fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
1......... Integrationspuljen 2012
2......... Dialog med Jobcentrets målgrupper
3......... Opfølgning på Beskæftigelsesplan 2012
4......... Resultatrevision 2011
5......... Sammenlignende nøgletal 7-by samarbejdet
6......... Budgetopfølgning AMU - 2012
052838-2011
Sagsfremstilling
HB/OW - AMU
Arbejdsmarkedsudvalget har bedt en tværgående gruppe, med deltagelse af en række centrale aktører på integrationsområdet, om at fremsætte forslag til udmøntning af Integrationspuljen 2012. Gruppen har været sammensat af repræsentanter fra Kultur- og Frivillighuset, Trivselshuset, Jobcentret, Integrationsteamet samt Børn- og Ungeområdet.
Gruppen har diskuteret en række temaer og indsatsområder, herunder ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk, sundhedsfremme, samfundsforståelse og frivillighed.
Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere vedtaget at tildele 46.000 kr. til opdatering af Integrationshåndbogen.
Den tværgående arbejdsgruppe indstiller, at de resterende midler i puljen for 2012, fordeles med fokus på følgende indsatsområder:
Sundhed
Borgere med anden etnisk baggrund end dansk har statistisk mindre fokus på sundhedsfremme og sund livsstil, end den øvrige befolkning generelt set.
En tværgående indsats, forankret i Sundhedscentret, skal øge fokus på sund kost, motion, rygestop osv. blandt nytilkomne borgere, via undervisning og kursus. Tovholder: Jobcentret og Sundhedscentret.
Beløb: 93.000 kr.
Ældre
For at styrke og videreudvikle tilbud og indsats for ældre personer med anden etnisk baggrund end dansk foreslås det, at tildele Integrationsforeningen Sammen, et beløb til at udvikle tiltag over for denne gruppe. Sammens aktiviteter består bl.a. af en lektiecafé, udflugter og besøgsordninger. Tovholder: Integrationsforeningen Sammen og Trivselshuset
Beløb: 20.000 kr.
Frivillighed (rollemodel fædre)
Det foreslås, at Trivselshuset, i samarbejde med det frivillige foreningsliv, fx spejderorganisationer, Holstebro Idrætsråd og lign. foreninger, laver konkrete opsøgende indsatser, med henblik på at integrere flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk i det eksisterende danske foreningsliv, fx idrætsforeninger. Målgruppen vil være forældre, især fædre, i alderen 20-40 år. Tovholder: Trivselshuset og Integrationsteamet.
Beløb: 50.000 kr.
Multikulturelt Forum
For at styrke samarbejdet mellem de forskellige etniske grupper, give inspiration til Integrationsrådets arbejde, skabe et fælles talerør samt at fremme integrationen generelt, foreslås det at oprette et fælles forum med deltagelse af alle større grupper af indvandrere i kommunen.
Springbrættet til oprettelsen af forummet, kan eksempelvis være en multikulturel konference.
Det foreslås at Integrationsrådet bliver tovholder for Multikulturelt Forum.
Beløb: 50:000
Ovenstående er arbejdsgruppens indstilling. Det er herudover forvaltningens indstilling, at de foreslåede tilskudsmodtagere bliver bedt om -indenfor 14 dage - at komme med deres bud på hvilke konkrete integrationsfremmende tiltag tilskuddet vil give mulighed for. Den korte tidshorisont på 14 dage skal ses i lyset af det fremskredne tidspunkt på året.
Indstilling
Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslaget til udmøntning af Integrationspuljen 2012. Efter politisk behandling sendes forslaget til høring i Integrationsrådet.
Beslutning
Oplægget til indsatsområder godkendes.
Under indsatsområdet "Multikulturelt Forum" præciseres, at det er tanken, at forummet skal mobilisere foreningerne i kommunen på tværs af kulturer / etnisk tilhørsforhold. Forummet vil referere til Integrationsrådet. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at Integrationsrådet kommer med et oplæg med deres bud på hvilke resultater, der kan skabes i forhold til integration i det danske samfund mv., såfremt der bevilges 50.000 kr. fra puljen. Udvalget har en forventning om at Integrationsrådet sikrer, at forummet får en bred repræsentation af så mange etniske grupper som muligt, fx også udlændinge der er her som udenlandsk arbejdskraft.Oplægget sendes til godkendelse i den tværgående arbejdsgruppe der er nedsat.
