Referat

fra møde i

Arbejdsmarkedsudvalget

Referat åben

Mødedato 11. november 2009

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 207

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Mødet sluttede kl. 14.30

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Status på Beskæftigelsesplan 2009. 3

2......... Budgetopfølgning 2009 - Arbejdsmarkedsudvalget 4

3......... Udpegning af nyt integrationsråd 2009. 5

4......... Flytning af budget vedr. seniorjob fra Arbejdsmarkedsudvalget til Økonomiudvalget 6

Lukket del 7

5......... Meddelelser 7

 


Åben del

1.         Status på Beskæftigelsesplan 2009

001397-2009

 

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Arbejdsmarkedsdirektør Helle Bro orienterer.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orienteringen taget til efterretning.

 

Bilag

Ledigheden i Midtjylland i september 2009

Resultatoversigt


2.         Budgetopfølgning 2009 - Arbejdsmarkedsudvalget

039380-2009

 

Sagsfremstilling

HB/DØN

 

Udviklingen på ydelserne

 

Siden sidste budgetopfølgning har stort set alle forsørgelsesydelser oplevet en mindre nettotilgang af ydelsesmodtagere. Dog er antallet på sygedagpenge steget med 109 personer siden august. Ledighedsydelse, skånejob og fleksjob ligger stabilt.

Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere er ligeledes stigende og er over 60 %.

 

Alt i alt har tilgangen været lidt mindre end forudsat i budgettet, hvilket også giver sig udslag i et mindreforbrug til køb af revalidering.

 

De forsikrede ledige

 

Pr. 1. august 2009 trådte overgangsordningen for de forsikrede ledige i kraft, og Holstebro Kommune overtog de uforbrugte statslige midler til aktivering (vejledning og opkvalificering, mentor, flyttehjælp, hjælpemidler samt bonus til andre aktører) og forsørgelse (primært løntilskud og personlig assistance til handicappede). Det endelige tilskud er opgjort til 12.489.193 kr., og der vil ved årets afslutning ske endelig restafregning, hvilket betyder, at et eventuelt mindreforbrug skal tilbagebetales til Staten.

Det samlede forbrug i 2009 danner grundlag for beskæftigelsestilskuddet i 2011.

Det forventes at budgettet kan overholdes.

 

Samlet set vurderes der at være et mindreforbrug for hele udvalget på ca. 2,5 millioner svarende til omkring en procent af udvalgets samlede nettobudget.

 

Indstilling

Det indstilles, at

·     budgetopfølgningen godkendes

·     den korrigerede budgetramme fastholdes.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendes og budgetrammen fastholdes.

 

Bilag

Bilag 1 - Oversigt personer Oktober 2009


3.         Udpegning af nyt integrationsråd 2009

015364-2009

 

Sagsfremstilling

HB/AMH - AMU - BY

Byrådet godkendte på sit møde den 15. september 2009 ændret procedure for nedsættelse af det nye integrationsråd, som skal virke i perioden 2010-2013. Rådet sammensættes fremover ved udpegning, og vil, som i dag, bestå af 11 medlemmer, hvoraf 7 udpeges på grundlag af ansøgningsproceduren. Desuden udpeges et medlem af Det Lokale Beskæftigelsesråd, et medlem af Skolebestyrelserne samt 2 medlemmer af Byrådet.

Der har i løbet af september/oktober været afholdt 4 informationsmøder i hhv. Ulfborg, Vinderup og Holstebro mhp. information om udpegningen. Ved ansøgningsfristens udløb den 1. november er der indkommet 12 ansøgninger, som behandles af en udpegningsgruppe den 9. november. Udpegningsgruppens forslag til medlemmer af det nye integrationsråd vil foreligge på mødet.

 

Indstilling

Det indstilles, at udpegningsgruppens indstilling følges og videresendes til endelig beslutning i Byrådet.

 

Beslutning

 

På mødet blev omdelt udpegningsudvalgets forslag til de udpegede medlemmer og suppleanter af integrationsrådet fra 2010. Udvalget tilslutter sig indstillingen, som sendes videre til endelig beslutning i det nye byråd på det første møde i 2010. Der sendes svarbreve til alle ansøgere om udvalgets indstilling til Byrådet.

 

Bilag

Forslag om medlemmer til det nye integrationsråd 2010


4.         Flytning af budget vedr. seniorjob fra Arbejdsmarkedsudvalget til Økonomiudvalget

001630-2009

 

Sagsfremstilling

HB/ACB - AMU - ØK

Siden 2007 har forsikrede ledige over 55 år haft ret til et seniorjob i deres bopælskommune, hvis vedkommendes dagpengeret er udløbet. Ordningen har indtil nu kun været benyttet i begrænset omfang i Holstebro. Kommunen får som arbejdsplads et årligt statsligt tilskud til ansættelsen på 115.907 kr. (2008-niveau). Tilskuddet udbetales via det kommunale refusionssystem og vil kunne udbetales forskudsvist.

 

Ansættelse af personer i seniorjob hører under kommunen som arbejdsgiver, og kommunen kan ikke lade Jobcentret varetage opgaven med at ansætte, matche eller formidle personer i seniorjob. Direktionen har besluttet, at Løn og Personale skal administrere seniorjob-ordningen.

Det indstilles derfor, at budgettet flyttes med over til Økonomiudvalget budget. Der er i 2009 afsat 450.000 kr. til seniorjob på budgettet.

 

Indstilling

Det indstilles, at budgettet til seniorjob på 450.000 kr. flyttes fra Arbejdsmarkedsudvalget til Økonomiudvalget

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.

 

 


Lukket del

5.         Meddelelser

000953-2008