Integrationsrådet anmoder Arbejdsmarkedsudvalget om at udpege 2 nye medlemmer til Integrationsrådet. Begrundelsen er, at 2 af de nuværende medlemmer af rådet (Monia Balti og Safiya Abdi) er flyttet væk fra Holstebro Kommune. Integrationsrådet indstiller, at følgende 2 suppleanter udpeges til at være medlemmer:

Svanna Torhallsdottir (færøsk)

Olena Bezlyudova (russisk)

Der er idag 5 suppleanter til Integrationsrådet, og efter udpegning af 2, vil der være 3 suppleanter tilbage på listen. Ifølge vedtægterne, genbesættes en ledig plads i Integrationsrådet ved, at Integrationsrådet foreslår en ny kandidat til Arbejdsmarkedsudvalget, der foretager den endelige udpegning.

Integrationsrådet anmoder desuden om at få flere kandidater til suppleantlisten, da der er forlydende om, at flere medlemmer stopper. Samtidig er der lang tid tilbage i den nuværende valgperiode. Vedtægterne rummer mulighed for, at Integrationsrådet kan indstille nye suppleanter. På den baggrund foreslås det, at Integrationsrådet får til opgave at finde kandidater til flere suppleanter til Integrationsrådet. 2 personer har herudover uopfordret henvendt sig som interesserede i at deltage i Integrationsrådet. Disse mulige kandidater indstilles til endelig udpegning af Arbejdsmarkedsudvalget i løbet af foråret 2012.

Kriterierne for sammensætningen af Integrationsrådet har været engagement for integrationsarbejde, og at der skulle tages hensyn til en bred sammensætning af rådet - i forhold til sproglig baggrund, alder og køn. Der lægges ikke særlig vægt på det etniske tilhørsforhold, og dansk-etniske borgere kan også opstille.

Integrationsrådet består af 11 medlemmer, hvoraf 7 medlemmer er udpeget af kommunalbestyrelsen på grundlag af en ansøgningsprocedure. Herudover er 1 medlem udpeget af Det Lokale Beskæftigelses Råd, et medlem af skolebestyrelserne samt 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Integrationsrådet følger kommunalbestyrelsens valgperiode.

Indstilling

Det indstilles,

- at Arbejdsmarkedsudvalget udpeger Svanna Torhallsdottir og Olena Bezlyudova til at være medlemmer af Integrationsrådet

- Integrationsrådet får til opgave at finde nye kandidater der kan opstilles som suppleanter til Rådet i resten af valgperioden

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Arbejdsmarkedsudvalget henstiller til Integrationsrådet, at der ved udpegning af kandidater tages højde for mangfoldighed, så der er en bred repræsentation i forhold til kulturel baggrund m.v.

2. Integrationspuljen 2012 og fremadrettet

052838-2011

Sagsfremstilling

HB / ACB – AMU

Der er afsat 259.000 kr. årligt i budgettet til integrationsfremme. I 2010 og 2011 har beløbet været udmøntet som en integrationspulje, hvor pengene er blevet udloddet til projekter. Proceduren omkring tildelingen har hidtil været, at Integrationsrådet har annonceret efter ansøgninger, behandlet ansøgningerne og herefter indstillet ansøgere til Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget har herefter endeligt besluttet, hvilke projekter der have støtte fra puljen.

Proceduren for integrationspuljen blev drøftet på dialogmødet mellem Integrationsrådet og Arbejdsmarkedsudvalget den 23. november 2011. Det fremgik på mødet, at der i Integrationsrådet er forskellige holdninger til om det er hensigtsmæssigt at opgaven med at indstille projektstøtte ligger i Integrationsrådet.

I forlængelse af dialogmødet lægges der hermed op til en drøftelse af integrationspuljen fremover.

