fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
1......... Virksomhedsindsats
- virksomhedscentre
2......... Sanktioner
på beskæftigelsesområdet
3......... Retningslinier
for godtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 83
4......... Indsatsområder
i 2012
5......... Bevilling
fra Beskæftigelsesregionen til nyt projekt "Jobrettet Aktivering"
002393-2012
Sagsfremstilling
HB / OBL - AMU
Jobcenter Holstebro har deltaget i et projekt, sammen med 5 andre kommuner, hvor indsatsen for ledige kontanthjælpsmodtagere i match 2 omlægges fra traditionel kommunal aktivering til virksomhedsrettede indsatser. Målet med projektet var, at optimere indsatsen for kandidaterne gennem oprettelse af virksomhedscentre. Erfaringerne med virksomhedsindsatsen har været meget positive.
Omlægningen fra
traditionel kommunal aktivering til virksomhedsindsats har medført, at Job og
Kompetencecenter Vest nedlagde de sidste traditionelle aktiveringsprojekter i
foråret 2010.
Erfaringerne fra de 6 kommuners virksomhedsindsats er samlet i et inspirationskatalog. Holstebro Kommunes erfaringer fremgår af side 38-41. Kataloget kan ses her på kommunens hjemmeside.
Afdelingschef Orla Bech Larsen vil præsentere konceptet og erfaringerne fra virksomhedsindsatsen i Holstebro Kommune under punktets behandling. Der præsenteres desuden to delprojekter i tilknytning til den virksomhedsrettede indsats:
Der ønskes en drøftelse af indhøstede erfaringer med
virksomhedscentre og den fortsatte udvikling på området. Herunder mulighederne
for inklusion af flere grupper af ledige på arbejdsmarkedet ved øget brug af
mentorer.
Indstilling
Der indstilles til drøftelse
Beslutning
Udvalget lægger stor vægt på det nære og konstruktive samarbejde med kommunens virksomheder – herunder at det er smidigt, så de medarbejdere der kommer ud i virksomhederne har kompetence til hurtige og fleksible beslutninger, ved fx at kunne bevilges et opkvalificeringskursus som virksomheden efterspørger for at kunne ansætte den ledige. Endvidere at medarbejderkompetencerne afspejler kravene om at kunne understøtte de lediges branchemæsige, geografiske men allervigtigst personlige/mentale mobilitet.
Individuelle vurderinger afgør indsatsniveauet, hvor det specielt for unge ledige kan være hensigtsmæssigt at sætte ind med mere omfattende støtte i en periode – bl.a mentorstøtte for at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
048214-2011
Sagsfremstilling
HB / OW / OBL - AMU
I den sidste del af 2011 var der i medierne fokus på at kommunerne i
stigende grad sanktionerede ledige kontanthjælpsmodtagere. Fra sidste kvartal
2008 og frem til 2011 er andelen af kontanthjælpsmodtagere der sanktioneres
steget fra 21% til 24% på landsplan. I Holstebro har der været et fald i samme
periode - fra 18% til 16%.
Indenfor det seneste år har der været sanktioneret 637 gange i
Holstebro. Ofte er der tale om, at de samme borgere sanktioneres flere gange,
og personkredsen for sanktioner henover året har omfattet ca. 250 personer.
De sanktioner som kontanthjælpsmodtagere i dag kan få, hvis de ikke står
til rådighed for arbejdsmarkedet, fremgår af Lov om Aktiv Socialpolitik fra
2009. Loven siger, at alle arbejdsløse skal udnytte deres arbejdsmuligheder, og
det indebærer ikke kun at deltage i aktiverings- og beskæftigelsesfremmende
tilbud afholdt af det offentlige eller ”anden aktør”, men også at deltage i
samtaler med kommunen og efterleve et sæt af regler i forhold til jobsøgning,
jobmobilitet, uddannelsespligt m.m. Alle typer af ledige kan sanktioneres, hvis
de ikke lever op til deres rådighedspligt.
