fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
1......... Beskæftigelsesplan
2009 - beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål
2......... 2
nye ansøgninger om støtte fra integrationspuljen. Indstilling fra
Integrationsrådet
3......... Forsørgelsesydelser/enkeltydelser
- generel praksis
001397-2009
Sagsfremstilling
HB/SGH - AMU
Resultatoversigten
Af bilaget ”Resultatoversigt
oktober 2009” ses, at beskæftigelsesministerens mål 1 (arbejdskraftreserven) og
mål 3 (Unge under 30 år) ikke er opfyldt, idet der her har været samlede
stigninger på henholdsvis 166 pct. og 66 pct. i forhold til oktober 2008.
For beskæftigelsesministerens mål 2
(sygedagpenge) er resultatkravet opfyldt, idet der har været tale om et fald i
forhold til sidste år på 12 pct.
Antallet af personer på offentlig
forsørgelse er steget 18 pct. i forhold til samme måned sidste år. Stigningen
kan primært henføres til a-dagpenge med en stigning på 167 pct.
Aktiveringsgraden og rettidigheden
befinder sig fortsat på et tilfredsstillende niveau.
Ledighedsudviklingen
Af bilaget ”Ledigheden i
Midtjylland i oktober” ses, at Holstebro med en ledighedsprocent på 3,2 %,
fortsat har et ledighedsniveau under regionens gennemsnit (3,5 %) og
hele landet (3,5 %).
Stigningen i forhold til sidste år
har i Holstebro været på 2,3 %-point, mod 2,3 %-point i regionen, og 1,9
%-point i hele landet.
Besparelsespotentiale ifl.
Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse
Bilaget ”Besparelsespotentiale
Holstebro” vedrører perioden 4. kvt. 2008 til 3. kvt. 2009, og er således en
opdateret version af opgørelsen fra Resultatrevision 2008, og opgørelsen der
blev offentliggjort i september.
I den seneste opgørelse opgøres det
samlede besparelsespotentiale til 47,1 mio. kr. mod 36,5 mio. kr. i opgørelsen,
der gik frem til 2. kvartal 2009.
Den største potentielle besparelse
vedrører udgifter til a-dagpenge med 30,9 mio. kr., og det er også her, at
næsten hele stigningen har fundet sted i forhold til den seneste opgørelse.
Herudover fremgår det af
opgørelsen, at der potentielt kan spares 6 mio. kr. på ledighedsydelse og 7
mio. kr. på førtidspension.
I undersøgelsen sammenlignes
Holstebro med Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup,
Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg.
Sekretariatet vurderer fortsat, at
der er tale om et tvivlsomt sammenligningsgrundlag, - særlig er de sjællandske
kommuners erhvervsstrukturer vidt forskellig fra den midt- og vestjyske
erhvervsstruktur, - og ledigheden er således generelt steget langt
kraftigere i Vestjylland.
Tilsvarende gælder fortsat, at
tilgangen til de offentlige forsørgelsesydelser er stærkere i Holstebro end i
sammenligningskommunerne. En del af forklaringen herpå kan sandsynligvis findes
i notatet vedr. fødekæden til de offentlige forsørgelsesydelser, som blev
behandlet på udvalgets møde i oktober. Tilgangen kan Jobcenteret ikke
umiddelbart påvirke. Den gennemsnitlige periode, som borgerne befinder sig på
offentlig forsørgelse er imidlertid kortere i Holstebro end i gennemsnittet for
sammenligningskommunerne.
Herning og Viborg, som også indgår
i klyngen, og som i forhold til konjunktur og arbejdsmarkedsstruktur
minder mere om Holstebro, kommer ud med besparelsespotentialer på henholdsvis
107 mio. kr. og 93 mio. kr.
Sekretariatet vurderer, at metoden
og sammenligningsgrundlaget, der anvendes i f.m. opgørelsen af besparelsespotentialet,
i høj grad giver et misvisende billede af de reelle besparelsesmuligheder og af
den indsats, der generelt ydes i Jobcenteret m.v.
Da opgørelserne samtidig til tider
forholdsvist ukritisk viderebringes til offentligheden, indstilles det, at
udvalget primo 2010 anmoder Arbejdsmarkedsstyrelsen om at ændre
sammenligningsgrundlaget, så sammenligningen sker med kommuner inden for samme
landsdel. En sådan sammenligning vil fremover finde sted i forbindelse med, at
kommunerne modtager statsligt beskæftigelsestilskud til indsatsen for
forsikrede ledige.
Indstilling
Det indstilles, at orienteringen
tages til efteretning.
Det indstilles samtidig, at
udvalget primo 2010 anmoder Arbejdsmarkedsstyrelsen om at ændre
opgørelsesmetoderne vedr. besparelsespotentialet, herunder klyngerne.
Beslutning
Orienteringen om beskæftigelsessituationen blev taget til efterretning.
Udvalget tiltrådte indstillingen om, at der sendes anmodning til Arbejdsmarkedsstyrelsen om at ændre opgørelsesmetoderne vedr. besparelsespotentialet, herunder klyngerne.
Bilag
Resultatoversigten oktober 2009
Ledigheden i Midtjylland i oktober 2009
Besparelsespotentiale Holstebro
010972-2009
Sagsfremstilling
HB-ACB / AMU
Integrationsrådet har modtaget 2 uopfordrede ansøgninger om støtte fra pulje til integrationsfremme. Ansøgningerne blev behandlet på Integrationsrådets møde den 2. december 2009. Der er 49.783 kr tilbage i puljen for 2009, men eventuelle uforbrugte beløb overføres til puljen i 2010.
Integrationsrådet indstiller:
a)
- Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle søger om 50.000 kr. til en måneds projekt "Afghanistan for danskere", som bl.a. har til formål at åbne et lille it-vindue med fortællinger om og fra Afghanistan.
Integrationsrådet indstiller afslag.
b)
- Sociale Tilbud søger om 9.765 kr. til indkøb af 7 cykler til "bydelsmødre". Projekt bydelsmødre er i øvrigt finansieret af tilskud fra Integrationsministeriet, men bevillingen fra ministeriet indeholder ikke midler til cyklerne.
Integrationsrådet indstiller, at der gives tilsagn.
Indstilling
Det indstilles, at
Integrationsrådets indstillinger godkendes:
- tilsagn til projekt bydelsmødre
og afslag til Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle
Beslutning
Vedtaget som indstillet.
Bilag
Ny ansøgning fra Folkeuniversitet Skærum Mølle
Ansøgning om støtte til "Projekt bydelsmødre"
042721-2009
Sagsfremstilling
HB - AMU
Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at se på den generelle praksis i forhold til forsørgelsesydelser/enkeltydelser med det formål at vurdere, om det er muligt i højere grad at bruge enkeltydelser offensivt og som middel til at understøtte en jobplan.
Som oplæg til drøftelsen gennemgår forvaltningen praksis (såvel faglige som juridiske) ud fra konkrete eksempler.
Desuden ønskes en generel drøftelse af helhedsorienteret sagsbehandling, og opretholdelse af beskæftigelsesperspektivet i langvarige opkvalificeringsforløb.
Indstilling
Til udvalgets drøftelse.
Beslutning
Problemstillingen blev drøftet.
000953-2008