Der kan opstilles forskellige scenarier som udgangspunkt for en drøftelse:

A) Integrationsrådet fortsætter som hidtil med at indkalde forslag til integrationsprojekter og rådet har indstillingskompetencen

B) Forvaltningen (Social og Arbejdsmarked) udarbejder forslag til anvendelse af puljen til integrationsfremmende formål

Forslaget sendes til høring i Integrationsrådet

C) En tværgående gruppe udarbejder forslag til anvendelse af puljen. Gruppen sammensættes af repræsentanter fra Kultur- og Frivillighuset, Trivselshuset, Social og Arbejdsmarked samt Børn og Unge

Forslaget sendes til høring i Integrationsrådet

I alle 3 scenarier indstilles forslag til endelig beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget træffer beslutning om den fremadrettede procedure for budgettet på 259.000 kr. til integrationsfremme.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at scenarie C skal danne rammen for udmøntning af puljen.

3. Aktiveringsstrategi forsikrede ledige fra 2012

053297-2011

Sagsfremstilling

HB / EDS / OBL - AMU

Stigningen i langtidsledigheden har været markant i perioden august 2008 til august 2011. Samtidig er langtidsledigheden steget kraftigere i Beskæftigelsesregion Midtjylland end i de øvrige regioner, da Midtjylland har relativt flere arbejdspladser i industrien, der er blandt de hårdest ramte brancher. Ved langtidsledige forstås ledige, som har været ledige i minimum 80 % af tiden det seneste år.

Juni 2011 er 34 % af de ledighedsberørte i Holstebro Kommune langtidsledige. Langtidsledigheden er dog faldet med 16 % det seneste år i Holstebro Kommune. Det tilsvarende tal for regionen er et fald på 8 %.

Jobcentrene i Midtjylland aktiverer i gennemsnit langtidsledige i 41 % af tiden. Holstebro Kommune aktiverer i 50 % af tiden, hvoraf halvdelen af aktiveringen er virksomhedsrettet.

En undersøgelse fra beskæftigelsesregionen viser, at risikogrupperne – mænd og ledige + 55 år aktiveres mindst, og at den aktivitet der foregår i mindre grad er virksomhedsrettet.

Samme undersøgelse viser også, at adfærd hos den ledige betyder mere end den faglige baggrund i forhold til at komme i arbejde igen. Mobilitet hos den ledige er af afgørende betydning, her tænkes både på den faglige, den geografiske og den personlige mobilitet. Omstillingsparathed og netværk er vigtige faktorer for, hvor hurtigt den ledige kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

Med det formål at mindske ledigheden og med udgangspunkt i ovenstående viden vil vi derfor kvalificere den indsats/de tilbud vi giver den ledige borger på Job og Kompetencecenter Vest.

Forslaget til ændringer skal sikre en bedre tidlig afklaring og hjælpe borgeren til i højere grad selv at tage ansvar for tilrettelæggelsen af sit forløb.

Vi vil gerne give et mere målrettet tilbud til den ledige, så der gives præcis den hjælp, støtte og undervisning den enkelte har behov for.

En lovændring pr. 1.1.2012 åbner endvidere op for at timetallet for aktivering i højere grad end før kan varieres og afpasses den enkeltes behov, da kravet om 25 timers aktivering ugentlig for forsikrede ledige afskaffes.

Med dette udgangspunkt, vil vi udnytte den lediges tid optimalt.

Med udsigt til en 2års periode på arbejdsløshedsdagpenge er det vigtigt, at ledighedsperioden udnyttes optimalt, så alle får et individuelt tilrettelagt tilbud og på det rigtige tidspunkt.

Derfor er der udarbejdet et nyt koncept for tilbuddet på Job og Kompetencecenter Vest. Konceptet omfatter en screeningsmodel og en model for aktiviteter.

Nærværende oplæg til fremtidig indsats på det forsikrede område bevirker en ændring i forhold den aktiveringsstrategi Arbejdsmarkedsudvalgte vedtog på sit møde den 3. februar 2010. Ændringen sker for gruppen af ledige mellem 30 og 59 år. Efter den vedtagne strategi tilbydes de automatisk alle et motivations- og afklaringsforløb efter 11 til 13 ugers ledighed. I den fremtidige strategi er der lagt op til, at kun de ledige, der efter en screening vurderes til at have behov for et forløb, tilbydes dette redskab.

