Af bilaget ”Resultatoversigt august 2009” ses, at beskæftigelsesministerens mål 1 (arbejdskraftreserven) og mål 3 (Unge under 30 år) ikke er opfyldt, idet der her har været samlede stigninger på henholdsvis 132 pct. og 76 pct. i forhold til juli 2008.

Det bemærkes, at stigningen er aftaget i forhold til tidligere måneder, og at stigningen i de kommuner som Holstebro sammenlignes med efterhånden nærmer sig niveauet i Holstebro.

For beskæftigelsesministerens mål 2 (sygedagpenge) er resultatkravet opfyldt, idet der har været tale om et fald i forhold til sidste år på 14 pct.

Antallet af personer på offentlig forsørgelse er steget 16 pct. i forhold til samme måned sidste år. Stigningen kan primært henføres til a-dagpenge og kontanthjælp med stigninger på henholdsvis 174 pct. og 56 pct.

Aktiveringsgraden og rettidigheden befinder sig fortsat på et tilfredsstillende niveau.

Af bilaget ”Ledigheden i Midtjylland i august” ses, at Holstebro med en ledighedsprocent på 2,9 %, fortsat har et ledighedsniveau under regionens gennemsnit (3,2 %) og hele landet (3,3 %).

Stigningen i forhold til sidste år har været på 2,1 %-point, mod 2,0 %-point i regionen, og 1,8 %-point i hele landet.

Sammenlignes august-tallene med juli-tallene, har Holstebro haft et fald i antal ledige fra 916 til 862 fuldtidspersoner, d.v.s. et fald på knap 6 pct.

I regionen og på landsplan har der i den samme periode været en stigning på ca. 2 pct.

Indstilling

Til orientering

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bodil Pedersen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Bilag

Resultatoversigten - Holstebro

Ledigheden i Midtjylland i august 2009

2. Halvårsstatus fra Beskæftigelsesregion Midtjylland

001397-2009

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Beskæftigelsesregionen har udarbejdet en halvårsstatus, som dels giver et overblik over den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet i Midtjylland, og dels belyser resultaterne i jobcentrene i 1. halvår 2009.

Følgende fremgår bl.a. af rapporten:

Arbejdsmarkedsudviklingen

Beskæftigelsesregionen vurderer, at Holstebro sammen med nabo-jobcentrene - ekskl. Viborg – samt Ikast-Brande og Hedensted hører til de hårdest ramte af udviklingen på arbejdsmarkedet. Overordnet rammer udviklingen hårdt i vest og mindre hårdt i øst. Mange af de hårdt ramte kommuner har en erhvervsstruktur med en stor andel arbejdspladser inden for industri og håndværk.

Arbejdskraftreserven

Holstebro har det seneste år haft en stigning på 142,9 %, hvor stigningen for hele regionen var 109,0 %. 7 af regionens 19 kommuner ligger på niveau eller over niveauet for Holstebro.

Sygedagpenge

Holstebro har det seneste år haft et fald i antal forløb over 26 uger på 7,4 %, hvor faldet for hele regionen var 5,9 %. Andelen af arbejdsstyrken som var på sygedagpenge i juni 2009 udgjorde i Holstebro 2,9 pct. mod 3,2 pct. i Midtjylland.

Ungeledigheden

Ledigheden blandt unge er i det seneste år steget 74,5 % i Holstebro, mod 65,4 % i Midtjylland. Ledighedsprocenten i forhold til arbejdsstyrken var i juli 2009 1,8 % i Holstebro mod 2,0 % i Midtjylland.

Ledighedsudviklingen

I 2010 forventes ledighedsstigningen at blive markant lavere med en samlet vækst på 43 % i forhold til 2009. I 2. kvartal 2010 forventes et ledighedsniveau på ca. 4,8 % af arbejdsstyrken. Det svarer til ledighedsniveauet i Midtjylland i midten af 2005. Såfremt ledighedsstigningen i Holstebro følger prognosen for Midtjylland forventes en stigning fra ca. 950 til ca. 1.400 fuldtidspersoner (ekskl. aktiverede).

Beskæftigelsesudviklingen

Generelt forventes beskæftigelsen at falde i den private sektor, primært inden for bygge- og anlæg, i store dele af industrien og i mange af de private serviceerhverv. Prognosen for beskæftigelsen viser, at beskæftigelsen i 2010 stort set forventes at ligge på niveau med 2005.

Afslutningsvis ses i rapporten bl.a. på , hvilke stillinger der har henholdsvis overskud og underskud af arbejdskraft. Nedenfor følger de væsentligste stillinger i hver kategori for 2. halvår 2009.

