fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Indsatsen
for højtuddannede
2......... Beskæftigelsesplan
2013
3......... Budgetopfølgning
pr 31.05.2012
4......... To
ansøgninger om projektstøtte fra Sundhedsstyrelsen
5......... Årsregnskab
2011 Produktionsskolen Nordvestjylland.
6......... Integrationsråd
og integrationspuljen 2012
7......... AKF-analyse
"Veje til førtidspension"
8......... Ideer
til studietur for udvalget
027998-2012
Sagsfremstilling
HB / SGH - AMU
Som følge af, at ledigheden blandt akademikere er steget siden 2008, er der iværksat forskellige initiativer fra nationalt hold rettet mod primært nyuddannede akademikere.
Initiativerne sigter bl.a. mod at finde nye jobområder til de højtuddannede både geografisk og fagligt.
Udover de ”traditionelle” redskaber som løntilskud og virksomhedspraktik er der p.t. 2 ordninger i spil:
Puljen ”Erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikere”
Puljen blev vedtaget i f.m. ungepakken i juli 2011, og der blev afsat i alt 10 mio. kr. i 2011 og 2012. Midlerne skal bruges til opkvalificering af nyansatte akademikere i ordinær beskæftigelse eller i løntilskud i små eller mellemstore virksomheder. Små og mellemstore virksomheder er i denne forbindelse virksomheder med mellem 2-100 ansatte. Puljen søges af den virksomhed, hvor akademikeren ansættes og administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Puljen er hidtil kun brugt i meget beskedent omfang – ca. ½ mio. kr.
Videnpilotordningen
Gennem
videnpilotordningen kan virksomheder med mellem 2 og 100 ansatte få tilskud til
at ansætte en højtuddannet medarbejder - en videnpilot - der skal gennemføre et
konkret udviklingsprojekt for virksomheden.
Videnpiloten skal
ansættes på fuld tid og på almindelige funktionærvilkår. Der kan gives tilskud
i minimum 6 måneder og maksimum 12 måneder. Tilskuddet udgør 12.500 kr. pr.
måned. Virksomheden skal selv betale resten af videnpilotens løn samt andre
omkostninger, der er forbundet med udviklingsprojektet. Hidtil har 537
virksomheder haft en videnpilot ansat, og det har været nødvendigt at tilføre
ekstra midler.
Midlerne fordeles til virksomhederne efter først-til-mølle-princippet.
Akademikerkampagne
Udover ovenstående
ordninger afvikles der i 2012 og 2013 en såkaldt akademikerkampagne, hvis
formål bl.a. er at bringe nyuddannede AC’ere og FTF’ere i trainee forløb. Et
trainee forløb skal forstås som særlige virksomhedsrettede forløb, der kan
indeholde virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation og opkvalificeringsjob
kombineret med opkvalificering. Målet er at oprette 2.000 trainee job i
perioden.
Akademikerledigheden i Holstebro.
Af tabellen
nedenfor ses, at antallet af ledighedsberørte højtuddannede i april 2012
udgjorde 42 personer, svarende til ca. 2,5 % af de ledige i Holstebro. Til
sammenligning udgør de højtuddannede i Midtjylland ca. 6,5 % af den samlede
ledighed.
Antal ledighedsberørte
akademikere i Holstebro. April 2012.
|
Kandidatalder |
||||
Hovedgruppe |
Under 1 år |
Mellem 1 og 2 år |
Mellem 2 og 15 år |
Over 15 år |
I alt |
Ingeniør |
1 |
0 |
2 |
4 |
7 |
Magistre |
2 |
0 |
4 |
1 |
7 |
DJØF |
5 |
1 |
0 |
1 |
7 |
Øvrige |
2 |
1 |
8 |
10 |
21 |
I alt |
10 |
2 |
14 |
16 |
42 |
Det kan også bemærkes, at antallet at nyuddannede, d.v.s. ledige som har afsluttet uddannelsen indenfor det seneste år eller 2 kun udgør 10-12 personer, svarende til ca. ¼ af de højtuddannede ledige. 16 personer har derimod afsluttet deres uddannelse for mere end 15 år siden. For hele region Midtjylland udgør andelen af nyuddannede en større andel af de højtuddannede ledige.
Størrelsesmæssigt er ledighedssituationen blandt højtuddannede i Holstebro således en relativt mindre udfordring end i mange andre kommuner.