Konceptet vil blive vurderet og evt. justeret efter en pilotperiode på 6 mdr, hvor brugere og faglige organisationer har gjort erfaring med modellen.

Økonomi

Det nye koncept vurderes som udgangspunkt at være budgetneutralt. Ved uændret ledighed vil dog kunne forventes et økonomisk rationale ved modellen, da en mere målrettet indsats forventes at kunne afkorte den lediges ledighedsperiode.

Indstilling

Det indstilles, at det nye koncept for Job og Kompetencecenter Vest godkendes.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Arbejdsmarkedsudvalget ønsker oplæg om langvarigt ledige kontanthjælpsmodtagere på mødet den 29. februar 2012.

Bilag

Bilag: Screening af forsikrede ledige

Eksempel på et skema til team forsikrede

Forløbs-oversigter

4. Analyse vedr. langtidsledigheden i Midtjylland

014184-2010

Sagsfremstilling

HB/ SGH - AMU

Beskæftigelsesregion Midtjylland har i september udarbejdet en analyse af langtidsledigheden i Midtjylland. I forbindelse med analysen er der udgivet et debatoplæg og et resume af analysen ”Langtidsledighed – hvad gør vi”. Debatoplægget er ifl. Beskæftigelsesregionen sendt pr. post til medlemmerne af Arbejdsmarkedsudvalget. Hele analysen kan findes på www.brmidtjylland.dk

Nedenfor følger et kort resume af analysen sammen med spørgsmålene fra debatoplægget.

Langtidsledigheden i såvel Midtjylland som Holstebro er steget siden afmatningen satte ind medio 2008. I Holstebro er antallet af langtidsledige steget fra ca. 80 medio 2008 til ca. 450 medio 2011, svarende til en stigning på 460 %. Det seneste år er langtidsledigheden dog faldet godt 16 %.

Analysen viser, at risikoen for at blive langtidsledig i Midtjylland er fordoblet i løbet af de seneste 2-3 år og at der kan være gode perspektiver i at tilrettelægge en forebyggende indsats over for de nyledige.

Analysen peger på nogle objektive forhold, som har betydning for hvilke ledige, der har størst risiko for at blive langtidsledige. Dermed giver analysen jobcentrene et grundlag for at spotte hvilke nyledige, der har særlig risiko for langtidsledighed, og som kan have fordel af en indsats tidligt i forløbet.

Analysen viser, at følgende kendetegn påvirker den nylediges risiko for langtidsledighed:

Primære risikoindikatorer: Kendetegn, der i høj grad øger den nylediges risiko for langtidsledighed	Sekundære risikoindikatorer: Kendetegn, der i nogen grad øger den nylediges risiko for langtidsledighed	Andre indikatorer: Kendetegn, der mindsker den nylediges risiko for langtidsledighed
Den nyledige har haft længere ledighedsperioder før	Den nyledige er ugift	Den nyledige har en mellemlang videregående uddannelse
Den nyledige er over 40 år	Den nyledige har arbejdet som lavtlønnet i sit seneste job	Den nyledige er en kvinde
Den nyledige har arbejdet inden for videnservice, industri, handel eller transport	Den nyledige har haft lang pendlingsafstand	Den nyledige har afsluttet sin uddannelse for nylig
Den nyledige har kort eller ingen erhvervserfaring	Den nyledige har en gammel uddannelse	Den nyledige havde en høj lønindtægt i sit seneste job
Den nyledige har en ikke-vestlig baggrund	Den nyledige har en lang videregående uddannelse	Den nyledige har arbejdet inden for byggebranchen, offentlig service eller operationel service
	Den nyledige kommer fra en større arbejdsplads

Desto flere af disse risikoindikatorer (jf tabellens 2 første kolonner), der gør sig gældende, jo større er risikoen for langtidsledighed.

Iflg. analysen har nogle kendetegn større betydning i nogle lokalområder end i andre. I Vest (Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer) er risikoen for langtidsledighed højere end i de øvrige lokalområder, hvis den nyledige har arbejdet på en større arbejdsplads, har arbejdet inden for videnservice eller har pendlet langt i sit seneste job.

