Åben del

1. Genbevillinger 2009-2010

013416-2010

Sagsfremstilling

HB/ACB - AMU

Ifølge budgetreglerne i Holstebro Kommune kan fagudvalgene, i forbindelse med regnskabsafslutningen, søge om genbevilling af visse uforbrugte beløb. Der kan søges om genbevilling, hvis der er tale om driftsbevillinger på op til 5 % af det korrigerede budget (eksklusive genbevillinger fra tidligere år). Afvigelser på mere end 5% kræver særlig begrundelse.

Arbejdsmarkedsudvalgets 2009-regnskab viser et samlet mindreforbrug på 7,0 mio. kr., som især vedrører mindreudgifter til forsørgelsesydelser. Heraf søges 1,7 mio. kr. genbevilget til 2010. Der henvises til vedlagte bilag som specifikation.

Resterende mindreforbrug på 5,4 mio. kr. vedrørende regnskab 2009 overføres til kassen.

Udover genbevillingerne hensættes 1,410 mio. kr. til eventualforpligtelser til arbejdsskadeforsikring for aktiverede.

Holstebro Kommune har tidligere valgt at være selvforsikrende vedr. arbejdsskader, og hensættelsen indgår i en pulje, som opbygges over tid til imødegåelse af eventuelle alvorlige tilskadekomster. Tidligere års hensættelser beløber sig til ca. 5,4 mio. kr.

Indstilling

Det indstilles, at der sendes ansøgning til Økonomiudvalget om, at

- 1,670 mio. kr. genbevilges til 2010 (jf. bilag)

- 1,410 mio. kr. optages som eventualforpligtelse i regnskab 2009 vedr. arbejdsskadeforsikring for aktiverede

Beslutning

Indstillingen taget til efterretning.

Ole Saugbjerg Andersen (S) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Bilag

Oversigt over genbevillinger

2. Resultatrevision 2009

014121-2010

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU - (LBR) - AMU - BY

Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets indsats. Resultatrevisionen viser resultater for forskellige ydelsesgrupper - modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge m.v. Udover at give et overblik over indsatsen over tid giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med andre jobcentre.

Resultatrevisionens indhold er fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Ved fortolkningen af resultaterne skal det indledningsvis bemærkes, at den økonomiske afmatning slog markant hårdere igennem i Holstebro end i de jobcentre, Holstebro sammenlignes med. I Resultatrevisionen sammenlignes Holstebro med 14 andre kommuner (klyngekommuner), som kommunen angiveligt deler rammevilkår med. Det tidligere arbejdsmarkedsudvalg vurderede, at sammenligningskommunerne generelt ikke har sammen rammevilkår som Holstebro Kommune, bl.a. har de en noget anden erhvervsstruktur jf. resultatrevisionen. Udvalgsformanden har skrevet til Arbejdsmarkedsstyrelsen herom.

Indsats og resultater

Jobcenter Holstebros indsats har i 2009 generelt befundet sig på et meget tilfredsstillende niveau. Der kan bl.a. peges på følgende forhold:

Til trods for en betydelig stigning i ledigheden har ledige (a-kasse ledige og kontanthjælpsmodtagere) fået aktiveringstilbud og jobsamtaler til tiden.
Aktiveringsgraden – den andel af ledighedsperioden, hvor den ledig er i aktivering - er i løbet af 2009 øget for såvel a-kasse ledige som kontanthjælpsmodtagere. For begge grupper er aktiveringsgraden blandt landets absolut højeste, til trods for den betydelige stigning i ledigheden. Det afspejler, at jobcenterets aktiveringsstrategi med fokus på en tidlig og kontinuerlig indsats også kan registreres i praksis.
For sygedagpengeforløb over 26 uger – altså de længere sygedagpengeforløb – faldt antallet af sager fra 2008 til 2009 med ca. 7 pct. Faldet på landsplan var knapt 3 pct.
Den gennemsnitlige varighed af ledighedsforløb (a-dagpenge og kontanthjælp) og sygedagpengeforløb er kortere i Holstebro end i gennemsnittet for hele landet og i de såkaldte klyngekommuner.
Ledighedsprocenten for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er lavere i Holstebro end i hele landet og i de såkaldte klynge kommuner.

