fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Status
for AKUT-indsatsen for forsikrede ledige, i fare for at miste dagpengeretten
2......... Orientering
om reform af fleksjob og førtidspension
041737-2012
Sagsfremstilling
HB/EDS - AMU
På mødet vil der blive orienteret
om status for akut-indsatsen.
I akut-målgruppen er der
løbende ledige, der kommer i job og tallene ændrer sig fra dag og dag. I
Holstebro var der ultimo november opslået 27 akutjobs, heraf 15
indenfor det kommunale område og 12 i Regionen. I forhold til de øvrige
kommuner i Region Midtjylland er der tale om et relativt højt antal.
Jobcentret oplever, at den særlige akut-indsats gør en forskel, både på grund af det stærke samfundsmæssige fokus der er på denne gruppe af ledige, og samtidig på grund af den meget mere intensive opsøgende indsats i forhold til virksomhederne.
Indstilling
Til orientering og drøftelse
Beslutning
Orienteringen om Jobcentrets
indsats for de ledige der er i fare for at miste dagpengeretten blev taget til
efterretning.
051933-2012
Sagsfremstilling
HB/ABC - AMU
Der er fremsat
lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob. Reformen forventes at træde
i kraft 1. januar 2013. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres hermed kort om
reformoplægget.
Reformen betyder
store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Den grundlæggende intention bag
aftalen er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension
i stedet for hjælp til at bane vejen for et liv med arbejde. I samme ombæring
ændres fleksjob-reglerne, så målgruppen blandt andet udvides til også at
omfatte borgere med meget lille arbejdsevne.
Ønsket med
reformen er at flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed kan
forsørge sig selv, og færrest muligt ender på passiv, varig forsørgelse.
Målgruppen for reformen er mennesker med komplekse problemer, hvor sociale,
beskæftigelses- og sundhedsmæssige udfordringer skaber barrierer i forhold til
arbejdsmarkedet.
Reformen bygger
på følgende sigtelinjer:
·
Alle muligheder for fodfæste
på arbejdsmarkedet skal prøves gennem en aktiv indsats
·
Arbejdsevne skal udvikles
og ikke ”afprøves”
·
Borgeren skal have
ejerskab og indflydelse
·
Indsatsen skal være
helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt
·
Sundhedsindsatsen skal
være en del af den sammenhængende indsats i forhold til borgeren
·
Beskæftigelse og helbred
går hånd i hånd
·
Opfølgning er
omdrejningspunkt for et succesfuldt ressourceforløb
·
Dokumentation af
ressourceforløb er fremover en forudsætning for tilkendelse af førtidspension
Reformen lægger op
til sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger og får også betydning for
samarbejdsfladerne i forhold til socialområdet, sundhedsområdet, børn- og
ungeområdet samt Regionen. Der skal dannes tværfaglige rehabiliteringsteams i
alle kommuner, som skal behandle alle
sager inden
o
tilkendelse af fleksjob,
o ressourceforløb (indsatsforløb inden
tilkendelse af førtidspension) og
o førtidspension
Rehabiliteringsteamet
skal sikre at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i komplekse
sager. Der lægges op til at
rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordinationsforum – som afgiver indstilling til de enkelte forvaltninger.
Rehabiliteringsteamet
skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra følgende områder:
-
Beskæftigelsesområdet
-
Socialområdet – herunder
socialpsykiatrien
-
Sundhedsområdet
-
Undervisningsområder (kun
vedr. borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse eller efter
behov)
-
Regionen skal være
repræsenteret ved den såkaldte sundhedskoordinator.
Borgeren og
sagsbehandleren deltager i mødet, når en sag behandles i rehabiliteringsteamet.
Økonomi
Økonomien på beskæftigelsesområdet ændres i
forbindelse med reformen. Forvaltningen arbejder på at få et overblik over de
forudsætninger og rammer, der ligger i lovforslaget. Der vil være særskilt
puljestøtte på 486.762 kr. øremærket til opstart / etablering i perioden frem
til 1. juli 2013.
Social og
Arbejdsmarked har arbejdet med forberedelse af reformen og der vil blive
orienteret nærmere herom på mødet.
Indstilling
Til
orientering og drøftelse-
Beslutning
Reformen blev drøftet. Der lægges
vægt på, at der fortsat sikres en tidlig og helhedsorienteret indsats, som kan
forebygge tilgangen til fleksjob og andre permanente forsørgelsesydelser.
Bilag
Pixipjece om reformen (AMS)
027998-2012
000185-2012