. i form af fokusgrupper, hvor beskæftigelsesindsatsen og ”vejen til job” kan drøftes.

 

Indstilling

Til udvalgets drøftelse.

 

Beslutning

 

Udvalget godkender strategioplægget.

 

Bilag

Strategi for indsatsen for dagpengemodtagere – 2010


5.         Mødekalender 2010

025216-2009

 

Sagsfremstilling

HB/GS

Der er nu udarbejdet forslag til mødekalender for Arbejdsmarkedsudvalgets møder i 2010. Økonomiudvalget har på møde den 12. august 2009 godkendt forslag til datoer for hhv. Økonomiudvalg og Byråd.

Mødedatoerne er foreslået ud fra tidligere godkendte princip om, at der så vidt muligt afholdes 1-2 månedlige møder på onsdage fra kl. 13.00 til ca. 16.00. Skoleferierne holdes som udgangspunkt mødefri. Der er således planlagt 17 møder i Arbejdsmarkedsudvalget i 2010.

 

Indstilling

Det indstilles, at forslag til mødekalender 2010 for Arbejdsmarkedsudvalget godkendes og tilbagesendes til endelig behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

 

Beslutning

 

Godkendt.

 

Bilag

Udkast til mødekalender for Arbejdsmarkedsudvalget 2010


6.         Udpegning af nyt integrationsråd 2009

015364-2009

 

Sagsfremstilling

HB/AMH - AMU-BY

Arbejdsmarkedsudvalget vedtog på sit møde den 24. juni 2009 ændret procedure for nedsættelse af det nye Integrationsråd, hvorefter rådet fremover sammensættes ved udpegning.

Integrationsrådet vil ligesom i dag bestå af 11 medlemmer, hvoraf 7 udpeges på grundlag af ansøgningsproceduren. Desuden udpeges et medlem af Det Lokale Beskæftigelsesråd, et medlem af Skolebestyrelserne samt 2 medlemmer af Byrådet.

Forslag til ny udpegningsprocedure har været i høring hos Integrationsrådet, som udtaler:

"Materialet er gennemarbejdet, og Arbejdsmarked har taget Rådet for Etniske Minoriteters anbefalinger til efterretning.

Integrationsrådet anbefaler Arbejdsmarkedets indstilling, dog med den bemærkning,at ansøgningsskemaet uddybes med:

Integrationsrådet anbefaler, at rådets medlemmer deltager i såvel planlægning som gennemførelse af informationsrunden.

 

Indstilling

Det indstilles, 

  1. at Integrationsrådets forslag til ændringer i ansøgningsblanketten indarbejdes.
  2. at Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at Integrationsrådet fremover sammensættes ved udpegning, - at udpegningsprocessen sker som beskrevet i procesnotatet, og at forslag til vedtægter og forretningsorden godkendes.

 

Tidligere beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget den 24. juni 2009 kl. 13.00

Afsnittet "Integrationsrådets formål og opgaver" flyttes fra forretningsordenen til at indgå i vedtægterne i stedet. Ordlyden "samt optages i kommunens årsberetning" udgår (stk. 2, § 16 i i forretningordenen). Udvalget giver herudover udvalgsformanden bemyndigelse til at godkende forvaltningens ændringer af redaktionel karakter og herefter videresendes til høring i integrationsrådet.

 

Beslutning

 

Indstillingen blev godkendt.

 

 


7.         Integrationspuljen - indstilling fra Integrationsrådet

010972-2009

 

Sagsfremstilling

HB/ACB

Integrationsrådet har behandlet følgende 3 ansøgninger om projektstøtte fra pulje til integrationsfremme:

1. Projekt "somalisk" - modersmålsundervisning, Holstebro kommunale Ungdomsskole. Genbehandlet fordi Integrationsrådet ønskede at afvente dialogmøde på Ungdomsskolen

 

2. Projekt "arabisk" - modersmålsundervisning, Holstebro kommunale Ungdomsskole. Genbehandlet fordi Integrationsrådet ønskede at afvente dialogmøde på Ungdomsskolen

