Referat

fra møde i

Arbejdsmarkedsudvalget

Referat åben

Mødedato 26. maj 2010

Mødetidspunkt 14.00

Mødelokale 207

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Mødet sluttede kl. 15.15

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Afbureakratisering – opfølgning på regeringens handlingskatalog og affødte effektiviseringskrav i Arbejdsmarked. 3

2......... Resultatrevision 2009. 5

3......... Budgetopfølgning 2010 - Arbejdsmarkedsudvalget 6

Lukket del 8

4......... Sag på dagsordenen. 8

5......... Meddelelser - Arbejdsmarkedsudvalget - 2010. 9

 


Åben del

1.         Afbureaukratisering – opfølgning på regeringens handlingskatalog og affødte effektiviseringskrav i Arbejdsmarked

004561-2010

 

Sagsfremstilling

HB/ACB – AMU

 

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 24/2 2010 behandlede udvalget et reduktionskrav på 234.000 kr. Beløbet var udmeldt af Økonomiudvalget som udmøntning af regeringens afbureaukratiseringsforslag på arbejdsmarkedsudvalgets område. På mødet gav udvalget udtryk for et ønske om at få en mere detaljeret redegørelse for de konkrete områder, hvor forvaltningen vil udmønte regeringens afbureakratiseringtiltag.

 

Af regeringens 105 forenklingsforslag i forbindelse med udspillet "Mere tid til Velfærd" er der 15 forslag, der falder ind under Arbejdsmarkedsudvalgets område. Forenklingsforslagene blev fremlagt i oktober 2009 og der var en forventning om, at de forskellige forenklinger kunne fremsættes som lovforslag i løbet af 1. kvartal 2010. De fleste ændringer er i maj 2010 under lovbehandling og endnu ikke endeligt vedtaget eller effektueret.

 

Alle 15 forslag på Arbejdsmarkedsudvalgets område falder ind under overskriften ”integration”, hvor regeringen anslår at nedenstående ressourcer kan frigøres på landsplan:

 

Danskuddannelsen          20 mio. kr.

Integrationskontrakter      9 mio. kr.

Øvrige initiativer                1 mio. kr.

 

KL forventer, at de økonomiske forventninger, der er knyttet til de forskellige forenklinger, drøftes med regeringen i forbindelse med forårets økonomiforhandlinger (KL’s budgetskrivelse, februar 2010).

 

Herudover er det klart, at forslagene har forskellig betydning i de enkelte kommuner afhængig af lokale vilkår og praksis.

 

De 15 forslag retter sig mod forskellige dele af integrationsindsatsen – hvoraf nogle sigter på Jobcentrets myndighedsfunktion. Efterfølgende tabel viser en indholdsmæssig inddeling af forslagene:

 

Område som forenklingsforslag retter sig imod

Antal forslag

Modtagelse af nye flygtninge

2

Sprogcentret

3

Jobcenter-administrationen

6

Forbedrede skabeloner / vejledningsmateriale

4

 

Nogle af forslagene er små forbedringer fx af vejledningsmateriale – andre forslag er af mere vidtgående karakter. Det område hvor regeringen forventer det største besparelsespotentiale er ift. sprogcenter-driften, men disse forslag er endnu ikke vedtaget. Forslagene om at hhv. fraværsregistreringer og individuelle læringsplaner ikke behøver at ske for alle kursister er en ny mulighed. Sprogcentret i Holstebro betragter både individuelle læringsplaner og fraværsopfølgning som en integreret del af den pædagogiske indsats.

 

Der henvises til medfølgende oversigt over de enkelte forslag og Jobcentrets vurdering af deres relevans i Holstebro-sammenhæng.

 

Det giver ikke umiddelbart mening at udmønte effektiviseringerne på de i handlingskataloget påpegede område jfr. ovenstående.

Forvaltningen har vurderet, at reduktionen kan udmøntes under introduktionsprogram for flygtninge/indvandrere.

 

Indstilling

Til drøftelse

 

Beslutning

 

Udvalget tog oplægget til efterretning.

 

Bilag

Oversigt over afbureakrateringsforslag på Arbejdsmarkedsområdet


2.         Resultatrevision 2009

014121-2010

 

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU - BY

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 14. april d.å. blev Resultatrevision 2009 behandlet og foreløbig godkendt.