Hvis man ser på målgrupper, kan det konstateres, at det først og fremmest er i forhold til de jobklare ledige, at landets kommuner har øget antallet af sanktioner. Her ligger andelen i region Midtjylland på 25% og i hele landet på 30%, hvor den i Holstebro ligger på 14%.
Holstebro Kommunes tal skal bl.a. ses i lyset af, at der generelt er et højt fremmøde i vore aktiveringstilbud. I Holstebro Kommune er langt de fleste ledige i dag i praktik på vriksomheder hvor fraværsprocenten generelt er mindre, end når man deltager i et kommunalt aktiveringsprojekt.
Samtidig kan der være behov for skærpet fokus på at sanktionere - især jobparate (match 1). Det gælder også sanktioner vedrørende uddannelsespålæg.
Mange undersøgelser viser, at det har effekt at trække ressourcestærke ledige i kontanthjælpen, hvis de ikke lever op til rådighedsforpligtelsen. Derimod har det mindre effekt for ressourcesvage ledige, hvor der ofte ligger psykiske probelmer, misburg eller andre sociale problemer bag fraværet. Senest har Anvendt Kommunal Forskning (AKF) undersøgt sanktioner og effekten af sanktioner.
Dorte Caswell, programleder på AKF udtaler om rapportens konklusioner:
»Nogle mennesker kan piskes til at tage et ansvar. Andre står stille, mens de
piskes. Truslen om, at man kan blive trukket i kontanthjælp gør, at nogle handler.
Men det kræver, at man har ressourcer at handle med«.
I forbindelse med behandlingen af punktet vil der blive orienteret om praksis vedr. håndtering af sanktioner i Jobcentret.
Der ønskes en drøftelse af retningslinjerne nu og fremadrettet.
Indstilling
Til drøftelse
Beslutning
Udvalget udtrykker tilfredshed med den praksisudøvelse, der finder sted - på baggrund af oplæg fra forvaltningen og afdelingschefens orientering om, at det aktuelle fravær fra aktivering i matchgruppe 1 kontanthjælp er 5 %. Udvalget ønsker fokus på at sygefraværet i gruppen af arbejdsmarkedsparate (match 1) nedbringes.
Udvalget understreger vigtigheden af, at der lægges realistiske jobplaner, som der til gengæld stilles klare forventninger til at de ledige følger. Det gælder også øvrige matchgrupper.
Bilag
Når kassen smækkes i
049674-2010
Sagsfremstilling
HB/AMH - AMU
Kontanthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, kan efter kommunens vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. brutto om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i aktiveringstilbuddet.
Kommunen skal fastsætte nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelse, samt offentliggøre retningslinierne herom.
Jobcentret har ønske om at revidere de eksisterende retningslinier. Der ønskes at indføre en mulighed for at kunne give tilskud til anskaffelse af cykler, idet man finder, at det vil være fremmende for deltagelsen i tilbuddene, at borgeren hjælpes til en billig transportmulighed.
Derudover har der hidtil kunnet gives tilskud til starthjælpsmodtagere på særlige lempelige vilkår, til transportudgifter ved 2 km.´s afstand til aktiveringsstedet. Dette afsnit bør udgå, da reglerne om starthjælp er ændret pr. 1. januar 2012, således at alle fremover modtager kontanthjælp.
De foreslåede nye retningslinjer vedlægges som bilag, hvor ændringerne er fremhævet med fed skrift.
Indstilling
Det indstilles, at
Arbejdsmarkedsudvalget godkender de ændrede retningslinjer for godtgørelse jf.
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 83
Beslutning
Indstillingen om ændrede retningslinjer blev godkendt.
Bilag
Godtgørelse lab 83 - 2012
005234-2011
Sagsfremstilling
HB - AMU
Beskæftigelsesplanen for 2012 sætter rammen for den beskæftigelsespolitiske indsats i 2012.
Formanden ønsker en drøftelse af indsatsområder, der kan understøtte beskæftigelsesplanen.
I 2011 har der været særlig fokus på
- den virksomhedsrettede indsats
- ungeindsatsen
- alternative job til ledige på kanten af arbejdsmarkdet som alternativ til førtidspension
- sammentækning af beskæftigelsesindsatsen med andre politikområder - internt i kommunen og eksternt
Der er tale om indsatser, hvor der er nået resultater, men som også skal ses i et længerevarende perspektiv, hvor fokus skal opretholdes.