Mindre gode. Overskud af arbejdskraft	Gode. Balance mellem udbud og efterspørgsel	Rigtig gode. Mangel på arbejdskraft	Rigtig gode. Tværgående mangel på arbejdskraft
Fabriksarbejder	Lagerarbejder	Serviceteknikker, Rengøring og ejendomsservice	Pædagog
Pædagogmedhjælper	Rengøringsassistent	Elmontør	It-medarbejder
Kontorassistent	Butiksmedhjælper	Tjener	Sygeplejerske
Pakkeriarbejder	Butiksassistent	Folkeskolelærer	Vvs-montør
Kontormedhjælper	Køkkenmedhjælper	Salgskonsulent	Landbrugsmedhjælper
Akademisk medarbejder	Servicemedarbejder	Speditør	Speciallæge
Kommunikationsmedarbejder	Receptionist, kontor	Antennemontør	Lægesekretær
Marketingmedarbejder	Truckfører	Driftsleder, landbrug	It-tekniker
HR-konsulent	Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel	Praktiserende læge	Programmør
Slagteriarbejder	Bogholderiassistent	Bogholder	Revisorassistent

Indstilling

Til orientering og drøftelse.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bodil Pedersen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Bilag

Halvårsstatus region Midtjylland

3. Notat om fødekæden til de offentlige forsørgelsesydelser

015235-2009

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Resultatrevisionen for 2008 viste, at Holstebro for flere offentlige forsørgelsesydelsers vedkommende havde en større tilgang og bestand end de kommuner, som Holstebro sammenlignes med.

Det blev derfor besluttet, at der skulle ses nærmere på ”fødekæden” til de offentlige forsørgelsesydelser.

Som led heri er der afholdt et møde med Sundhedscenteret og Center for folkesundhed under Region Midtjylland.

På baggrund af data fra Sundhedsprofilen, har Center for folkesundhed efterfølgende fremsendt et notat, som bidrager til at belyse problematikken vedr. presset på de offentlige forsørgelsesydelser i Holstebro kommune.

I sundhedsprofilen for Region Midtjylland 2006 er deltagerne i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere deres egen arbejdsevne. Selvvurderet arbejdsevne er en parallel til selvvurderet helbred, der har vist sig at rumme vigtige informationer til beskrivelse af befolkningens generelle sundhed. Selvvurderet arbejdsevne sigter mod at opfange en tilsvarende information, men begrænset til den del af befolkningens sundhed, der retter sig mod arbejdslivet.

Af notatet ses, at:

Af alle adspurgte i Region Midtjylland mellem 25 og 64 år føler 13 %, at deres arbejdsevne er en smule nedsat, 5 pct. at arbejdsevnen er en del nedsat og 6 pct. at arbejdsevnen er meget nedsat.

Flere kvinder end mænd vurderer, at deres arbejdsevne er nedsat. Andelen med nedsat arbejdsevne stiger med alderen. Der er desuden en klar sammenhæng mellem selvvurderet arbejdsevne og uddannelsesniveau. Lavt uddannelsesniveau betyder højere sandsynlighed for, at arbejdsevnen opleves som nedsat.

Der er en stærk sammenhæng mellem selvvurderet arbejdsevne og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Risikoen for ikke at være i arbejde, er næsten dobbelt så stor, når arbejdsevnen opleves som en smule nedsat, og knap 6 gange større, hvis arbejdsevnen opleves som meget nedsat. Blandt personer med fuld arbejdsevne er andelen, der ikke er i arbejde 14 %, mens den blandt personer, der vurderer deres arbejdsevne som meget nedsat, er 79 %.

I Holstebro svarer 7,5 % af de adspurgte, at de føler deres arbejdsevne som meget nedsat, hvilket er regionens næst-højeste andel. For regionen i alt ligger andelen på 5,7 pct. I forhold til kommunen med den laveste andel – Favrskov – er der tale om en statistisk signifikant forskel.

Ses på sammenhængen mellem alder og andelen med en meget nedsat arbejdsevne, bemærkes at Holstebro skiller sig ud, idet andelen med meget nedsat arbejdsevne er lav blandt personer under 40 år sammenlignet med de øvrige kommuner. Til gengæld ligger andelen markant over for den midaldrende og ældre del af arbejdsstyrken.

Notatet peger på følgende foreløbige konklusioner:

Det vil være relevant at gå videre med analyser, som undersøger, om selvvurderet arbejdsevne kan bruges til at forudsige den fremtidige arbejdsmarkedstilknytning for personer som er i beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet.

For det andet peger analysen på, at "fødekæden" til den kommunale beskæftigelsesindsats er mere produktiv i Holstebro end i de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Især synes der at være en ophobning af personer med nedsat arbejdsevne blandt den midaldrende og ældre del af arbejdsstyrken, hvilket kan blive en beskæftigelsesmæssig udfordring for kommunen i de kommende år.

