Referat

fra møde i

Arbejdsmarkedsudvalget

Referat åben

Mødedato 24. februar 2010

Mødetidspunkt 14.00

Mødelokale Jobcenteret, Brogårdsvej 1

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Mødet sluttede kl. 16.00.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budgetopfølgning pr. 31. januar 2010. 3

2......... Afbureaukratiseringspulje - udmøntning i Arbejdsmarked 2010. 4

3......... Status på Beskæftigelsesplan 2009. 5

4......... Kvalitetskontrakter - Mål- og Rammestyring. 6

5......... Introduktion vedr. sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse. 9

Lukket del 10

6......... Meddelelser 10

7......... Kontrakt 11

 


Åben del

1.         Budgetopfølgning pr. 31. januar 2010

007234-2010

 

Sagsfremstilling

HB/DØN - AMU

 

Driftsområder

Korrigeret budget

Heraf genbevillinger

Forbrug pr. 1.1.2010

Forventet regnskab

Afvigelse

Forklaring på afvigelse, samt mulige løsninger

2.21 Forsørgelsesydelser

202.252

0

        11.641

   202.252

0

 

2.22 Jobcenter

92.883

0

          6.031

     92.883

0

 

Beløb i hele 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er endnu for tidligt at vurdere det endelige udviklingsforløb for 2010 hvor ledigheden forventes fortsat at stige. Stigningstaksten i ledigheden og Jobcentrets evne til at sikre en høj aktiveringsindsats vil få betydning for årsresultatet.

 

Udviklingen de seneste år har været en aktiv linje med tidlig indsats for at kunne bringe sygemeldte eller ledige hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Som noget nyt er der fra 2010 indført differentieret refusion på sygedagpenge og ledighedsydelse, hvor aktivering medfører en højere statsrefusion. De nye refusionsregler betyder, at der er hårdt brug for medarbejderressourcer til at sikre en aktiv linje for at kunne overholde den økonomiske ramme.

 

Der er stadigvæk en vis usikkerhed omkring udgifterne til de forsikrede ledige, hvor der også er enkelte uafklarede lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med beregning af bl.a. rådighedsloftet og udgifter til andre aktører. Hvis ledigheden stiger meget mere end ventet, vil kommunerne også blive kompenseret i forbindelse med midtvejs- og efterreguleringen.

 

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at overveje justeringer af budgetrammen.

 

Indstilling

Det indstilles, at budgetopfølgningen godkendes.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.

 

Bilag

Personoversigt 2010 - januar


2.         Afbureaukratiseringspulje - udmøntning i Arbejdsmarked 2010

004561-2010

 

Sagsfremstilling

HB - AMU

Regeringen har udmeldt en plan for afbureakratisering af den offentlige sektor. Målet er at give medarbejdere med borgernære områder mere tid til borgerne ved at aflaste dem for nogle administrative byrder.

Konkret er der tale om 105 forslag til, hvordan procedurer og regler i den offentlige sektor kan forenkles inden for de store velfærdsområder: folkeskolen, dagtilbud, arbejdet med udsatte børn og unge, ældre, handicappede, sundhedssektoren samt integrations- og udlændingeområdet. Puljen til afbureakratisering er på 5,5 mio. kr. for Holstebro Kommunes vedkommende. Heraf udmøntes 234.000 kr. på Arbejdsmarkedsudvalgets område.

Der er tale om initiativer på ca. 30 mio. kr. på landsplan primært vedrørende danskuddannelsen og integrationskontrakterne.

Der blødes op omkring intervallerne for opfølgning på integrationskontrakterne for de borgere, som er i ustøttet beskæftigelse, og som ikke modtager introduktionsydelse. Derudover laves der nogle skabeloner til integrationskontrakten og den afsluttende status på introduktionsprogrammet, som skal lette kommunikationen og administrationen.

Der lægges også op til forenklinger på danskuddannelserne. Fraværsregistreringen indsnævres, så den kun vedrører personer, hvor registreringen kan have betydning for deres ydelser eller for den tidsubegrænsede opholdstilladelse.

Der lægges op til at lempe kravet om individuelle læringsplaner, så det fremover er op til Sprogcentret at vurdere, hvilke kursister der kan have gavn af en sådan. Der opkræves i dag et deltagergebyr for deltagelse i undervisningen. Gebyropkrævningen kræver koordinaion mellem jobcentret og Sprogcentret, og manglende registrering af betaling kan forsinke den videre uddannelse, så derfor lægges der op til at afskaffe gebyret helt.

 

Indstilling

Det indstilles, at forslaget til afbureakratisering for Arbejdsmarkedsudvalgets område udmøntes på integrationsområdet - danskuddannelse og Integrationsprogram.

 

Beslutning

 

Indstillingen blev godkendt med en tilføjelse om, at beløbet i videst muligt omfang skal findes på de konkrete afbureaukratiseringsområder, angivet i regeringens katalog.

 

 


3.         Status på Beskæftigelsesplan 2009

012189-2008

 

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Kommunen/Jobcenteret udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, hvori der bl.a. oplistes en række resultatkrav for det kommende års indsats.

Til at sikre realiseringen af disse resultatkrav planlægger Jobcenteret endvidere en række konkrete initiativer, som kan bidrage til at realisere målene.

Status for 2009 kan nu opgøres for de fleste af disse mål og initiativer.

Målene består dels af 3 resultatmål, som er udmeldt af beskæftigelsesministeren og dels af 5 mål, som er vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Arbejdsmarkedsråd i Holstebro.