 

3. Projekt Idrætsven, Kulturhuset. Ny ansøgning begrundet i ændrede forudsætninger, idet projektet fik afslag på støtte fra Tips- og Lottomidlerne

 

Ad. 1) og 2)

Integrationsrådet indstiller, at der gives afslag på de 2 ansøgninger fra Ungdomsskolen om støtte til modersmålsundervisning i arabisk og somalisk på det foreliggende grundlag. Begrundelsen er, at Integrationsrådet savner en form for dokumentation for, at det er realistisk, at der kan samles deltagere nok til at danne hold. Samtidig ønsker Integrationsrådet at opfordre Ungdomsskolen til at sende en ny ansøgning, hvis der opnås dokumentation for at der kan samles nok deltagere til undervisningen.

  

Ad. 3)

Integrationsrådet behandlede ansøgningen om ny støtte til Projekt Idrætsven. I juni bevilgede Arbejdsmarkedsudvalget 91.500 kr. til projektet fra integrationspuljen. Der søges nu om yderligere 43.717 kr. Begrundelsen for genfremsendelse af ansøgningen er, at budgettet i den tidligere ansøgning forudsatte, at projektet ville opnå støtte fra Tips- og Lottomidlerne. Kulturhuset har efterfølgende modtaget afslag fra Tips- og Lottomidlerne og denne ændrede forudsætning betyder, at projektet søger om støtte fra integrationspuljen udover det beløb som projektet allerede har modtaget i den tidligere ansøgningsrunde.

 

Det fremgår af ansøgningen, at projektet er i gang med 5 pædagogstuderende frivillige fra VIA University College, som bl.a. agerer idrætsvenner. Målgruppen er blevet lokaliseret i samarbejde med Kulturhuset og gademedarbejder Henrik Sondrup.

 

Integrationsrådet indstiller, at projektet støttes med det ansøgte beløb, 43.717 kr. 

 

Indstilling

Integrationsrådet indstiller følgende til beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget:

 

 

Beslutning

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Anne Lise Holst Jensen erklærede sig inhabil og deltog ikke under behandlingen af punktet.

 

 


8.         Opnormering til 35 elever på Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

029064-2009

 

Sagsfremstilling

HB/DØN - AMU

 

For at styrke de unges muligheder for uddannelse og bidrage til globaliseringsaftalens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse foreslås det, at der sker en opnormering fra de eksisterende 10-15 årselever til 35 på Erhvervsgrunduddannelsen.

Behovet for EGU uddannelser er stigende, hvor antallet aktuelt overstiger det niveau, der er forudsat, og der er flere på vej.

 

Det er kommunalbestyrelsen, der i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner skal tilbyde og tilrettelægge EGU for unge under 30 år, der er bosat i kommunen og ikke er i uddannelse eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende uddannelse.

 

Målgruppen er unge, der er i en utilfredsstillende uddannelses- og beskæftigelsessituation, dvs. unge, der af forskellige årsager ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller endnu ikke har fået fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være tale om praktisk orienterede og mindre bogligt indstillede unge, der er i høj risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

 

Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er at give de unge kvalifikationer, som giver adgang til at fortsætte i en erhvervsuddannelse til faglært eller grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet – ordinært eller på særlige vilkår.

 

EGU er en sammenhængende og individuelt sammensat ungdomsuddannelse, der består af skoleundervisning og virksomhedspraktik. Uddannelsen varer 2 år, men kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 års praktikuddannelse. Skoleundervisningen skal udgøre mellem 20-40 uger af uddannelsestiden. Uddannelsen kan kun tilrettelægges som fuldtidsuddannelse og kan ikke tilrettelægges i kombination med anden deltidsbeskæftigelse

 

For unge, der er fyldt 19 år, og som har haft 6 måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid f.eks. jobtræning, kan uddannelsens varighed nedsættes til 18 måneder. Skoleelever kan også opfylde undervisningspligten ved at påbegynde en erhvervsgrunduddannelse jf. Folkeskolelovens § 33, stk. 6.