Indstilling
Til drøftelse
Beslutning
Der vil fortsat være fokus på ovenstående indsatsområder, også i 2012.
Derudover er der fokus på følgende 3 temaer:
•Praktikpladser for unge, herunder at udbuddet af praktikpladser øges og at de udbudte praktikpladser besættes. Der er nedsat en styregruppe i regi af Det lokale beskæftigelsesråd i forbindelse med et projekt om prak-tikpladser. Der afventes en delkonklusion / notat. Herefter sættes temaet på dagsordenen i Arbejdsmarkedsudvalget.
•Uddannelse – herunder også revalidering. Forvaltningen blev bedt om at komme med et statusnotat og oplæg til indsatsområder til det næste mø-de i udvalget.
•Fokus på fortsat udvikling af medarbejdernes kompetencer for at sikre fortsat kvalitet i vore tilbud
Udvalget ønsker desuden at få en opfølgning på fællesmøderne med de andre politiske udvalg om fælles indsatsområder. Hvilke konkrete aktiviteter, samarbejdsformer m.v. har dette har medført?
Det forventes, at alle temaer har været dagsordensat i udvalget inden 30/6 2012.
051608-2011
Sagsfremstilling
HB/KR – AMU
Beskæftigelsesregion Midtjylland udmeldte den 15. november 2011 ”Pulje til jobrettet aktivering” med ansøgningsfrist den 30. november. Der kunne søges midler til målgruppen af unge under 30 år i bygge- og anlægssektoren og det ufaglærte område, som er langtidsledige eller i særlig risiko for langtidsledighed. Der kunne blandt andet søges om midler til Motivations- eller opkvalificeringsaktiviteter rettet mod brancher med gode jobmuligheder.
Der blev udmeldt en samlet ramme på 5 mio. kr.
Holstebro Kommune søgte 0,7 mio. kr. til et projekt op mod primært bygge- og anlægssektoren, idet der indenfor dette område i den nærmeste fremtid er gode beskæftigelsesmuligheder for denne gruppe af unge. Projektet retter sig imod såvel faglærte som ufaglærte ledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere - ikke kun indenfor bygge- og anlægssektoren - men også ledige indenfor andre områder, eksempelvis industrien, for hvem dette kunne forbedre beskæftigelsesmulighederne.
En nylig offentliggjort undersøgelse fra konsulentfirmaet COWI viser, at der er et stort behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen både nu, og i de kommende år. Dette skyldes især kommende store, offentlige byggeprojekter, som risikerer at dræne regionen for kvalificeret arbejdskraft indenfor bygge- og anlægsbranchen i løbet af ganske få år.
Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med relevante a-kasser - især 3F, samt Uddannelsescenter Holstebro. Herudover gennemføres projektet i samarbejde med konsulentfirmaet Discus, hvis primære opgave er evaluering af projektet.
Holstebro Kommune fik den 21.
december 2011 meddelelse om at hele beløbet var bevilget.
Indstilling
Til orientering
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Anders G. Jacobsen (V) deltog ikke under behandlingen af punktet.
000185-2012
Sagsfremstilling
HB - AMU
A. Meddelelser fra formanden / forvaltningen
B. Orientering om invitationer / mødeindkaldelser
Det regionale Beskæftigelsesråd inviterer til møde den 9.3.2012 kl.
9.30-13.00 i Musikteatret Holstebro med temaet "Politik & Praktik - om
beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. Invitationen er udsendt i mail den
11.1.2012 og er desuden vedlagt som bilag. Besked om deltagelse gives på mødet.
Beslutning
Orienteringerne blev taget til efterretning.
Anders G. Jacobsen (V) deltog ikke under behandlingen af punktet.
Bilag
Invitation til RBR Konference Politik og Praktik - j9.3.2012
Referat fra møde i Integrationsrådet den 14.12.2011
048409-2011
050295-2011