Det vil være relevant at undersøge, om der er sundhedsmæssige og sociale faktorer, der har en særlig tæt sammenhæng med nedsat selvvurderet arbejdsevne. Og om der kan peges på faktorer, der kan bruges i en strategi for arbejdsmarkedsfastholdelse.

Indstilling

Til orientering og drøftelse med henblik på stillingtagen til det videre arbejde i forhold til fødekæden.

Beslutning

Orienterningen taget til efterretning.

Bodil Pedersen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Bilag

Notat om fødekæden til den kommunale beskæftigelsesindsats

5. Partnerskab om ungestrategier

037242-2009

Sagsfremstilling

BE/AL/JJ - BU - AMU

Holstebro Byråd fremsendte den 16. juni en ansøgning til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om at indgå i et partnerskab. Baggrunden er, at Holstebro Kommune har en meget høj del af marginaliserede børn og unge i boligområdet "Trekanten". Der er problemmer med grupperingsdannelser blandt de 16 -19-årige. Deres adfærd smitter af til de mindre søskende og andre børn og unge, som ser dem som forbilleder.

Ministeriet har svaret positivt på ansøgningen. Efterfølgende har integrationsministeren været i Holstebro den 10. september, for at indlede arbejdet med en endelig partnerskabsaftale. Dette arbejde er nu afsluttet, og aftalen er klar til underskrift.

Visionen med patnerskabet er gennem håndholdt integration, at give nydanske børn og unge viden om verden. Vi ønsker at inkludere de nydanske børn og unge som aktive medborgere og sikre et værdifuldt grundlag for medborgerskab i Holstebro Kommune.

Målgrupperne er nydanske familier, med fokus på fagligt svage nydanske børn og unge, de unge nydanskere som er på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og de kriminalitetstruede nydanske børn og unge.

Indsatsområderne i partnerskabet inddeles i 4 hovedområder. Tværfaglig afdækning af indsatsen, tidlig indsats i grundskolen, indsats over for unge på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og en indsats over for unge kriminlitettruede nydanskere.

Indstilling

Partnerskabsaftalen tiltrædes i Holstebro Kommune af Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for Børn og Unge.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget godkender partnerskabsaftalen.

Bodil Pedersen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

4. Budgetopfølgning 31.08.2009, Arbejdsmarkedsudvalget

006629-2009

Sagsfremstilling

HB/ACB/DØN - AMU

Den generelle nedgang i konjunkturerne betyder fortsat, at antallet af personer på forsørgelsesydelser ligger højt i forhold til tidligere år. Stigningen har også i løbet af 2009 været markant, men dog været aftagende hen over sommeren. I forhold til budgetopfølgningen for juni måned, har tallene i de efterfølgende 2 måneder givet anledning til en væsentlig mere positiv vurdering. Det gælder udviklingen i samtlige forsørgelsesydelser – ledighedsydelse, sygedagpenge, kontanthjælp og revalidering.

Det betyder, at budgetopfølgningen, med udgangspunkt i årets første 8 måneder og de nyeste tal, forventer et samlet mindreforbrug på 2,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget er hovedsageligt på sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse.

I august var der gennemsnitligt 71 personer mere, som modtog kontanthjælp eller revalidering end i januar måned. Antallet i 2009 fra januar til august er 108 flere årspersoner end budgetteret.

Til gengæld viser tallene for august, at der er 87 færre modtagere af sygedagpenge end i januar. I 2009 er der samlet set 51 færre sygedagpengemodtagere end forudsat i budgettet. Antallet af sager over 52 uger er som forudsat. I alt forventes der et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på sygedagpengeområdet.

På trods af nedgangen på arbejdsmarkedet er det lykkedes for Jobcenteret at etablere mange fleksjobs og dermed undgå en stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Antallet har ligget stabilt i løbet af hele året på omkring 165 gennemsnitligt pr. måned, svarende til 45 mere end budgetteret. Samtidig er der i løbet af 2009 sket en kraftig reduktion i antallet af længerevarende (mere end 18 måneder) ledighedsydelsessager. Tallet er i august på 23 sager, imod 32 i januar og 31 i 2008.

Indstilling

Det indstilles, at

budgetopfølgningen godkendes
mindreforbruget på 2 mio. kr. overføres til de likvide aktiver

Beslutning

Indstillingen taget til efterretning.

Bodil Pedersen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Bilag

Bilag 1 - Oversigt personer September 2009

Bilag 2 - Opus rapport september 2009 (august opfølgning)

Lukket del

6. Meddelelser - Arbejdsmarkedsudvalget - 2009

000953-2008