 

Skoleelementerne i en EGU hentes så vidt muligt fra eksisterende skoleformer f.eks. produktionsskole, erhvervsskole, højskole, VUC, AMU etc.. Virksomhedspraktikkerne kan foregå i private eller offentlige virksomheder, hvor den unge ansættes på ordinære vilkår med en aflønning, der svarer til niveauet for førsteårselever i erhvervsuddannelse inden for samme fag/branche.

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har aktuelt vejledningsforpligtelsen. I forhold til en udvidet målgruppe er der planer om et samarbejde om vejledningen mellem UU og Jobcentrets Ungeindsats for at skabe et sammenhængende forløb for den unge.

 

Økonomi:

 

En udvidelse af pladser på EGU vil indebære en øget udgift i 2010 på 72.496 kr.

Begge udgifter afholdes inden for budgetrammen ved at omlægge midler fra aktivering til Erhvervsgrunduddannelsen.

 

Der henvises til økonominotatet i bilag 1.

 

Indstilling

Det indstilles, at

 

Beslutning

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Bilag

Økonomi vedr EGU


9.         Budgetopfølgning pr. 31. juli 2009, Arbejdsmarkedsudvalget

006629-2009

 

Sagsfremstilling

HB/ACB/DØN - ARB

 

Udviklingen på forsørgelsesydelserne har været stabil siden sidste budgetopfølgning, bortset fra kontanthjælpsområdet hvor juni måned bød på en stigning efterfulgt af et kraftigt fald i juli. Der har desuden været et fald i antallet på revalidering.

 

Samlet set forventes det, at budgettet (inklusive genbevillingerne fra 2008) kan overholdes, men det forudsætter, at antallet på kontanthjælp ikke stiger alt for kraftigt resten af året.

 

Indstilling

Det indstilles, at budgetopfølgningen godkendes.

 

Beslutning

 

Indstillingen tiltrådt.

 

Bilag

Bilag 1 - Opus rapport juli 2009

Bilag 2 - Oversigt personer juli 2009


10.      Årlig redegørelse om tidligere amtskommunale revalideringstilbud

017204-2006

 

Sagsfremstilling

AMU - HB/ÅP

Kommunerne overtog som følge af opgave- og strukturreformen ansvaret for revalideringstilbud, som hidtil var i amtsligt regi. I en overgangsperiode fra 2006-2009 skal beskæftigelsesregionerne overvåge, at der findes de nødvendige tilbud til målgrupper med behov for en særlig revalideringsindsats.

Byrådet skal senest den 1. september 2009 sende den årlige redegørelse vedr. de specialiserede revalideringstilbud til beskæftigelsesregionen.

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på mødet den 24. juni 2009 forvaltningens  forslag til redegørelse, som viser, at der ikke har været store ændringer, når man ser på antallet af personer i revalideringstilbud i Holstebro Kommune efter kommunalreformen. Samtidig er der en tydelig udvikling i retning af, at der er blevet mange flere specialiserede revalideringstilbud at vælge imellem end tidligere. Mere specifikke målgrupper som f.eks. autister eller personer med hjerneskader visiteres fortsat til de tidligere amtskommunale revalideringstilbud. Men herudover er der opstået en række nye specialiserede tilbud i kommunalt regi.

Redegørelsen er tilsendt Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) til høring. Beskæftigelsesrådet behandler sagen den 20. august 2009, og rådets bemærkninger vil blive eftersendt til Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Indstilling

Det indstilles, at sagen videresendes til Byrådet med Det Lokale Beskæftigelsesråds bemærkninger.

 

Beslutning

 

Det Lokale Beskæftigelsesråd har taget redegørelsen til efterretning og har ikke yderligere bemærkninger til redegørelsen.Udvalget godkendte indstillingen.

 

 


Lukket del

11.      Sag på dagsordenen

029066-2009

 

 


12.      Sag på dagsordenen

001630-2009

 

 


13.      Meddelelser

000953-2008