Udvalgte risikogrupper

Uddannelsesniveauet er ikke i sig selv udslagsgivende for de ufaglærtes risiko for langtidsledighed. De fleste øvrige uddannelsesgrupper har samme eller større risiko. De nyledige ufaglærtes risiko afhænger derimod især af, hvilke brancher de tidligere har arbejdet inden for, om de tidligere har været ledige, og om de er over 40 år.

Alderen øger selvstændigt risikoen for langtidsledighed markant, hvilket bl.a. kan handle om aldersfordomme på arbejdsmarkedet. For mange ledige over 55 år øges risikoen desuden af, at de tidligere har haft ledighedsperioder eller har arbejdet inden for de udpegede risikobrancher. Derudover øger det risikoen, hvis de har en gammel uddannelse eller kommer fra en større arbejdsplads.

Det øger selvstændigt risikoen for langtidsledighed, hvis den nyledige har en lang videregående uddannelse. Det kan overraske, da gruppen generelt har en lav ledighedsrisiko. Det kan bl.a. handle om, at mange højtuddannede får problemer, når de skal søge fra ledighed.

De nyuddannede har den højeste langtidsledighedsprocent af alle de udpegede grupper i analysen. Der er tegn på, at gruppens høje langtidsledighed først og fremmest skyldes en høj risiko for at blive ledig.

Der er klare tegn på, at risikoen for langtidsledighed er højere for nyledige, der har pendlet langt til deres seneste job. Det kan overaske, da den lange pendling er udtryk for mobilitet. Forklaringen kan være, at langvejspendlerne ofte har specielle kompetencer eller arbejdsfunktioner, som ikke nødvendigvis findes i lokalområdet.

Jobcentrenes indsats.

Det anføres i analysen, at der ikke er umiddelbare tegn på at de langtidsledige generelt er blevet identificeret som værende i risiko for langtidsledighed, da de meldte sig som ledige i Jobcenteret, og at de derfor ikke har fået tilbudt aktiveringsforløb tidligt i ledighedsperioden.

Endvidere anføres, at der er betydelige forskelle mellem de midtjyske kommuner i forhold til aktiveringsgrad og tilbudssammensætning til de langtidsledig. Holstebro Kommune har iflg. analysen en høj aktiveringsgrad for de langtidsledige og en middel andel i virksomhedsrettet aktivering.

Spørgsmål som rejses i analysen

Er der behov for at fastlægge en ny strategi for indsatsen mod langtidsledighed, der sætter fokus på risikogrupperne?

Kan og skal der anvendes ”screening” i mødet med de nyledige, der udpeger de konkrete ledige i risikogruppen for langtidsledighed?

Er der behov for at differentiere indsatsen mere overfor de meget forskellige grupper af langtidsledige?

Er der behov for at overveje, hvordan de aktive tilbud kan målrettes mere specifikt til de forskellige grupper af langtidsledige?

Er der behov for en øget prioritering af virksomhedsrettede tilbud til de langtidsledige mænd og ældre, som har de laveste jobchancer?

Indstilling

Til drøftelse og orientering

Beslutning

Punktet blev drøftet, hvor det er udvalgets vurdering at der allerede i den aktiveringsstrategi der er vedtaget under punkt 3, er iværksat aktiviteter, der tager højde for de behov for screening og differentierede samt virksomhedsrettede tilbud, der er påvist i analysen.

5. Opfølgning på beskæftigelsesplan 2011

014184-2010

Sagsfremstilling

HB / SGH – AMU

I Beskæftigelsesplan 2011 er der fastsat en række resultatkrav for indsatsen.

Det drejer sig dels om ministerens 4 mål samt en række lokalt fastsatte mål.

Ministerens mål er formuleret sådan, at de først kan gøres endeligt op ved årets udgang, men følgende korte bemærkninger kan knyttes til målene som de på nuværende tidspunkt fremgår af bilaget ”Opfølgning på mål og resultatkrav for Jobcenter Holstebro 2011”.