Det skal bemærkes, at alle målene er fastsat i foråret 2008, hvor forventningerne til den økonomiske udvikling i 2009 var langt mere optimistiske end tilfældet faktisk viste sig at blive.

Konsekvensen har været, at de meget konjunkturfølsomme mål ikke er blevet realiseret.

Det gælder særligt ministerens mål 1 (Jobcentrene skal sikre at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt), og mål 3 (Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før). For begge disse mål har der været tale om betydelige stigninger.

For så vidt angår de konkrete understøttende initiativer er disse for langt hovedpartens vedkommende realiseret.

Det skal bemærkes, at der i løbet af marts/april følger en såkaldt resultatrevision for 2009, som er en mere omfattende opfølgning på året.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Bilag

Opfølgning på mål og resultatkrav for Jobcenter Holstebro 2009

Status på jobcenterets konkrete initiativer til understøtning målene i Beskæftigelsesplan  2008


4.         Kvalitetskontrakter - Mål- og Rammestyring

018889-2009

 

Sagsfremstilling

HB/DØN - AMU

Baggrund

Der er vedtaget et lovforslag om ændring af styrelseslovens § 62, så kommunernes servicestrategier afskaffes, og der i stedet indføres kvalitetskontrakter.

Formålet med kvalitetskontrakterne er at forpligte kommunalbestyrelserne til systematisk at overveje, hvordan kvaliteten i opgaveløsningen kan udvikles og opstille mål for det.

Kvalitetskontrakterne skal fungere som et redskab for kommunalbestyrelsen til at udvikle service og kvalitet. De skal give ledere og medarbejdere, som udfører kommunale opgaver, et fælles fokus på udviklingen af serviceområderne, samtidigt med at de skal synliggøre kommunens politiske mål for borgerne og dermed give borgerne klar information om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen imod på de enkelte serviceområder.

Kommunerne skal således senest den 1. juli 2010 offentliggøre kvalitetskontrakter, der indeholder: 

• få (højest 2-3), kvantificerbare mål for hvert borgerrettede serviceområde

• en kort beskrivelse af, hvordan kommunen vil arbejde for at opfylde målene

Kvalitetskontrakten og de enkelte mål skal fremstå lettilgængelige for kommunens borgere, hvorfor kontrakten bør gøres kortfattet, enkel og overskuelig. Hvert år skal der i forbindelse med vedtagelsen af budgettet følges op på de opstillede mål. Der skal første gang ske en opfølgning i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet samt de flerårige budgetoverslag for 2012, dvs. i efteråret 2011.

Målene skal være udtryk for aktuelle, politiske indsatsområder og behøver således ikke at være dækkende for hele det pågældende serviceområde. Den enkelte kommune bestemmer selv sine indsatsområder, lige som der ingen begrænsninger er i, hvilke service- og kvalitetsmål den sætter. Målene er udtryk for en politisk ramme og er dermed ikke bindende for kommunalbestyrelsen eller kommunens forvaltning.

Kvalitetskontrakten kan og skal løbende tilpasses lokale forhold, så den altid er opdateret. 

Kvalitetskontraktens mål på arbejdsmarkedsudvalgets område

Arbejdsmarkedsområdet er kendetegnet ved en meget detaljeret lovgivning i forhold til tidsfrister og indsatser i forhold til borgerne. Ligeledes er der via de årlige beskæftigelsesplaner tradition for at opstille mål for den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

Det er forvaltningens vurdering, at der vil være mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i de allerede eksisterende mål, som er udmeldt af beskæftigelsesministeren, idet disse dels er udtryk for relevante indsatsområder, ligesom det kan vise sige vanskeligt at skabe ejerskab for flere målepunkter i organisationen.

Beskæftigelsesministerens mål er:

 Område

Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for

 Mål og resultatkrav

Mål:

Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed bliver begrænset mest muligt.

Resultatkrav:

Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed skal begrænses relativt mere end gennemsnittet for kommunerne i landsdelen.

 Opfølgning

Opfølgning sker som en del af evalueringen af beskæftigelsesministerens indsatsområder.

 

 Område

Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet

 Mål og resultatkrav

Mål:

Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til foregående år.

Resultatkrav:

Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes med 10 procent i forhold til foregående år.

 Opfølgning

Opfølgning sker som en del af evalueringen af beskæftigelsesministerens indsatsområder.

 

Område 

Styrket indsats for at få unge i arbejde eller i uddannelse

 Mål og resultatkrav

Mål:

Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, startshjæps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt.

Resultatkrav:

Antallet af unge dagpenge-, kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesmodtagere under 30 år skal begrænses relativt mere end gennemsnittet for kommunerne i landsdelen.

 Opfølgning

Opfølgning sker som en del af evalueringen af beskæftigelsesministerens indsatsområder.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at der udvælges 1-3 af beskæftigelsesministerens indsatsområder for 2010 til at indgå i kvalitetskontrakten.

 

Beslutning

 

Udvalget besluttede, at de mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, vil indgå i kvalitetskontrakten for udvalgets område.

 

 


5.         Introduktion vedr. sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse

007438-2010

 

Sagsfremstilling

HB/EDS - AMU

På mødet vil de væsentligste indsatsområder og udfordringer vedr. sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse blive introduceret. Afdelingschef Elsebeth Dam Simonsen vil deltage på mødet.

 

Indstilling

Til udvalgets orientering.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Pernille Bloch (K) deltog ikke under behandlingen af punktet.

 

 


Lukket del

6.         Meddelelser

000715-2010

 

 


7.         Kontrakt

032405-2007