En KL/ Deloitte-analyse fremhæver Holstebro som en af de 8 kommuner, der leverer de bedste resultater i landet på beskæftigelsesområdet. De andre kommuner, der er udvalgt blandt de bedste er: Helsingør, Hillerød, Rebild, Skanderborg, Varde, Vejle og Vordingborg.

Analysen undersøger praksis i landets bedste kommuner og det viser sig, at der er en række ligheder i den overordnede styring af beskæftigelsesområdet. De bedste kommuner er alle karakteriseret ved en stærk politisk og administrativ ledelse, som formår at sætte ambitiøse mål og udstikke en tydelig retning for beskæftigelsesindsatsen. Samtidig vægtes politisk handlekraft, hvor politikerne er klar til at tage medejerskab og har en grundlæggende holdning om at beskæftigelsesområdet betragtes som styrbart - både indsatsmæssigt og økonomisk.

Flere af kommunerne - herunder Holstebro - arbejder med businesscase-tankegang, hvor der tænkes i investeringer i indsatsen set i lyset af potentielle resultater og genvinster. Samtidig arbejdes der bevidst med at give og fastholde borgerens ansvar for sin egen situation. Rapporten viser, at den gode praksis samtidig er karakteriseret ved samarbejde på tværs af fagudvalg, hvorved sammenhængen til fx sundheds,- social- og uddannelsesområdet bidrager til at understøtte målene på beskæftigelsesområdet.

Indstilling

Til drøftelse og orientering

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget gav udtryk for tilfredshed med analysen og medarbejdernes indsats som er med til at skabe resultaterne på beskæftigelsesområdet.

Bilag

Deloitte-analyse

2. Beskæftigelsesplan 2013 - Ministerens mål for 2013

014656-2012

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

I forbindelse med vedtagelsen af Beskæftigelsesplan 2013 forelå der endnu ikke data til fastsættelse af ministerens mål 1: "Jobcentrene skal sikre at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervsuddannelse". Ligeledes var der usikkerhed vedr. mål 2 "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres" fordi førtidspenssionsreformen endnu ikke var vedtaget.

Mål 1. Jobcentrene skal sikre at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervsuddannelse

Arbejdsmarkedsstyrelsen har nu udarbejdet en opgørelsesmetode vedr. mål 1, ligesom der foreligger data for 2011 og dele af 2012. Målet skal formuleres, således:

"Uddannesesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på X pct., svt. en stigning X procentpoint fra december 2011 til december 2013."

Uddannelsesgraden i december 2011 var 24 %.

Der hersker stor usikkerhed om niveauet for både 2011 og 2012. I skrivelse fra Beskæftigelsesregionen af 11. januar d.å. anføres at opgørelserne for 2012 endnu ikke kan anvendes, og det anbefales, at der tages udgangspunkt i 2011 niveauet.

Beskæftigelsesregionen har for 2013 selv fastsat et mål om en uddannelsesgrad på 26 %, svarende til en stigning på 5,3 %-point i f.t 2011. Samtidig foreslår Beskæftigelsesregionen at Holstebro fastsætter en uddannelsesgrad på 28,7%, svarende til en stigning på 4,7 %-point i forhold til 2011.

Den betydelige usikkerhed om niveauet for 2011/12 er utilfredsstillende, og gør det vanskeligt at fastsætte et niveau for 2013.

Det er imidlertid sekretariatets udgangspunkt, at jobcenteret gennem flere år har haft fokus på at flest muligt unge påbegynder en erhvervsuddannelse, ligesom der løbende er og har været fokus på at forbedre denne indsats. Det er derfor næppe muligt at øge uddannelsesgraden markant i 2013 i forhold til tidligere år.

Med forbehold for den usikkerhed der knytter sig til opgørelserne, indstilles at målet for 2013 formuleres således, at uddannelsesgraden øges 1 procentpoint fra december 2011 til december 2013. Samtidig indstilles at udvalget tilkendegiver, at målfastsættelsen er forbundet med betydelig usikkerhed.

Mål 2. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension.

I den politiske aftale om en reform af førtidspension og fleksjob forudsættes et fald i tilgangen til førtidspension på landsplan fra ca. 18.000 til ca. 8.000 personer, svarende til et fald på 10.000 i 2013 som følge af igangsættelse af ressourceforløb. Det forudsættes at unge under 40 år vil udgøre ca. 1.000 personer og personer der er fyldt 40 år ca. 7.000 personer.

Beskæftigelsesregionen har i skrivelse af 20. september 2012 omregnet disse forudsætninger i forhold til de enkelte kommuner.