Ministerens mål 1 - vedr. begrænsning af arbejdskraftreserven til 1.050 ultimo året. Niveauet i oktober 832 fuldtidspersoner. Der er i forhold til oktober 2010 tale om et fald på 1 %. For hele regionen var reduktionen 4 %.

Ministerens mål 2 – vedr. antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 3.350 personer. Niveauet i oktober var 3.368 personer. Der er i forhold til oktober 2010 tale om en stigning på 2,8 %, hvor stigningen for hele regionen var på 2,1 %. Ses alene på tilgangen til permanent offentlig forsørgelse de seneste 12 måneder skiller Holstebro sig ud med en vækst i forhold til 2010, som ligger langt over regionens gennemsnit. Som det fremgår af bilaget ”Tilgang til permanent offentlig forsørgelse…” skyldes den voldsomme udvikling primært periodisering. Holstebro sammenlignes med en periode hvor tilgangen var historisk lille, og den store tilgang kommunen havde i forbindelse med ”oprydningen” i januar tæller med frem til og med december. Når tallene for januar 2012 opgøres, vil Holstebro alt andet lige ligge rigtig fint.

Ministerens mål 3 - vedr. nedbringelse af antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse til 950 personer. Niveauet i oktober er 962 personer. I forhold til oktober 2010 er der tale om et fald på 1,6 %, hvor der for hele regionen var tale om en stigning på 1,1 %.

Ministerens mål 4 – vedr. antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 510 personer. Niveauet i oktober var 554 personer. I forhold til oktober 2010 er der tale om en stigning på 3,9 %, hvor stigningen for hele regionen var 3,1 %.

I forhold til de lokale resultatkrav kan bl.a. bemærkes, at:

Aktiveringsgraden ligger på niveau med måltallet og der er fokus på den virksomhedsrettede aktivering.

For så vidt angår rettidigheden i Jobcenterets afholdelse af jobsamtaler med ledige og afgivelse af aktiveringstilbud til tiden fremgår det af bilaget ”Rettidighed”, at rettidigheden i forhold til jobsamtaler for a-dagpengemodtagere er meget høj, idet kun ca. 3 % af borgerne i august og september ikke fik deres jobsamtale til tiden. For regionen befandt niveauet sig omkring 8 %. For kontanthjælpsmodtagere udgjorde antallet af ikke-rettidige jobsamtaler ca. 5 % i Holstebro og ca. 7 % for hele regionen.

Godt 5,5 % af a-dagpengemodtagerne har ikke fået deres aktiveringstilbud til tiden i august og september. Det er marginalt bedre end regionens gennemsnit på godt 7 %. For kontanthjælpsmodtagere får godt 13 % ikke tilbuddet rettidigt i Holstebro, hvilket er på niveau med hele regionen.

I forhold til ledighedsudviklingen ses af bilaget ”Ledigheden i oktober 2011”, at ledigheden i september udgør 1.140 fuldtidsledige, hvilket er et fald på 94 personer sammenlignet med oktober 2010. Andelen af ledige udgør 4,0 % af arbejdsstyrken, hvilket er 0,2 %point under niveauet i regionen og 0,5 %point under niveauet i hele landet.

Indstilling

Til orientering

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Resultatkrav 2011 - ultimo oktober

Ledigheden i oktober 2011

rettidigheden september/oktober.

Tilgang til permanent offentlig forsørgelse

6. Ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af finanslovsaftalen for 2012

013688-2011

Sagsfremstilling

HB / SGH - AMU

I forbindelse med aftalen om finansloven for 2012 blev der vedtaget en række ændringer på beskæftigelsesområdet.

Den konkrete udmøntning af aftalerne, herunder hvilken betydning aftalen medfører for kommunens økonomi, kendes endnu ikke i detaljer.

Derfor gennemgås forslagene kun kort nedenfor.

