fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... AKUT-pakken.
Forsikrede i fare for at miste dagpengeretten
2......... Projektansøgning
forebyggende indsats ift stressrelaterede sygemeldinger
3......... Beskæftigelsesplan
2013
4......... Beskæftigelsesplan
2014
041737-2012
Sagsfremstilling
HB / EDS - AMU
På mødet vil der bliver orienteret
om den akutelle status for akutindsatsen i Holstebro Kommune.
Indstilling
Til orientering og drøftelse
Beslutning
Jobcenteret orienterede om
akutindsatsen og de nyeste forslag til lovændringer ift dagpengeområdet.
Orienteringen blev drøftet.
017102-2013
Sagsfremstilling
HB / EDS - AMU
Til udvalgets orientering er der
sendt en ansøgning afsted om økonomisk støtte til et projekt vedr. forebyggelse
af stress-relaterede sygemeldinger (se ansøgning vedlagt som bilag). Projektet
vil tage udgangspunkt i 2 udvalgte arbejdspladser i den kommunale organisation,
hvor der skal arbejdes med en anderledes forståelse af stress - at stress og
stresspåvirkninger ses som et grundlæggende vilkår for livet og ikke som noget
man helt kan fjerne eller undgå. Projektet vil i forlængelse heraf sætte fokus
på håndtering af stress på de enkelte arbejdspladser og den enkeltes
handlemuligheder ud fra at det er graden af stress og håndteringen af
stress, der gør forskellen i relation til om medarbejderne forbliver raske. Det
er tanken, at HR Udvikling skal være tovholder på projektet - hvis der bevilges
støtte til det.
Projektansøgningen har taget afsæt
i en tidligere projektansøgning for før-sygemeldte, der ikke blev tildelt
støtte. Det nye projekt sigter stadig på forebyggende indsats, men
projektbeskrivelsen er ændret markant, ift. at der er tale om en
innovationspulje, der sigter på innovation på tværs af sektorer. Der
afventes nu svar på ansøgningen.
Indstilling
Til orientering
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
Ansøgning - projektbeskrivelse. Stress-forebyggelse
014656-2012
Sagsfremstilling
HB / SGH - AMU
I Beskæftigelsesplan 2013 er der
fastsat en række resultatkrav for indsatsen.
Det drejer sig dels om ministerens
fire mål samt en række lokalt fastsatte mål.
Ministerens mål er formuleret
sådan, at de først kan gøres endeligt op ved årets udgang, men som udgangspunkt
for en drøftelse af beskæftigelsesplan 2014 er det valgt at knytte følgende
korte bemærkninger til målene, som fremgår af bilaget "Opfølgning på mål
og resultatkrav for Jobcenter Holstebro 2013".
Ministerens mål 1 vedr. flere unge
i uddannelse. Der foreligger endnu ikke data.
Ministerens mål 2 vedr. begrænsning
af tilgangen til førtidspension til 85 personer ultimo året. Målet opgøres for
en 12 måneders periode. Niveauet for perioden marts 2012 til februar 2013 er
136 personer. Langt hovedparten af perioden vedrører 2012 og tilgangen er
dermed efter de gamle regler. Antallet af tilkendelser iht. de nye regler er 7.
Ministerens mål 3 vedr.
begrænsning af langtidsledigheden til 360 personer ultimo 2013. Niveauet i
marts var 303 personer.
Ministerens mål 4 vedr. samarbejdet
med de lokale virksomheder. Andelen af virksomheder i Holstebro kommune, hvor Jobcenteret
har ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud er i 1. kvt. 2013 en smule
lavere end i 1. kvt. 2012. Udbyttet af de virksomhedsbesøg, som jobcenteret
hidtil har afviklet sammen med medarbejdere fra VEU-center MidtVest har været
positivt. Der er dannet et netværk mellem jobcenteret og VEU-centeret.
I forhold til de lokale
resultatkrav vil Sekretariatet orientere herom på mødet.
For så vidt angår
arbejdsmarkedsudviklingen ses af bilaget ”Ledigheden i marts 2013”, at
ledigheden i marts 2013 udgør 1.227 fuldtidsledige i Holstebro, hvilket er et
fald på 184 fuldtidspersoner sammenlignet med marts 2012. Andelen af ledige
udgør 4,4 % af arbejdsstyrken, hvilket er under niveauet for hele landet,
regionen og gennemsnittet af landsdelskommunerne.
Indstilling
Til orientering og drøftelse
Beslutning
De foreløbige resultater for 2013
år blev gennemgået og drøftet. I forhold til de lokalt fastsatte mål rettes der
særlig fokus på aktiveringsgraden, som er faldet i forhold til sidste år.
Udvalget ser med tilfredshed på at ledigheden for forsikrede ledige i Holstebro
Kommune er faldet i forhold til sidste år, og samtidig ligger lavt i
sammenligning med andre kommuner.
Bilag "opfølgning på mål og
resultatkrav for Jobcenter Holstebro 2013" blev omdeltpå mødet.