For Holstebro betyder dette, at kommunen har fået tildelt 76 "nye" førtidspensionsforløb i 2013. Dette skal ses på baggrund af en tilgang på 200 i 2011 og 102 i 2012. Havde kommunen i perioden 2008-2011 haft en større tilgang til førtidspension, havde kommunen fået tildelt et større antal nye forløb.

Der er betydelige udsving i nytilgangen til førtidspension, selv med en ens tilkendelsespraksis. Bl.a. spiller det ind, hvor mange unge borgere der åbenlyst er berettiget til førtidspension, når de fylder 18 år.

Det meget lave antal på 76 nye forløb indstilles derfor hævet til 85 nye forløb.

Indstilling

Uddannesesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 25 pct., svarende til en stigning på 1 procentpoint fra december 2011 til december 2013. Samtidig indstilles at udvalget tilkendegiver, at målfastsættelsen er forbundet med betydelig usikkerhed, og at det afgørende er, at der i den konkrete indsats lægges maksimal vægt på at bringe de unge i ordinær uddannelse.

Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 85 personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på 58% fra december 2011 til december 2013.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Bilag

Ministermål 1 uddannelsesgraden

Brev fra Beskæftigelsesregionen om mål 1 til jobcentrene

Notat til kommunerne om tilgangstal til førtidspension

Tal for tilgang til førtidspension i 2013

3. AKUT-pakken. Forsikrede i fare for at miste dagpengeretten

041737-2012

Sagsfremstilling

HB/EDS/SGH - AMU

I Holstebro er der sendt 459 breve til dagpengemodtagere, som er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet inden sommeren 2013 (opgjort primo 2013).

Af disse var 32,4% afmeldt i uge 3. Andelen af afmeldte i region Midtjylland var 30,9% og for hele landet 29,7%.

I Holstebro har 47,1% af de ledige, der har modtaget et brev, fået en personlig jobformidler. Andelen som har fået en personlig jobformidler i region Midtjylland er 34,1% og for hele landet 36,9%.

I forhold til akutjob, er der i Holstebro anmeldt 88 akutjob, heraf er 9 fra den private sektor. På landsplan er der anmeldt 6.882 akutjob.

På mødet orienteres nærmere om status for akut-indsatsen, ligesom der henvises til vedlagte bilag for flere detaljer.

Indstilling

Til orientering

Beslutning

Orienteringen om AKUT-indsatsen i Holstebro Kommune blev drøftet.

Bilag

Status på akutpakke uge 3, 2013

4. Ny uddannelsesordning

001294-2013

Sagsfremstilling

HB/SGH - AMU

I forbindelse med finansloven for 2013 blev der indgået en aftale om at etablere en ny uddannelsesordning for ledige, som opbruger deres dagpengeret i 1. halvår 2013. Ordningen skal give disse personer ret til udvalgte uddannelser og en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder efter at dagpengeretten er opbrugt.

Ordningen

Kommunen er ansvarlig for at varetage indsatsen og udbetale ydelsen.

Borgeren er som udgangspunkt omfattet af ordningen fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt og 6 måneder frem. Sammenlagt med den forudgå-ende dagpengeperiode kan uddannelsesydelsen højst udgøre i alt 4 år.

Borgeren skal selv henvende sig i jobcenteret og tilkendegive, at man ønsker at være omfattet af ordningen.

Retten til ydelsen er - modsat kontanthjælp - uafhængig af egen formue og evt. ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Ydelsen er månedligt på 13.884 kr. for forsørgere til børn, og 10.413 kr. for andre.

I den periode hvor borgeren er omfattet af ordningen, skal borgeren stå til rådighed for arbejde, have sit CV på Jobnet og aktivt søge at udnytte de uddannelsesrettigheder ordningen giver.

Jobcenteret skal aftale det nærmere uddannelsesforløb med den enkelte person og sørge for at personen så tidligt som muligt, efter at dagpengeretten er opbrugt, tilbydes en kompetenceafklarende samtale og en plan for et relevant uddannelsesforløb.

Uddannelsen skal give et målrettet og sammenhængende kvalifikationsløft, som styrker mulighederne for at komme i job.

Borgeren kan tage en række uddannelser under uddannelsesordningen, f.eks. ordblindeundervisning og forberedende voksenundervisning, almen voksenud-dannelse, hf-enkeltfag, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, AMU-kurser samt videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af offentlige institutioner. Den enkelte uddannelse skal som udgangspunkt være tilrettelagt som heltidsundervisning.