I forhold til at styrke områdets virksomheder viser flere undersøgelser imidlertid, at adgangen til højtuddannet arbejdskraft er væsentlig.
Derfor kan forskellige initiativer vedr. tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft eksempelvis via videnpilotordningen være interessante. I erhvervsregi har der været fokus på tiltrækning af højtuddannede til lokale virksomheder.
På mødet vil direktør Christian Espersen Nordvestjysk Erhvervsråd og afdelingschef Elsebeth Dam Simonsen Jobcentret orientere om de initiativer der p.t. afvikles i forhold til akademikerne.
Der ønskes en drøftelse af den fremtidige indsats på området.
Indstilling
Til drøftelse, og eventuel
prioritering af indsatsen.
Beslutning
Direktør Christian Espersen orienterede om Nordvestjysk Erhvervsråds initiativer og præsenterede en række eksempler, hvor det er lykkedes at matche virksomheder og ledige akademikere - herunder flere med lidt "skæve profiler" i forhold til virksomhedshedsprofilen. Det aftales, at Jobcentret går ind i et samarbejde med Erhvervsrådet, hvor Jobcentret vil kortlægge profilerne på ledige akademikere i Holstebro Kommune for at give Erhvervsrådet mulighed for at have gruppen med i forhold til Rådets projekter og virksomhedsnetværk. Udvalget har udover det beskæftigelsesrettede sigte for akademikere også fokus på vigtigheden af at tiltrække og fastholde akademikere for at styrke erhverv og bosætning.
014656-2012
Sagsfremstilling
HB/SGH – AMU
Det første udkast
til beskæftigelsesplan 2013 foreligger nu.
Udgangspunktet for
planen er, at der i 2013 vil være en svag stigning i den samlede beskæftigelse.
Beskæftigelsesfremgangen vil fortsat koncentreres om medarbejdere på faglært
eller højere kvalifikationsniveau.
Med dette
udgangspunkt fremgår det bl.a. af beskæftigelsesplanen at:
En højnelse af
kvalifikationsniveauet er af så væsentlig betydning, at Jobcenter Holstebro i
2013 vil tage initiativ til at der i samarbejde med de øvrige beskæftigelsespolitiske
aktører udarbejdes et fælles mål for at bringe flere ledige og beskæftigede fra
ufaglært til faglært kvalifikationsniveau.
Initiativet vil i
2012/13 blive understøttet af kampagner for bl.a. voksenlærlinge og
jobrotation, som vil blive vægtet højt i jobcenterets indsats i de kommende år.
En anden betydelig
udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 2013 bliver at videreudvikle den
helhedsorienterede indsats, som skal sikre, at flest mulige får en plads på
arbejdsmarkedet, og færrest muligt førtidspensioneres (ministerens mål 2).
I forhold hertil
vil der i 2013 være særlig fokus på en strategisk bevægelse fra beskyttet til
støttet beskæftigelse med hovedfokus på ungegruppen, som har betydelige
problemer udover ledighed. Mere konkret iværksættes her bl.a. særlige indsatser
som ligger i spændingsfeltet mellem social-, sundheds-, uddannelses- og
beskæftigelsesprojekter – f.eks. projekter som GOAL og socialt støttecenter.
Målet er at inkludere flere med nedsat arbejdsevne på private og offentlige
virksomheder, både ved at sikre at arbejdskraften er bedre afklaret, og dels
ved at fokusere på at påvirke udbuddet af job.
Samtidig vil
Jobcenteret forfine virksomhedssamarbejdet ved bl.a. at ruste virksomhederne
bedre i f.t. at fastholde borgere med psykiske vanskeligheder i virksomhederne.
Det vil dels dreje sig om mentorer tilknyttet virksomhedscentre, men også
virksomheder, hvor blot enkelte borgere er placeret.
Det stærkere fokus
på de unge kan i forhold til øvrige kontanthjælpsmodtagere i højere grad end
hidtil nødvendiggøre en prioritering af indsatsniveauet ud fra vurderinger af,
hvor ressourcerne vurderes at kunne bringe ledige i job – ordinært eller
støttet.
Beskæftigelsesministerens
mål vedr. indsatsen for at flere unge skal have en uddannelse (ministerens mål
1), vil tage udgangspunkt i, at:
· Udbygge samarbejdet med særligt erhvervsskolerne
i forhold til at reducerer frafaldet.