Prisloftet over 6 ugers selvvalgt uddannelse ophæves for faglærte, ufaglærte og ledige med forældet uddannelse. Det hidtidige prisloft på kr. 3.500 pr. uge på primært AMU-kurser ophæves for ufaglærte ledige, faglærte ledige og ledige med forældet uddannelse. Det anføres, at det vil forbedre mulighederne for at tage 6 ugers selvvalgt uddannelse, der giver de relevante kompetencer. Der er for nylig offentliggjort en evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse, som viser, at beskæftigelseseffekten af selvvalgt uddannelse netop er bedst for ufaglærte og faglærte. Udvidelsen af ordningen træder i kraft 1. april 2012.

Dagpengeperioden forlænges midlertidigt. Dagpengeperioden forlænges med ½ år for alle forsikrede ledige, der opbruger dagpengeretten i 2. halvår 2012, dog således, at den samlede dagpengeperiode ikke kan overstige 4 år. Ledige som under ”den gamle lovgivning” havde opbrugt ydelsesperioden på 4 år, får således ikke forlænget dagpengeperioden.

Starthjælp, introduktionsydelse samt loftet over kontanthjælp afskaffes. Med aftalen afskaffes de lave ydelser i kontanthjælpssystemet, dvs. starthjælp, introduktionsydelse og loftet over kontanthjælpen. I stedet for at modtage starthjælp og introduktionsydelse, skal personer, der kommer ind i kontanthjælpssystemet modtage kontanthjælp, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2012.

Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende kalendermåneder, får ret til 5 ugers ferie.

Forlængelse af forsøgsordninger. Følgende forsøgsordninger er blevet forlænget med 1 år fra 1. august 2012 til 1. august 2013.

· Den nuværende forsøgsordning med ”opkvalificeringsjob” giver mulighed for, at ledige ufaglærte og faglærte samt ledige med forældede uddannelser med minimum 3 måneders ledighed (1 måned for unge under 30 år) kan få tilskud til uddannelse i op til seks uger i forbindelse med en ansættelse.

· Den nuværende forsøgsordning, hvor ufaglærte ledige i den første ledighedsperiode kan få tilbud fra jobcentret om uddannelse på mere end 6 uger.

Flere midler til jobrotation. Bevillingen til jobrotation øges med yderligere 20 mio. kr. i 2012. Midlerne udmøntes til jobrotationsordningen til særlige grupper med videregående uddannelse.

Styrkelse af varslingsindsatsen og den supplerende varslingsindsats med yderligere 20 mio. kr. i 2012.

Afskaffelse af tvungen brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for ledige akademikere.

Mere fleksible rammer for gentagen aktivering af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Minimumsfrekvensen for gentagen aktivering for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år sættes op til hver 12. måned i stedet for hver 6. måned.

Varighedskravet til aktive tilbud sættes ned fra 4 til 2 uger. I dag skal kommunerne give aktive tilbud, der minimum varer 4 uger, hvis der er tale om ret og pligttilbud. Det kan føre til, at aktive tilbud, fx jobsøgningskurser, bliver unødigt langvarige. Kommunerne har fortsat mulighed for at give et længerevarende tilbud, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt. Nedsættelsen af varighedskravet træder i kraft 1. marts 2012.

Kravet om intensiv aktivering af ledige a-dagpengemodtagere efter 2½ års ledighed ophæves. Regeringen lægger op til, at lovforslaget skal træde i kraft den 23. januar 2012.

Varighedskravet ved første aktiveringstilbud til unge afskaffes. Det betyder, at der ikke længere skal være krav om, at det første tilbud til unge under 30 år skal vare i mindst seks måneder. Fremover bliver kravet to uger, som også gælder for ledige over 30 år.

Styrket indsats for ledige ordblinde og læse- og skrivesvage. Der afsættes en pulje på 25 mio. kr. i 2012 til finansieringen af en styrket indsats over for ledige, der mangler basale kvalifikationer og fx har behov for forbedring af grundlæggende læse- og skrive-færdigheder.

Indsats mod ungdomsarbejdsløshed, der indeholder følgende initiativer:

· Flere ledige unge skal i Jobrotation.