Pernille Bloch (C) deltog ikke under behandlingen af punktet.
022642-2012
Sagsfremstilling
HB - AMU
Udvalgsformand Lars Stampe har anmodet forvaltningen om forslag til, hvordan udvalget kan få en stærkere dialog med jobcentrets målgrupper. Formålet er at få større indblik i, hvad brugerne oplever der er virkningsfuldt i jobcentrets indsats - i forhold til at få job eller komme tættere på arbejdsmarkedet - og hvilke forslag, der er til at forbedre/forstærke indsatsen.
Forvaltningen kan pege på en model med to elementer:
Model 1). Der arrangeres et besøg i tilbud, der rettes mod 3 udvalgte målgrupper. Under besøget er der dialog med 8 - 10 ledige, der forud for mødet er bedt om at forberede en evaluering af tilbuddet med udgangspunkt i
Efterfølgende samme dialog med 4 - 5 medarbejdere tilknyttet tilbuddet - med samme spørgsmål
Forvaltningen foreslår, at det er følgende tre målgrupper, der indgår
Endvidere, at dialogmøderne finder sted i månederne - september, oktober og november.
Model 2). 8-10 tilfældigt udvalgte borgere inviteres til et fokusgruppe-intervieuw / dialogmøde. Der vil være tale om borgere, der er kommet i job indenfor de sidste ca. 3 måneder, men som tidligere har tilhørt ovenstående målgrupper.
En evaluering ultimo november 2012 vil kunne give grundlag for udvalgets vurdering af, om der for øvrige målgrupper - f.eks. borgere, der modtager sygedagpenge, også skal arrangeres dialogmøder.
Indstilling
Det indstilles, at udvalget godkender ovenstående forslag til brugerinddragelse
Beslutning
Indstillingen blev godkendt. Udvalget ønsker at begge evalueringsmodeller benyttes herover efteråret 2012.
Pernille Bloch (C) deltog ikke under behandlingen af punktet
013688-2011
Sagsfremstilling
HB /SGH - AMU
I beskæftigelsesplan 2013 er der fastsat en række resultatkrav for indsatsen.
Det drejer sig dels om ministerens fire mål samt en række lokalt fastsatte mål.
Ministerens mål er formuleret sådan, at de først kan gøres endeligt op ved årets udgang, men følgende korte bemærkninger kan foreløbig knyttes til målene, som fremgår af bilaget "Opfølgning på mål og resultatkrav for Jobcenter Holstebro 2012". Opgørelserne vedr. 1. kvartal er generelt påvirket af en sæsonbetinget afmatning på arbejdsmarkedet.
Ministerens mål 1 - vedr. begrænsning af arbejdskraftreserven til 1.025 ultimo året. Niveauet i marts er 1.136 fuldtidspersoner, svarende til at Holstebro er 8 % over målsætningen.
Ministerens mål 2 - vedr. tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 215 personer over de seneste 12 måneder. Niveauet i marts var 223 personer. Holstebro er i marts 3 % over målsætningen.
Ministerens mål 3 - vedr. nedbringelse af antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse til 950 personer. Niveauet i marts var 1.087 personer, svarende til at Holstebro er 14 % over målsætningen.
Ministerens mål 4 - vedr. antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 515 personer. Niveauet i marts var 583 personer. Holstebro er i marts 13 % over målsætningen.
I forhold til de lokale resultatkrav vil sekretariatet orientere herom på mødet.
Indstilling
Til orientering og drøftelse.
Beslutning
Opfølgningen blev drøftet og taget til efterretning.
Pernille Bloch (C) deltog ikke under behandlingen af punktet.
Bilag
Opfølgning på mål og resultatkrav 1. kvt. 2012
014184-2010
Sagsfremstilling
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 25. april 2012 blev resultatrevision for 2011 foreløbig godkendt og sendt til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Resultatrevision blev behandlet på LBR-mødet den 3. maj, hvor LBR tog resultatrevisionen til efterretning, og udtalte tilfredshed med Jobcenterets indsats i 2011.
Beskæftigelsesregion Midtjylland har ligeledes haft resultatrevisionen til kommentering, men kommunen har endnu kun modtaget en mundtlig tilbagemelding, som ikke har givet anledning til indholdsmæssige ændringer. Det forventes, at Beskæftigelsesregionen fremsender en skriftlig tilbagemelding, som vil blive omdelt på Arbejdsmarkedsudvalgets møde.