· Have fokus på en forebyggende indsats for de
15-17 årige, så de påbegynder en ungdomsuddannelse i forbindelse med overgangen
fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Unge der starter voksenlivet på kontanthjælp
er i stor risiko for at forblive på offentlig forsørgelse.
· Anvende uddannelsespålæg maksimalt.
Samspillet med
virksomhederne (ministerens mål 4) vil i 2013 blive yderligere intensiveret og
forfinet, jfr. ovenfor. Indsatsen koncentreres om, at:
· Have et godt overblik over virksomhedernes
behov for arbejdskraft, og dermed
· Stå stærkere i forhold til at formidle jobs
til ledige på ordinære vilkår
· Indgå i et tættere samspil omkring
efteruddannelse, herunder sammen med VEU-center MidtVest rådgive virksomhederne
om efteruddannelsesmulighederne, særligt jobrotation.
· Øge antallet af private virksomheder, hvor
Jobcenteret har ledige i virksomhedspraktik og løntilskud, d.v.s. at
samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges. En bred vifte af samarbejdende
virksomheder øger kvaliteten og effekten af den virksomhedsrettede aktivering.
· Etablere samarbejdsaftaler med 50
virksomheder, som dækker et bredt spektrum af brancher. Formålet med aftalerne
er at virksomhederne løbende stiller et antal praktikpladser til rådighed for
forsikrede ledige. Virksomhederne forpligtiger sig som udgangspunkt til at
benytte jobcentrets rekrutteringsservice. Formålet er dermed også at øge
antallet af ordinære job, som synliggøres for jobcenterets målgrupper.
· Der udarbejdes i 2013 en strategi der sikrer
at ovenstående realiseres.
Et godt samarbejde
med virksomhederne er en forudsætning for den 4. betydelige
arbejdsmarkedsudfordring i 2013, nemlig bekæmpelse af langtidsledigheden
(ministerens mål 4)
Indsatsen i forhold
hertil vil i 2012/2013 have særlig fokus på, at:
· Screene ledige, så jobcenteret tidligt i
forløbet får afdækket profilen, og får sat de rigtige aktiviteter i gang.
· Tilpasse tilbudsviften løbende, så
tilbuddene i høj grad tilpasset den enkeltes behov modsat
"hyldetilbud". Det skaber både bedre resultater og større tilfredshed
hos borgerne.
· Håndholdte forløb med individuel coaching og
vejledning kombineret med virksomhedsrettede forløb for langtidsledige og ledige
der er i risiko for langtidsledighed.
· Inddrage a-kassen i forhold til hvilke
initiativer der skal iværksættes for at forhindre udfald af dagpengeperioden
for langtidsledige.
· Generelt opkvalificere jobcenterets
medarbejdere med udgangspunkt i øget borgerinddragelse.
Herudover er der i planen udkast til resultatmål for ministerens mål vedr. langtidsledighed, virksomhedskontakten og tilgangen til førtidspension. Sekretariatet vil på mødet orientere om baggrunden for resultatmålene.
Indstilling
Det indstilles, at udkastet til
Beskæftigelsesplan 2013 godkendes og at planen sendes til høring i Det Lokale
Beskæftigelsesråd.
Beslutning
Beskæftigelsesplanen sendes til høring hos LBR. Sideløbende vil forvaltningen arbejde videre med planen i forhold til om nye indsatsområder kan tydeliggøres, så det klarere fremgår af planen hvad der er nye satsninger / fokusfelter.
Bilag
Beskæftigelsesplan 2013 1. udkast doc.
009996-2012
Sagsfremstilling
HB/DØN - AMU
Budgetopfølgningen pr. 31/5-2012 for Arbejdsmarkedsudvalgets område fremgår af medfølgende notat. Der forventes budgetoverholdelse, men med forskydninger mellem områderne.
På grund af det tidlige tidspunkt anbefales det ikke at foretage budgetomplaceringer på nuværende tidspunkt.
Indstilling
Det indstilles at:
- budgetopfølgningen godkendes - og
videresendes til Økonomi.
- der ikke på nuværende tidspunkt
foretages budgetomplaceringer.
Beslutning
Indstillingen tages til efterretning.
Udvalget ønsker at få et oplæg til en projektbeskrivelse, der sigter på en tidligere indsats for fastholdelse af medarbejdere, der er er i job, men som er i risiko for at blive sygemeldt fra deres job. Formålet er at nedbringe udgifterne til sygedagpenge yderligere. Muligheder for at indgå i et udviklingssamarbejde med andre aktører og eventuelle krav om kommunal medfinansiering skal indgå i oplægget.