· Flere ledige unge skal blive faglærte via voksenlærlingeordningen.

· Job- og opkvalificeringspakke til bogligt svage unge.

· Flere dimittender skal have trainee-forløb.

2-årig forsøgsordning med en jobpræmie for personer med langvarige ledighedsforløb. Jobpræmien kan udgøre op til 600 kr. skattefrit pr. måned.

Indstilling

Til orientering

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

7. Pulje til at bringe fleksjobbere tættere på arbejdsmarkedet

053316-2011

Sagsfremstilling

HB/DØN - AMU/ØKU

I Holstebro kommune er der er en gruppe borgere, der igennem længere tid har været visiteret til fleksjob, uden at det er lykkedes at finde et job. Konjunkturerne på arbejdsmarkedet i kombination med de lediges begrænsninger i arbejdsevnen og deraf følgende behov for nicheplaceringer, gør det vanskeligt at finde de nødvendige fleksjob.

Der vil være en risiko for at denne gruppe ledige over tid mister yderligere arbejdsevne og skal visiteres til førtidspension, såfremt de ikke sikres en længerevarende stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

På baggrund af ovenstående anbefales det, at der oprettes en pulje til midlertidige fleksjob i kommunalt regi, hvor arbejdsgiverudgiften finansieres af puljen.

Et ansættelsesforhold på 1 år vil kunne give borgeren erfaring og stabilitet. Det forventes, at arbejdsevnen i løbet af det år kan øges mere end hvad den kan i løbet af en almindelig praktikperiode på 3 mdr. Endvidere giver det borgeren øget selvværd og dermed større tro på at kunne få og mestre fleksjob andre steder.

Det vurderes, at der umiddelbart er behov for puljemidler til 10 ansættelser, men for at sikre fleksibiliteten foreslås det, at puljen lægges sammen med en tidligere oprettet fleksjobpulje med 100 % tilskud til arbejdsgiverudgiften, så puljerne kan udnyttes bedst muligt - til midlertidige eller varige fleksjob - afhængig af behov/konjunkturer. Da der er tale om ledige med betydelig nedsat arbejdsevne vil der over tid være en vis afgang fra de kommunale fleksjob, f.eks. overgang til førtidspension.

Ud over at det forbedrer de lediges muligheder, vil det også være en økonomisk gevinst for kommunen og begrænse tilgangen til førtidspension.

Oprettelsen af puljen betyder, at der flyttes budgetmidler fra forsørgelsesydelser til servicerammen, som ikke forventes at være under pres i 2012.

Hvis indstillingen godkendes, vil der i 2012 være følgende puljebeløb afsat til støttede fleksjob:

Puljer til fleksjob (1.000 kr.)	2012
50 % refusion af arbejdsgiverudgiften	1.225
100 % refusion af arbejdsgiverudgiften	3.083

Indstilling

Det indstilles,

- at puljen med 100 % tilskud til fleksjobbere forøges med 10 personer svarende til 1 mio. kr.

- at der gives mulighed for oprettelse af midlertidige fleksjob og at der skabes fleksibilitet i forhold til en allerede etableret fleksjobpulje, ved at de sammenlægges og anvendes til midlertidige eller varige stillinger, afstemt konjunkturer og aktuelle behov.

Supplerende oplysninger

Økonomi

Beløbet kan afholdes inden for Arbejdsmarkedsudvalgets faste ramme. Økonomisk Forvaltning har vurderet de økonomiske følger af puljen og har ingen bemærkninger, da beløbet, der overføres til servicerammen, forventes at kunne afholdes inden for rammen.

Beslutning

Indstillingen godkendt, dog således at der er tale om en midlertidig udvidelse af fleksjobpuljen for 1 år. Herefter skal tilbuddet vurderes dels i forhold til situationen på arbejdsmarkedet, hvor ændrede konjunkturer kan give nye jobåbninger og dermed bedre muligheder for at skabe fleksjob til ledighedsydelsesmodtagere.

Punktet er flyttet til åben dagsorden.

Lukket del

8. Sag på dagsordenen

051186-2010