Det fremgår også af resultatrevisionen, at jobcenter Holstebro har en række udfordringer. For hovedpartens vedkommende kan disse imidlertid kun ændres på længere sigt, idet der er tale om forhold af konjunkturel og strukturel karakter.

Ledighedsprocenten blandt forsikrede ledige er i 2009 steget fra et niveau som i 2008 var under landsgennemsnittet til i 2009 at befinde sig over landsgennemsnittet, og over gennemsnittet for kommunerne der sammenlignes med. Dermed fremgår det af Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse at kommunen har et besparelsespotentiale på ca. 40 mio. kr.
Tilgangen af borgere til næsten alle typer offentlige forsørgelsesydelser er markant højere i Holstebro end i kommunerne der sammenlignes med. Niveauet er imidlertid nogenlunde på niveau med nabo-kommunerne. Der er tale om et forhold som skal analyseres nærmere. Her kan umiddelbart peges på erhvervsstrukturen samt at borgerne i Holstebro ifl. den af Center for Folkesundhed udarbejde ”Sundhedsprofil for Midtjylland 2006” i højere grad vurderer at deres arbejdsevne er nedsat.
For ledighedsydelse og førtidspension har kommunen i forhold til de kommuner der sammenlignes med et besparelsespotentiale på i alt knap 14 mio. kr. da en større andel af borgere befinder sig på disse ydelser end i kommunerne der sammenlignes med. I forhold til ledighedsydelse er der i løbet af 2009 taget forskellige initiativer, f.eks. oprettelse af jobklub og gennemførelse af lean-projekt. Disse initiativer tager sigte på at afkorte tiden på ledighedsydelse mest muligt. I forhold til førtidspension er der tilsyneladende tale om at geografien, og dermed erhvervsstruktur og demografi, spiller kraftigt ind. Holstebro og nabo-kommuner har således betydeligt højere niveauer for førtidspension end de kommuner Holstebro sammenlignes med. Udviklingen i tilgangen til førtidspension gør imidlertid at tilkendelsesmønstret til førtidspensioner fortsat er et indsatsområde.

Indstilling

Resultatrevisionen indstilles til drøftelse og foreløbig godkendelse.

Herefter sendes resultatrevisionen til høring i LBR. LBR’s næste møde afholdes den 19. maj.

Høringssvaret herfra kan behandles på Arbejdsmarkedsmarkedsudvalgets møde den 26. maj, hvorefter resultatrevisionen inkl. LBR’s bemærkninger kan behandles på byrådsmøde den 22. juni.

Beslutning

Indstillingen taget til efterretning.

Ole Saugbjerg Andersen (S) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Bilag

Resultatrevision 2009

3. Beskæftigelsesplan 2011

014184-2010

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

Kommunen skal hvert år udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelesindsats. Planen skal inden vedtagelsen i byrådet i efteråret drøftes med Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen.

De formelle krav til planens indhold er:

• Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen

• En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer

• Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats

• Strategi og mål for at inddrage andre aktører

• Budget for beskæftigelsesindsatsen

I det følgende behandles kort beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og et bud på et par af de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer.

Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2011:

Mål 1:

Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

Mål 2:

Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt.

Mål 3:

Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

Mål 4:

Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt

En nærmere beskrivelse af og begrundelse for målene fremgår af bilaget.

Målene er omdrejningspunktet for planlægningen af indsatsen, og de skal derfor indarbejdes i beskæftigelsesplanen. I beskæftigelsesplanen skal opstilles konkrete niveaumål for de fire mål, ligesom planen skal udmønte og beskrive indsatsen i forhold til de lokale udfordringer, som kommunen står over for i forhold til hvert af de 4 mål.