Ved korte uddannelsesforløb af indtil 1 uges varighed skal jobcentret stille krav om deltagelse i efterfølgende uddannelsesforløb senest hver 8. uge, hvis det hidtidige uddannelsesforløb ikke har ført til ordinær beskæftigelse.

Betaling for og tilmelding til uddannelserne følger de almindelige regler, som gælder, når ledige deltager i vejledning opkvalificering.

Økonomi

Kommunen får refunderet forsørgelsesudgifterne til ordningen efter samme principper som gælder for kontanthjælp. Det betyder, at refusionssatsen er 50 % af forsørgelsen ved perioder i uddannelse og 30 % i perioder, hvor borgeren er passiv. Kommunerne under ét kompenseres for den resterende del af udgifterne via budgetgarantien.

Herudover får kommunen refunderet 50 % af driftsudgifterne til finansiering af uddannelse mv., mens kommunerne under ét kompenseres for den resterende del af udgifterne via budgetgarantien.

Endelig forventes ordningen af medføre administrative omkostninger for i alt 9 mio. kr., som kommunerne kompenseres for via DUT-ordningen. For Holstebros vedkommende drejer det sig om ca. 90.000 kr.

Merudgifterne forbundet med ordningen vil i et vist omfang blive modsvaret af mindreudgifter til kontanthjælp og aktive tilbud til de personer, der ellers ville være overgået til kontanthjælp.

Beskæftigelsesministeriet forventer på landsplan at 8.250 personer vil benytte sig af ordningen. For Holstebro kommune betyder det, at ca. 80 personer forventes at benytte sig af ordningen.

Overvejelser vedrørende prioriteringen af indsatsen

Udgangspunktet for indsatsen er at uddannelsen skal styrke mulighederne for at ledige kommer i beskæftigelse. Som anført er der mulighed for at vælge en bred vifte af uddannelser. Prismæssigt varierer ugeprisen på uddannelserne fra ca. 1.500 kr. om ugen for almene "bløde" kurser på f.eks VUC til mellem 2.500 kr. og 4.500 kr. for AMU- kurser.

Finansieringsmodellen med 50 %-refusion på driftsudgiften til uddannelseskøb, budgetgarantien og højere refusion indsats som alternativ til en minimumsindsats med (korte) uddannelsesforløb seneste hvor 8. uge. Dermed reduceres risikoen for at borgeren overgår til kontanthjælp.

Pejlemærkerne for jobcenterets indsats i forhold til målgruppen anbefales som følgende:

Uddannelsen skal styrke personens muligheder for at komme i job. Det er vigtigt, at uddannelsen, hvor det er muligt, ses som en del af en samlet plan med virksomhedstilknytning eller uddannelse på ordinære su-vilkår efterfølgende
Omfanget af uddannelse afpasses den enkeltes behov og forudsætninger
Ved uddannelsesvalg tages der udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger, men i høj grad også i viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft - hvor Beskæftigelsesregionens redskab med arbejds-markedsbalancen er en god indikator.

Indstilling

Det instilles, at ovenstående pejlemærker mv. for uddannelse til ledige på den særlige uddannelsesordning godkendes

Beslutning

Pejlemærkerne for uddannelse til ledige på den særlige uddannelsesordning blev godkendt.

Bilag

Uddannelser som er omfattet af ordningen

5. Praksisundersøgelse om sanktioner

003063-2013

Sagsfremstilling

HB/ILR - AMU - BY

Statsforvaltningen Midtjylland, Beskæftigelsesankenævnet har i 2012 gennemført en praksisundersøgelse vedrørende aktivlovens § 41, ophør af kontanthjælp. I undersøgelsen har deltaget 6 kommuner – herunder Holstebro kommune. Der har i alt været udtaget 80 sager i undersøgelsen, heraf 14 sager fra Holstebro kommune.

Da kommunen har deltaget i undersøgelsen, skal praksisundersøgelsen behandles af kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 79 a.

Beskæftigelsesankenævnet anmoder om senest den 1. maj 2013 at blive orienteret om kommunalbestyrelsens behandling af undersøgelsen, herunder om hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til, jf. retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 2.

Jf. aktivlovens § 41 ophører hjælpen til en person, hvis denne uden rimelig grund afviser et tilbud efter beskæftigelseslovgivningen eller har gentagne udeblivelser fra et tilbud uden rimelig grund. Hjælpen ophører så længe personen afviser tilbud, dog under forudsætning af, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det er et krav, at borgeren klart er vejledt om konsekvensen af udeblivelser mv., og om hvad borgeren skal gøre, for at få genoptaget hjælpen. Der er også krav til det konkrete tilbuds formål m.v. gennem regler om udarbejdelse af jobplan.