Resultatrevisionen
I resultatrevisionen sammenlignes Holstebro med såkaldte klyngekommuner, som Holstebro ifl. Arbejdsmarkedsstyrelsen deler rammevilkår med. Klyngekommunerne er Holstebro, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Kolding, Roskilde og Viborg.
Det er fortsat forvaltningens vurdering, at disse kommuner ikke udgør et relevant sammenligningsgrundlag. Det skyldes bl.a. at erhvervsstrukturen er vidt forskellig i de kommuner, der sammenlignes, hvilket bl.a. har betydning for hvordan kommunerne klarer sig igennem konjunkturændringer. I Holstebro spiller industrien en forholdsvis stor rolle, og industrien er blevet hårdt ramt af de senere års konjunkturelle og strukturelle ændringer.
Sammenligningen er imidlertid fastlagt i den relevante bekendtgørelse, og den skal derfor fremgå af resultatrevisionen. For at få et mere retvisende billede af indsatsen sammenlignes derfor i betydeligt omfang tillige med kommunerne i landsdelen, hvilket er Holstebros nabokommuner samt Ikast-Brande.
Af resultatrevisionen fremgår bl.a., at indsatsen i 2011 generelt har befundet sig på et tilfredsstillende niveau.
Der kan bl.a. peges på følgende forhold:
En ny rapport fra 7-by-nøgletalssamarbejdet med Herning, Skive, Randers, Horsens, Silkeborg og Viborg viser, at der er store forskydninger mellem kommunernes resultater på enkelte ydelsesområder, men at Holstebro Kommune i 2011 havde de laveste udgifter pr. indbygger, når man ser på de samlede udgifter til beskæftigelsesindsatsen / overførselsudgifter.
Indstilling
Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget sender resultatrevisionen til godkendelse i Byrådet
Beslutning
Arbejdsmarkedsudvalget indstiller resultatrevisionen til godkendelse i Byrådet.
Pernille Bloch (C) deltog ikke under behandlingen af punktet
Bilag
Nøgletal 2011, beskæftigelsesområdet
Resultatrevision 2011
022644-2012
Sagsfremstilling
HB / ACB - AMU
Der er nu kommet en helt ny rapport fra Holstebro Kommunes nøgletalssamarbejde med Herning, Skive, Viborg, Randers, Silkeborg og Horsens kommuner. Nøgletallene for beskæftigelsesområdet viser et rigtig flot resultat for Holstebro Kommune. Der er forholdsvis store forskelle på kommunernes udgifter til enkelte ydelsesområder. Når man ser på de samlede kommunale udgifter til indkomstoverførsler i 2011 er Holstebro Kommunes nettoudgifter pr. indbygger mindst af de 7 kommuner. For budget 2012 ligger Silkeborg på det laveste udgiftsniveau og Holstebro kommune er nr. 2.
Efterfølgende tabel viser rapportens tal for de samlede indkomstoverførsler pr. indbygger i regnskab 2011.
Holstebro |
Silkeborg |
Viborg |
Herning |
Skive |
Horsens |
Randers |
9.533 |
9.533 |
10.064 |
10.550 |
10.657 |
11.716 |
12.624 |
Rapporten med tal og konklusioner fra 7-by samarbejdet omkring beskæftigelsesområdet, kan findes under dagsordenspunktet "resultatrevision 2011".
Indstilling
Til orientering
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Pernille Bloch (C) deltog ikke under behandlingen af punktet.
009996-2012
Sagsfremstilling
HB/DØN - AMU
Budgetopfølgningen pr. 30/4 2012 for Arbejdsmarkedsudvalgets område fremgår af medfølgende notat.
Indstilling
Det indstilles, at budgetopfølgningen godkendes.
Beslutning
Budgetopfølgningen blev godkendt.
Pernille Bloch (C) deltog ikke under behandlingen af punktet.
Bilag
AMU - personoversigt april 2012
Budgetopfølgning april 2012
000185-2012
Sagsfremstilling
HB - AMU
A. Meddelelser fra formanden / forvaltningen
B. Orientering om invitationer / mødeindkaldelser
Beslutning
Ingen orienteringspunkter.
Pernille Bloch (C) deltog ikke under behandlingen af punktet.
Bilag
Referat Integrationsrådsmøde 18. april 2012
022873-2012
007546-2012