Bilag
AMU - Budgetopfølgning 31-05-2012
AMU - personoversigt maj 2012
041502-2011
Sagsfremstilling
HB/ACB - AMU
Der har været arbejdet med 2
forskellige projekter i forvaltningen i løbet af maj-juni måned. Begge
projektbeskrivelser ansøger om støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje: ”Styrket
sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper”. Ansøgningerne er
sendt for at kunne indgå i styrelsens vurdering af projekter fra den 25. juni
2012.
De 2 projekter er:
1. Trivselsprojektet
Projektet skal gennemføres i Den
Specialiserede Ungeindsats.
Projektet beskrives til at køre
over 3 år med opstart 1. december 2012. Projektets indebærer, at alle unge der
visiteres til Den specialiserede Ungeindsats screenes ud fra trivselsindekset
WHO. Herefter visiteres unge med trivselsproblemer til projektet som
indeholder:
- gruppeforløb med mindfullnes,
- motion,
- matematikundervisning og
- gruppesessions med forskellige
temaer fx sundhed
Projektets tilbud løber parallelt
med praktikker og samtaler for de unge.
2. Interkulturel sundhedsfremme
& beskæftigelse
Projektet er et tværkommunalt
projekt med følgende projektpartnere: Folkesundhed &
Kvalitetsudvikling (CFK) sammen med kommunerne: Aarhus, Randers,
Horsens, Herning og Holstebro. Projeket løber fra 1. janaur 2013 og fem år
frem.
Projektets målgruppe: Arbejdsledige
i matchgruppe 2, som er i risiko for at fjerne sig fra arbejdsmarkedet
Projektets overordnede mål: At
fremme sundhed og trivsel for etniske minoritetsborgere i matchgruppe 2 samt at
skabe fleksible og inkluderende jobtilbud for etniske minoritetsborgere ledende
til en højere erhvervsfrekvens for målgruppen.
Projektet har sit indsatsområde i
at sikre bedre koordinering mellem sundhedssektor og beskæftigelsesområdet. Fra
Holstebro Kommune ansøger Sundhedscentret og Jobcentret på lige fod.
Ole Westergaard vil på mødet
orientere om de 2 projekters indhold og de forventninger og krav de medfører i
forhold til Holstebro Kommune.
Indstilling
Til drøftelse.
Beslutning
Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der er søgt om støtte til "trivselsprojektet" og der afventes nu afgørelse fra Sundhedsstyrelsen om projektet bevilges støtte.
Det andet projektoplæg "interkulturel sundhedsfremme og beskæftigelse" er bortfaldet på grund af manglende tilsagn fra flere kommuner.
000543-2011
Sagsfremstilling
HB/ ACB - AMU
Til orientering vedlægges her årsregnskab for 2011 og revisionsprotokollat for Produktionsskolen Nordvestjylland.
I 2011 besluttede Holstebro og Struer Kommune at ændre 2011-tilskuddet til Produktionsskolen Nordvestjylland, så tilskuddet udgør ½ grundtilskud pr. kommune, svarende til et samlet beløb på 449.998 kr. Holstebro og Struer Kommune besluttede endvidere at yde et tilskud på i alt 300.000 kr. i 2012, fordelt ligeligt mellem de to kommuner. Tilskuddet pr. kommune i 2012 svarer til 1/3 af grundtilskuddet i 2010. Holstebro og Struer Kommune har samtidig ønsket en genforhandling af grundtilskuddet medio 2012.
Lemvig Kommune besluttede i januar 2011, at yde et kommunalt grundtilskud på 449.998 kr. i 2011 til Lemvig Produktionsskole, svarende til grundtilskuddet for 2010. Herudover gav Lemvig Kommune tilsagn om at yde et grundtilskud på 300.000 kr. i 2012.
Der har den 10. april 2012 været afholdt et møde på administrativt niveau mellem Produktionsskolen Nordvestjylland, Struer, Holstebro og Lemvig Kommune, hvor grundtilskuddet for 2013 og fremadrettet blev drøftet. Jf. lovgivningen på området kan den enkelte kommunalbestyrelses andel af grundtilskuddet ikke udgøre mindre end 1/3 af det fulde grundtilskud, hvis grundtilskuddet ydes af to eller flere kommunalbestyrelser i fællesskab. Grundtilskuddet i 2013 kendes endnu ikke, men grundtilskuddet i 2012 udgjorde 461.772 kr.