Herefter blev Resultatrevisionen sendt til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) med henblik på at LBR skulle behandle og afgive høringssvar på møde den 18. maj. Mødet blev desværre aflyst, og udvalgets medlemmer blev derfor anmodet om at afgive individuelle tilbagemeldinger senest den 21. maj. Disse tilbagemeldinger sammenskrives og forelægges Arbejdsmarkedsudvalget senest på mødet.

Beskæftigelsesregion Midtjylland har ligeledes haft resultatrevisionen til kommentering. Den skriftlige tilbagemelding herfra er positiv, og giver ikke anledning til ændringer i resultatrevisionen.

 

Indstilling

Høringssvaret fra Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland drøftes. Herefter videresendes resultatrevisionen til Byrådet med henblik på godkendelse.

 

Beslutning

 

Arbejdsmarkedsudvalget drøftede høringssvarene fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR), og bemærkede at resultatrevisionen lever op til de indholdsmæssige krav, samt at der fra LBR generelt udtrykkes tilfredshed med den indsats og de resultater, der er tilvejebragt.

 

Arbejdsmarkedsudvalget vil anmode LBR om at uddybe bemærkningen vedr. resultaterne i forhold til fleksjob/ledighedsydelse, gerne med konkrete ideer til ændringer.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler over for Byrådet, at resultatrevisionen for 2009 godkendes.

 

Bilag

Resultatrevision 2009

Beskæftigelsesregionens bemærkninger


3.         Budgetopfølgning 2010 - Arbejdsmarkedsudvalget

007234-2010

 

Sagsfremstilling

HB/ACB/DØN - AMU

Driftsområder

Korrigeret budget

Heraf genbevillinger

Forbrug pr. 30.4.2010

Forventet regnskab

Afvigelse

Forklaring på afvigelse, samt mulige løsninger

2.21 Forsørgelsesydelser

202.249

0

57.169

202.249

0

 

2.22 Jobcenter

92.795

0

30.338

92.795

0

 

Beløb i hele 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

Budgetopfølgningen på Arbejdsmarkedsudvalgets område, viser at der særligt er udfordringer ift. de lange sager på sygedagpenge og ledighedsydelse. Efter 52 uger og 18 måneder, henholdsvis, bortfalder refusionen. De første måneder af 2010 viser at der har været 12 flere lange sygedagpengesager end budgetteret og tilsvarende 7 mere på ledighedsydelse.

En høj aktiveringsgrad for sygedagpengemodtagere udløser en højere refusionsindtægt end budgetteret. For ledighedsydelse er der til gengæld brug for en ekstraordinær indsats for at nedbringe antallet af de lange sager. Der arbejdes på at skabe flere jobåbninger, men det kræver, i lyset af konjunkturerne, en større opsøgende indsats for hvert job der skaffes. Ca. 10 sager forventes afklaret til førtidspension inden juli.

Antallet af forsikrede ledige som bliver arbejdsløse er en anden stor udfordring. Udover at aktiveringsgraden skal holdes høj for personer tilknyttet jobcentret er vi også afhængige af at andre aktører formår at aktivere den andel som det er forudsagt i aftalerne med dem.

Uanset indsatsen i jobcentret og hos anden aktør er varigheden af ledighedsperioden en afgørende faktor, da kommunens medfinansiering først starter efter en karensperiode på 18 uger. Umiddelbart ser det ud til at andelen efter de 18 uger bliver højere end forudsagt i vores budget, men der er stadigvæk et rigtigt stort flow i hele gruppen.

Inden for servicerammen stiger udgifterne til produktionsskoler. I 2010 forventes en budgetoverskridelse på 664.000 kr.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at overveje justeringer af budgetrammen. I forbindelse med den kommende store budgetopfølgning pr. 31/5 vil udviklingen på de enkelte områder blive behandlet nærmere.

 

Indstilling

Det indstilles, at budgetopfølgningen godkendes.

 

Beslutning

 

Budgetopfølgningen pr. 30. april blev godkendt.

 

Bilag

AMU - personoversigt april 2010


Lukket del

4.         Sag på dagsordenen

004816-2010

 

 


5.         Meddelelser - Arbejdsmarkedsudvalget - 2010

000715-2010