Blandt de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer kan herudover bl.a. peges på:

Ledighedssituationen.

Særligt i forhold til de forsikrede ledige vil der sandsynligvis også i 2011 være tale om et relativt højt ledighedsniveau. Arbejdsmarkedsudvalget forholdt sig primo året til en foreløbig strategi for indsatsen. Efterhånden som vi høster erfaringer hermed bør strategien evalueres, ligesom nye initiativer i forhold til virksomheder og ledige løbende bør overvejes.

Globaliseringen, som betyder at løntunge ufaglærte job forsvinder, og erstattes af job, som stiller større/andre kvalifikationskrav. Der ses en betydelig vækst i job inden for serviceerhvervene, hvor der stilles andre kvalifikationskrav. Hvordan håndterer vi omstillingen og opkvalificeringen? Hvordan og hvor kommer de nye arbejdspladser?

De ressourcesvage ledige

I forlængelse af ovenstående øges kravene løbende til at kunne begå sig på det ordinære arbejdsmarked, ligesom kravene til at begå sig i det ordinære uddannelsessystem øges. En andel af de ledige vil ikke være i stand til at honorere disse krav. Er der derfor behov for at overveje nye veje til at finde beskæftigelse for disse personer.

Førtidspension, ledighedsydelse m.v.

Resultatrevisionen for 2009 viste, at Holstebro har en overrepræsentation af personer på bl.a. førtidspension og ledighedsydelse i forhold til klynge-kommunerne. Samtidig viser Center for Folkesundheds ”Sundhedsprofil for Midtjylland 2006”, at borgere i Holstebro i relativt høj grad vurderer deres arbejdsevne som nedsat, ligesom nabo-kommunerne alle ligger med relativt høje niveauer for bl.a. førtidspension. Sidstnævnte tyder på, at denne del af landet har en særlig udfordring. Kan der på den baggrund overvejes initiativer, som – på sigt - kan reducere tilgangen til kommunens permanente offentlige forsørgelsesordninger?

Den demografiske udfordring

Arbejdsstyrken i Holstebro og særligt nabo-kommunerne vil de kommende år reduceres. Det vil øge risikoen for mangel på arbejdskraft på en række fagområder. Udover en effektiv opkvalificeringsstrategi for ledige, kan der derfor være behov for initiativer, der mere generelt stimulerer arbejdsstyrken til omskoling/opkvalificering, initiativer som har særligt fokus på de unge, initiativer der styrker tilflytningen til kommunen samt initiativer, der understøtter tiltrækningen og fastholdelsen af udenlandsk arbejdskraft.

Indstilling

På mødet ønskes en foreløbig drøftelse af, hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer udvalget ser, samt foreløbige idéer til indsatsområder og konkrete initiativer.

Beslutning

Det Lokale Beskæftigelsesråd fremlagde følgende punkter:

o At højne det generelle uddannelsesniveau hos ufaglærte ledige og beskæftigede

o At sikre at ledige tilbydes en relevant virksomhedsnær aktivering

o At unge får uddannelse og at der arbejdes for at sikres praktikpladser

o At ledige med psykiske problemer opnår så høj grad af selvforsørgelse som mulig

o At ufaglærte ledige og beskæftigede motiveres til at indgå i en læringsproces

o At der tilvejebringes sikre pejlemærker for erhvervsudviklingen på sigt

Desuden betonede LBR, at det er en forudsætning for beskæftigelse, at der er fokus på erhvervsudvikling i området - herunder at vi skal fremme alle muligheder for at tiltrække højt uddannet arbejdskraft, der ses som en vigtig faktor for udvikling i virksomhederne.

Ole Saugbjerg Andersen (S) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Bilag

Udmelding af beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2011

Lukket del

4. Meddelelser - Arbejdsmarkedsudvalget - 2010

000715-2010