Indstilling
Det indstilles, at Holstebro Kommune fortsat yder 1/3 af det fulde grundtilskud til Produktionsskolen Nordvestjylland.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Bilag
Årsrapport 2011 første del
Årsrapport 2011 anden del
Revisionsprotokollat 2011
052838-2011
Sagsfremstilling
HB/ACB - AMU
Udpegning af nye medlemmer til
Integrationsrådet
Medlem af Integrationsrådet Ahmad
Manaaki er udtrådt af rådet. Integrationsrådet foreslår, at suppleant Deko Adan
Diini udpeges som fast medlem af Integrationsrådet, i hans sted.
Medlem af Integrationsrådet Ali
Ural ønsker, af personlige årsager, at udtræde af rådet. Integrationsrådet
foreslår, at suppleant Servet Dogan udpeges som fast medlem af
Integrationsrådet.
Integrationsrådet har sendt et brev
til de etniske foreninger, samt annoceret i Kultur og Frivillighuset og i
Trivselshuset, om foreningerne ville komme med forslag til nye suppleanter.
Der er herefter kommet følgende
forslag:
Haider Abdul Karim, Holstebro
(arabisk mand)
Integrationspuljen 2012
Integrationspuljen for 2012 har
været sendt til høring hos Integrationsrådet.
Det meddeles, at rådet ikke har
noget at indvende vedrørende forslaget til udmøntning af puljen.
Vedrørende indsatsområdet
Multikulturelt Forum, vil Integrationsrådet, på næstkommende møde, d. 22.
august, drøfte konkrete bud på indhold og aktiviteter. Der vil blive udfærdiget
et oplæg til den tværgående arbejdsgruppe, til godkendelse.
Indstilling
Det indstilles, at
Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen og orienteringen fra
Integrationsrådet.
Beslutning
De ændringer, som forelås i sammensætningen af Integrationsrådet godkendes.
Arbejdsmarkedsudvalget er meget optaget af hvordan Integrationsrådet vurderer værdien af sit eget arbejde og den indsats der ydes. Udvalget beslutter at invitere Integrationsrådet til et nyt dialogmøde i begyndelsen af 2013.
027623-2012
Sagsfremstilling
HB/ACB - AMU
Anvendt Kommunal Forskning (AKF)
har netop afsluttet en stor undersøgelse af de forløb, der går forud for
tilkendelse af førtidspension. Rapporten hedder "Veje til
førtidspension" og Holstebro Kommune indgår i analysen sammen med 3 andre
kommuner i Region Midtjylland (Herning, Viborg og Silkeborg). Herning kommune
repræsenterer en kommune, der tilkender flere førtidspensioner
end forventet, Viborg Kommune tilkender det forventede antal, mens Holstebro
kommune tilkender færre førtidspensioner, det samme gælder Silkeborg.
Undersøgelsen afdækker
forløbene for samtlige førtidspensionister i de 4 kommuner i 5 år op til deres
førtidspensionering.
Analyserne er
baseret på omfattende statistiske data samt interviews blandt sagsbehandlere,
læger og lægekonsulenter. Rapporten beskriver, hvem førtidspensionisterne er og
udpeger fem typiske forløb, der går forud for førtidspensionen.
Førtidspensionisterne
er en meget differentieret gruppe, men det er de tunge grupper, som fx psykisk
syge og misbrugere, der fylder mest i det sociale system og i
behandlingssystemet. De unge førtidspensionister under 40 år med en psykisk
lidelse udgør 23 procent af det samlede antal tilkendelser. Heraf modtager over
halvdelen kontanthjælp i de sidste to år, inden de tilkendes førtidspension.
Rapporten peger på en række
udfordringer i kommunernes sagsbehandling. En central udfordring er, at der
blandt sagsbehandlere opleves at være for lidt fokus på en fagligt begrundet
indsats pga. travlhed, ventetid i behandlingssystemet og en række krav om
dokumentation og rettidighed i kontakten til borgeren. I alle fire
kommuner peger AKF’s undersøgelse også på centrale udfordringer i samarbejdet
mellem kommunen og det sundhedsfaglige system. Der er fx lange ventetider i
behandlingssystemet, manglende adgang til relevante tilbud og manglende
koordinering mellem de sundhedsfaglige og kommunale aktører.