De nuværende regler har været gældende siden 1. oktober 2009, hvor sanktionsreglerne blev ændret, og hvor kravene til vejledning som betingelse for at standse hjælpen blev skærpet.

Nævnet har vurderet, at 4 af de 80 undersøgte sager er i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Derimod ville 76 sager, svarende til 95%, være blevet ophævet, hvis de havde været indbragt for nævnet. Det skal i den forbindelse nævnes, at de 4 sager, der samlet set var rigtige, alle er Holstebro-sager. Samtidig er der en erkendelse af, at der også i Holstebro Kommune er for mange sager med fejl.

Hovedfejlen i sagerne er manglende dokumentation for at borgerne er blevet korrekt vejledt, og at det kan dokumenteres, at vejledningen er givet. Det vil derfor være et særligt fokusfelt i Holstebro kommune.

Beskæftigelsesankenævnet er på baggrund af undersøgelsen kommet med en række anbefalinger til kommunerne som Holstebro Kommune vil sikre implementeret i den fremtidige sagsbehandling.

Social og Arbejdsmarked søger først og fremmest at matche borgere og tilbud bedst muligt, så der sker forebyggelse af situationer, hvor borgeren udebliver. Det skønnes vigtigt, at et beskæftigelsesfremmende tilbud giver mening for borgeren, så risikoen for at borgeren ikke medvirker reduceres mest muligt. Målet er således ikke at sanktionere, men at give det bedste tilbud.

Social og Arbejdsmarked anerkender dog, at når der undtagelsesvis er behov for at sanktionere, er det en meget indgribende afgørelse for borgeren. Det er derfor yderst vigtigt, at afgørelsen sker på det rette grundlag, og at borgeren kender konsekvensen ved at udeblive fra et tilbud.

Social og Arbejdsmarked vil således med udgangspunkt i undersøgelsen foretage følgende:

· gennemgå de eksisterende arbejdsgangsbeskrivelser for at sikre, at de følger nævnets anbefalinger på området

· Muligheder for forbedret it-understøttelse undersøges

· afholde temamøde for relevante medarbejdere, hvor nævnets anbefalinger gennemgås

· foretage ekstra ledelsestilsyn på området

Praksisundersøgelsen er vedlagt som bilag. Holstebro Kommunes placering i forhold til øvrige kommuner fremgår af tabel 1.7, 1.9, 1.16 og 1.17.

Indstilling

Det indstilles, at de nævnte anbefalinger godkendes som opfølgning på praksisundersøgelsen

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig de de tiltag der iværksættes som opfølgning på praksisundersøgelsen.

Bilag

Praksisundersøgelse sanktioner 2012

6. Praksisundersøgelse om førtidspension

016426-2012

Sagsfremstilling

HB / ILR - AMU/SOU - BY

Ankestyrelsen har i efteråret vurderet 125 sager, hvoraf 8 sager var fra Holstebro kommune.

Undersøgelsen viser, at 84 procent af kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Sagerne indeholder oplysninger om modtagere, hvor arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, og hvor alle muligheder for forbedring af arbejdsevnen gennem aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger er afprøvede.

16 procent af kommunernes afgørelser, svarende til 20 sager, ville derimod blive ændret eller hjemvist til fornyet behandling.

Holstebro kommune har 1 sag, hvor afgørelsen ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag, idet Ankestyrelsen peger på, at der mangler dokumentation for tilstandens varighed, der burde være indhentet psykiatrisk speciallægeerklæring, og der burde fortsat være behandlingsmuligheder.

De øvrige 7 sager er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.

Generelt anbefaler Ankestyrelsen, at der tidligt i forløbet indhentes psykiatriske oplysninger, og at kommunerne skal sørge for, at arbejdsprøvningen bliver individuelt tilpasset, således at der tages hensyn til borgerens eventuelle skånebehov.

Ankestyrelsen undersøgelse og anbefalinger er gennemgået på konsulentmøde med sagsbehandlere og jobkonsulenter, ligesom pensionsudvalget har stor opmærksomhed på ankestyrelsens generelle praksis på førtidspensionsområdet.

Det skal bemærkes at der pr. 1. januar 2013 er sket lovgivningsmæssige ændringer, idet der er indført muligheden for ressourceforløb som alternativ til førtidspension.

Indstilling

Til drøftelse og orientering.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig forvaltningens opfølgning på undersøgelsens resultater.

Bilag

SOU 29.01.2013 - Bilag 1 - Praksisundersøgelse førtidspension

Lukket del

7. Sag på dagsordenen

054269-2012