Bilag
Ledigheden i marts 2013
Mål og resultatkrav 2013
017143-2013
Sagsfremstilling
HB / SGH - AMU
I lighed med tidligere år skal der også for 2014 udarbejdes
en beskæftigelsesplan, som overordnet beskriver det kommende års
beskæftigelsesindsats.
På mødet ønskes derfor en indledende drøftelse af, hvilke områder det bør være særligt fokus på i 2013. Drøftelsen er optakt til Arbejdsmarkedsudvalgets efterfølgende møde med Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beskæftigelsesministeren har valgt at fastholde de 4 mål fra 2013 i 2014, idet målene fortsat vurderes at være dækkende for de områder der kræver særlig opmærksomhed, ligesom det er vurderingen, at en fastholdelse af målene vil understøtte kontinuitet og fokus i jobcentrenes indsats.
Det er vurderingen, at der med målene sættes fokus på de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer.
I 2013 og 2014 implementeres endvidere større reformer af kontanthjælp, førtidspension og fleksjobordningen, ligesom der sandsynligvis kommer en dagpengereform. Store reformer hvis implementering i sig selv vil medføre betydelige udfordringer for
Jobcenteret og samarbejdspartnere.
Der kan med udgangspunkt i ministerens mål, ændret lovgivning samt Resultatrevision for 2012 bl.a. peges på følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer:
Flere
unge skal have en uddannelse.
Et helt centralt element i kontanthjælpsreformen bliver at unge uden uddannelse
skal i gang med en uddannelse. I den forbindelse vil fokusområderne bl.a. være:
Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til
ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension. Erfaringerne med den nye lovgivning vedr.
fleksjob, ressourceforløb og førtidspension er endnu beskedne. Det følger
imidlertid af intentionerne i reformen, at flere skal have et fleksjob, som i
mange tilfælde vil være på relativt få timer.
Holstebro har på
linje med mange andre kommuner oplevet en stigning i antallet af borgere som
venter på et fleksjob, hvorfor indsatsen for at etablere flere fleksjob er et
væsentligt fokusområde. Da der er tale om ledige med begrænsninger i
arbejdsevnen er det også en stor opgave at sikre, at de ledige er bedst muligt
rustet til arbejdsmarkedet og at ”klæde” både offentlige og private
arbejdspladser på til opgaven, så begge parter får et positivt udbytte.
Der er også behov
for at gøre erfaringer med overenskomsternes sociale kapitler i situationer,
hvor borgere med begrænsninger i arbejdsevnen skal fastholdes på arbejdspladsen.
Langtidsledigheden skal bekæmpes. Langtidsledigheden - d.v.s. ledige som har været ledige 80 % af tiden de seneste 12 måneder - har udvist en faldende tendens gennem det seneste år. Det til trods betyder den afkortede dagpengeperiode, at nogle ledige nu opbruger a-dagpengeretten, ligesom lange ledighedsforløb i sig selv virker begrænsende i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for et fortsat fokus på forebyggelse af langtidsledighed via en effektiv og intensiv aktiveringsindsats afpasset den enkelte lediges profil. Indsatsen handler - ud over en virksomhedsrettet indsats tidligt i forløbet for risikogrupper - også om uddannelse, jfr. nedenfor.
Fokus på uddannelse – også for voksne. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye krav til tilbageværende arbejdspladser med bl.a. automatisering og produkt- og serviceudvikling, øger risikoen for mangel på arbejdskraft inden for visse brancher, samtidig med et højt ledighedsniveau, fordi de ledige ikke har de efterspurgte kompetencer. Der er derfor behov for at sætte uddannelse og kompetenceudvikling mere i spil - også for de over 25-årige. Udfordringerne er bl.a. kompetenceafklaring og at sikre viden om efterspurgte kompetencer, samt at motivere målgruppen til at påbegynde kurser og uddannelser. Motivationsarbejdet foregår bedst i et tæt samarbejde med de faglige organisationer.
En
tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcenterets kendskab til det lokale
arbejdsmarked er afgørende for Jobcenterets samlede indsats, herunder for
Jobcenterets evne til at servicere de lokale virksomheder. Den fortsatte
udvikling af virksomhedsbetjeningen, og justering af aktiveringsindsatsen i
forhold til de skiftene behov for arbejdskraft er således blandt kerneopgaverne
for Jobcenteret. Der er behov for et dynamisk samarbejde, hvor konsulenterne ud
over formidlingsopgaver også skal videreudvikle evnen til at spotte job i
virksomheder og til at være en strategisk partner bl.a. i forhold til
efter/videreuddannelse bl.a. via jobrotation.
Indstilling
På mødet ønskes en drøftelse af indsatsområder i forhold til Beskæftigelsesplan 2014
Beslutning
Udvalget foreslår, at der også
sættes fokus på
- et tættere samarbejde på tværs af
sektorer, særligt i forhold til børn- og ungeområdet
- behov for uddannelse, også for
gruppen over 25 år
- vigtigheden af de lediges tilgang
til jobsøgning
Indsatsområderne vil blive drøftet
på dialogmødet med Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Bilag
Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2014
Faellesudmeldinger_DA_LO
015225-2013
054269-2012