Når en borger får
tilkendt førtidspension, ligger der typisk et af følgende forløb forud:
52 % er lønmodtagere,
der er blevet syge og har været på sygedagpenge i en kort periode. Der er
tale om en ældre gruppe med lige dele grundskole og erhvervsfaglig uddannelse.
Denn gruppe rummer den mindste andel tilkendt på baggrund af psykiske lidelser
21 % er langvarige
kontanthjælpsmodtagere. Gruppen modtager offentlig forsørgelse i
størstedelen af årene op til tilkendelse af pension og der er tale om
en yngre gruppe, der i høj grad tilkendes førtidspension på baggrund af
psykiske lidelser.
10 % er borgere,
der har pendlet mellem flere offentlige ydelser i årene forud for
førtidspension (særligt sygedagpenge og fleksjob). Gruppen er karakteriseret
ved spredt aldersfordeling med overvægt af kvinder og størst andel med
mellemlang eller videregående uddannelse - tilkendelsesårsager er såvel
psykiske lidelser som lidelser i bevægeapparatet.
10 % er kortvarige
kontanthjælpsmodtagere - især unge, hvor grundskole er den højeste
gennemførte uddannelse. Gruppen tilkendes især førtidspension på
baggrund af psykiske lidelser.
7 % er fleksjobvisiterede
(som ikke er i fleksjob, men modtager ledighedsydelse). En ældre gruppe
med klar overvægt af kvinder, hvor tilkendelsesårsager er lige dele
lidelser i bevægeapparatet som psykiske lidelser.
Antallet af foranstaltninger i perioden op til en førtidspensionering kan ikke forklare forskellene imellem kommunernes tilkendelser. Holstebro er den kommune der anvender flest foranstaltninger pr. borger , men også Herning (som tilkender flere førtidspensioner) har et højt aktivitetsniveau. Til gengæld er der forskel på hvornår kommunerne sætter ind med foranstaltninger. Indsatsen i Holstebro placeres i begyndelsen eller slutningen af forløbet - indsatsen holdes ikke løbende igang over hele perioden. Timingen i indsatsen viser sig således at have betydning for tilkendelsesmønstret - det er ikke tilstrækkeligt at se på antallet af foranstaltninger.
Undersøgelsen
munder også ud i et inspirationskatalog "Veje til Førtidspension",
som henvender sig til ledere og medarbejdere i den kommunale beskæftigelsesindsats,
der arbejder med borgere på kanten af arbejdsmarkedet. I kataloget er der ideer
til en styrket indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet med udgangpunkt
i 4 borgertyper på kanten af arbejdsmarkedet.
Katalogets 8
fokusfelter er:
I Holstebro har rapporten givet
anledning til drøftelser af det høje indsatsniveau, hvor konklusionen har været
at fastholde niveauet og fokus på kvaliteten i de forløb og afklaringer, der
iværksættes. Samtidig viser rapporten, at der er grund til at fastholde en
central bevillingsprocedure med et vurderingsteam, som alle indstillinger om
førtidpension skal igennem.
Indstilling
Til drøftelse
Beslutning
Rapporten blev drøftet, med særlig vægt på de udfordringer som samarbejdet med sundhedssektoren indebærer.
Bilag
Rapporten & "Veje til førtidspension" - 142 sider
Katalog med anbefalinger - veje til førtidspension - 59 sider
037711-2009
Sagsfremstilling
HB/ACB - AMU
Der har været forslag om at planlægge en studietur for udvalget og der ønskes en drøftelse af tidsperspektiv, herunder om turen bedst afvikles over 1 eller 2 dage samt særlige temaer, der kunne være af interesse.
Ideer til besøg:
Vejle Kommune - med fokus på Vejles erfaringer med frikommuneforsøget, som i høj grad retter sig imod forsøg med andre arbejdsgange i indsatsen på beskæftigelsesområdet.
Assens Kommune - Center for Udviklingshæmmede - med fokus på deres erfaringer med udviklingshæmmede og en mere selvstændig livsførelse.
Besøge partnere der har erfaring med socioøkonomisk virksomhed - fokus på erfaringer i praksis i samspillet mellem interesseorganisationer, kommuner mfl.
Indstilling
Til drøftelse.
Beslutning
Det blev besluttet, at forvaltningen arbejder videre med et oplæg til studietur, der indeholder besøg i Holstebros klyngekommuner
000185-2012